min datter i pleje.

 

Hej piger. Det er en længere historie - Men min Datter på 2, har haft behov for særlig kontakt for at kunne udvikle sig, og derfor har mine forældre været inde over som frivillig aflastningsfamilie. Min datter har siden fødsel være fulgt tæt - pga hendes følelsesmæssige kontakt har været behandlingskrævende. Mine forældre har ikke været helt gode til at holde sig til aflastningen - og derfor har hjælpen ikke været tilstrækkelig og kommunen har meddelt de ikke stoler på mine forældre og derfor måtte finde en fast plejefamilie til hende. Mine forældre tilbød være den fulde aflastnings plejefamilie - men blev afslået af kommunen. Begrundelsen er de ikke helt regner med mine forældre ikke ved hvad de går ind til.

 

Det er taget rigtig hårdt på os alle - for jeg gik selvfølgelig imod hun skulle i pleje, og sagen endte som tvang, og anbringelsen skete hurtig :-(! nu arbejder jeg på at overbevise kommunen om at jeg godt vil samarbejde for at få bedst samvær og overnatnings muligheder med mit barn.

 

Sagen er at jeg kan se hun har det godt hvor hun er - sover igennem natten og er super glad! det skal siges hun ikke sov igennem hos mig, men var mere utryg og svingende. Men hos mine forældre sov hun ligeledes igennem og havde mere liv i øjnene - men jeg kan jo ikke undgå at blive ked af det :-(  men jeg har indset behovet for støtten er nødvendig. Og, selvom sagen var endt frivillig måtte mine forældre heller ikke havde hende på fuldtid? hvorfor? ved det ikke, for der står hun udvikler sig normalt hos deres samvær - selvom ja, de godt kunne have gået dybere ind i aflastningen !!!

 

men sagen er at nu prøver jeg være stærk. Tillader mig selv være ked men prøver også være stærk. Synes det er svært at holde modet oppe mere - føle det er det bedste for min datter når min mor græder over det hele tiden :'-(

 

jeg ved ikke hva jeg skal gøre! stemningen er så nedtrykt at jeg måtte tage hjem og blev uvenner med min mor  - plus min far lå og sov, da jeg var inviteret til spisning :-(

 

 

min mor synes fordi det er en tvang er alt noget lort - prøver berolige hende med kommunen vil ændre det om et års tid, til opfølgning i udvalget - men nu skal vi holde aftaler og samarbejde :-(

skal nævnes min søn også er plejebarn pga kontaktsbesvær - har samme behov han har brug for

som jeg ikke evner. Kommunen troed at jeg havde lært at håndtere det følelsesmæssige kontakt da jeg blev gravid igen - men jeg kan ikke lærer det, og derfor kunne se han skulle have hjælp omgående..

han er 8 mdr ..

 

men vi har iværksat alt for at hjælpe mig, men nu er den sidste også flyttet :-(

puha! nu kan mine følelser ikke mere !!!!

Lyder meget hårdt det i gennemgår.

Er ikke sikker på jeg forstår det hele. Men må være meget svært at se at ens barn fungere bedre hos andre end hos en selv.

Du må jo bare tage alt den hjælp du kan få og lære at være den bedste du kan for dine børn og søge samvær m.m og gøre alt for dine børn fungere hvad enten det er hos dig eller andre.

Hvorfor kan du ikke lære det med kontakt??

Sujan skriver:

Lyder meget hårdt det i gennemgår.

Er ikke sikker på jeg forstår det hele. Men må være meget svært at se at ens barn fungere bedre hos andre end hos en selv.

Du må jo bare tage alt den hjælp du kan få og lære at være den bedste du kan for dine børn og søge samvær m.m og gøre alt for dine børn fungere hvad enten det er hos dig eller andre.

Hvorfor kan du ikke lære det med kontakt??

Ja jeg kæmper også.. men mine forældre påvirker mig også

 

 

ja, det er hårdt at det er sådan. Man føler sig ikke god nok!..

 

jamen der er ikke rigtig forklaring udover jeg ikke selv har fået det som lille .. er adopteret og har selv mine følelsesmæssige kontaktbesvær.

min  lillesøster er selv blevet mor - har samme problem

 

En ting undre mig hvorfor får du et barn mere hvis du ikke kan håndtere det først selv? 

 

 

Puha det lyder hårdt ! Men hvis du allerede kan se fremskridt er det så ikke godt at de er kommet et sted hvor de har det godt og trives ? Du vil altid være deres mor.

Aisha skriver:

Puha det lyder hårdt ! Men hvis du allerede kan se fremskridt er det så ikke godt at de er kommet et sted hvor de har det godt og trives ? Du vil altid være deres mor.

sådan har jeg det også. min mor er bare påvirket og det rammer også mig

Anonym skriver:

Ja jeg kæmper også.. men mine forældre påvirker mig også

 

 

ja, det er hårdt at det er sådan. Man føler sig ikke god nok!..

 

jamen der er ikke rigtig forklaring udover jeg ikke selv har fået det som lille .. er adopteret og har selv mine følelsesmæssige kontaktbesvær.

min  lillesøster er selv blevet mor - har samme problem

 

Må virkelig være svært... Og får du nogen hjælp nogen steder fra??

Tænker det ville være godt med en psykolog eller familievejleder eller en anden fagperson der kan hjælpe dig så du kan være stærk nok til at kæmpe videre og ikke bare gå ned.

Selvfølgelig påvirker dine forældre dig. Men du må prøve at tage styringen og ikke kun rette dig efter dem. Det er dig der er forældren i denne sag. Det er møg svært.
Men synes du skal tage imod alt den hjælp og vejledning du kan få.

stjernehimmel skriver:

En ting undre mig hvorfor får du et barn mere hvis du ikke kan håndtere det først selv? 

 

 

det emne vil jeg ind på. sket er sket

Sujan skriver:

Må virkelig være svært... Og får du nogen hjælp nogen steder fra??

Tænker det ville være godt med en psykolog eller familievejleder eller en anden fagperson der kan hjælpe dig så du kan være stærk nok til at kæmpe videre og ikke bare gå ned.

Selvfølgelig påvirker dine forældre dig. Men du må prøve at tage styringen og ikke kun rette dig efter dem. Det er dig der er forældren i denne sag. Det er møg svært.
Men synes du skal tage imod alt den hjælp og vejledning du kan få.

jeg har en kontaktperson jeg bruger hver tir.

 

 

Ja, du har nok ret.. det er mig der er forældrene - men nogen gange er min mor mere ked end mig.. og så blir man jo usikker...

Anonym skriver:

sådan har jeg det også. min mor er bare påvirket og det rammer også mig

Hm... Nåja så kan jeg godt se det. Det hjælper ikke hvis du fortæller at du faktisk har det Ok med det når det nu ikke kunne blive anderledes?