Jeg har så meget Fimo. Eller, jeg har en del, som jeg ligesom bare aldrig rigtig har fået brugt op.
I år ville jeg gerne lave den der famøse nissedør her hjemme, til mine egne unger, og jeg tænkte at jeg kunne bruge Fimo i stedet for at købe sådan en dukkehus dør.
Jeg lavede først et par stykker i form af en rigtig dør. Altså, den klassiske høje med udskårede firkanter.
Det korte af det lange er at de simpelthen ikke blev pæne nok. Det er svært at få dem helt ens, og helt lige, og så videre... Så altså, dte blev blot til 2. 1 til os selv, og 1 til min veninde, hvis hun vil have den.
Nåh, så googlede jeg lidt, og fald over nogle tutorials på døre fra et helt andet univers. Mere sådan over i hobbit døre og døre ind til alfeverdener, og i ved, den slags som er mere over i miniature rollespilsverden ting.
Men men, jeg kiggede lidt på det, og besluttede at en nisse sgu da godt kan bo bag en rund trædør... Har man ikke altid sagt at nisser alligevel også løbe rundt i væggene ved hjælp af musehullerne? Nåh, men i hvert fald har jeg lavet de her døre
Hvad synes i? Og hvis de skulle kunne sælge, ville 50 kroner så ikke være en fair pris? Jeg har nemlig set dukkehus dørene umalede til omkring 100 kroner, og så kommer forsendelse jo oven i.
Det skal måske lige nævnes, at der til hver dør hører et lille skilt hvor på der står 'Nisse.'. Skiltet er lavet som en tilhørende løsdel, for at dække over et hul man kan vælge at bruge hvis man vil skrue døren fast. (ellers sættes den umiddelbart fast med midlertidige løsninger som dobbeltklæbende tape).