Anonym skriver:
Hej piger. Det er en længere historie - Men min Datter på 2, har haft behov for særlig kontakt for at kunne udvikle sig, og derfor har mine forældre været inde over som frivillig aflastningsfamilie. Min datter har siden fødsel være fulgt tæt - pga hendes følelsesmæssige kontakt har været behandlingskrævende. Mine forældre har ikke været helt gode til at holde sig til aflastningen - og derfor har hjælpen ikke været tilstrækkelig og kommunen har meddelt de ikke stoler på mine forældre og derfor måtte finde en fast plejefamilie til hende. Mine forældre tilbød være den fulde aflastnings plejefamilie - men blev afslået af kommunen. Begrundelsen er de ikke helt regner med mine forældre ikke ved hvad de går ind til.
Det er taget rigtig hårdt på os alle - for jeg gik selvfølgelig imod hun skulle i pleje, og sagen endte som tvang, og anbringelsen skete hurtig :-(! nu arbejder jeg på at overbevise kommunen om at jeg godt vil samarbejde for at få bedst samvær og overnatnings muligheder med mit barn.
Sagen er at jeg kan se hun har det godt hvor hun er - sover igennem natten og er super glad! det skal siges hun ikke sov igennem hos mig, men var mere utryg og svingende. Men hos mine forældre sov hun ligeledes igennem og havde mere liv i øjnene - men jeg kan jo ikke undgå at blive ked af det :-( men jeg har indset behovet for støtten er nødvendig. Og, selvom sagen var endt frivillig måtte mine forældre heller ikke havde hende på fuldtid? hvorfor? ved det ikke, for der står hun udvikler sig normalt hos deres samvær - selvom ja, de godt kunne have gået dybere ind i aflastningen 
!!!
men sagen er at nu prøver jeg være stærk. Tillader mig selv være ked men prøver også være stærk. Synes det er svært at holde modet oppe mere - føle det er det bedste for min datter når min mor græder over det hele tiden :'-(
jeg ved ikke hva jeg skal gøre! stemningen er så nedtrykt at jeg måtte tage hjem og blev uvenner med min mor - plus min far lå og sov, da jeg var inviteret til spisning :-(
min mor synes fordi det er en tvang er alt noget lort - prøver berolige hende med kommunen vil ændre det om et års tid, til opfølgning i udvalget - men nu skal vi holde aftaler og samarbejde :-(
skal nævnes min søn også er plejebarn pga kontaktsbesvær - har samme behov han har brug for
som jeg ikke evner. Kommunen troed at jeg havde lært at håndtere det følelsesmæssige kontakt da jeg blev gravid igen - men jeg kan ikke lærer det, og derfor kunne se han skulle have hjælp omgående..
han er 8 mdr ..
men vi har iværksat alt for at hjælpe mig, men nu er den sidste også flyttet :-(
puha! nu kan mine følelser ikke mere !!!!
Det lyder ikke som en særlig rar situration du er i:-( Det må være svært.
Men jeg tillader også at svare, at du skal tag imod al den hjælp du kan få, ikke kun for din egen skyld, men også dine børn. Så i/du i fremtiden kan få et fint forhold til dem.
Jeg vil hvis jeg var dig holde op med at prøve og tilfredsstille dine forældre så meget. De fik muligheden, men svigtede igen. Både dig og børnene. Lyt til at din datter trives i bedste velgående, og er glad.
Det er dine børn, og dit ansvar. Så kan din mor blive så sur hun nu vil, men hun skal bakke dig op, og ikke modarbejd dig og kommunen.
Jeg håber på den bedste for dig og dine børn.
