Søge om bopælsret?

2babygirls skriver:

Nej, hvis man flytter til den anden ende af landet skal den anden part give lov

Nej, bopælsforældreren må bestemme hvor i landet barnet skal bo uden samtykke fra den anden forældre, det skal bare meddeles i god tid

LuLy skriver:

Nej, bopælsforældreren må bestemme hvor i landet barnet skal bo uden samtykke fra den anden forældre, det skal bare meddeles i god tid

What? o_o så kan man da næsten prise sig lykkelig over hun ikke vil flytte længere væk... 

2babygirls skriver:

Nej, hvis man flytter til den anden ende af landet skal den anden part give lov

nej faren skal bare vide det 6uger før. hvis barnet bor hos moren, bestemmer hun hvor de bor henne.

Anonym skriver:

What? o_o så kan man da næsten prise sig lykkelig over hun ikke vil flytte længere væk... 

Jeps, det kunne være værre, kan man sige..
Men mht bopælsretten, har barnet ikke noget at skulle have sagt? Alt efter hvor gammel h*n er selvfølgelig. For det kan jo godt være synd for barnet at rive det ud af dets hverdag og rutiner.

LuLy skriver:

Jeps, det kunne være værre, kan man sige..
Men mht bopælsretten, har barnet ikke noget at skulle have sagt? Alt efter hvor gammel h*n er selvfølgelig. For det kan jo godt være synd for barnet at rive det ud af dets hverdag og rutiner.

Barnet bliver kun 6 lige inden moren har planer om at flytte så (jeg) ville i hvert fald aldrig sætte sådan et spørgsmål for det barn.. Det ville være alt for stor en beslutning og barnet ville kunne føle sig klemt imellem forældrene med sådan et valg.. for det vil da føle det svigter den ene eller den anden

Men ja.. barnet kommer til at miste sine venner som barnet regnede med at skulle starte i skole med næste sommer, og kommer til at miste sit dans som barnet er meget glad for (den aktivitet vi går til med barnet) Og generelt hele hverdagen bliver vendt på hovedet når der skal gå 14 dage imellem samværet og er lidt bange for hvordan det vil påvirke barnet da det tog godt et halvt år overhovedet at få barnet til at være tryg og afslappet herhjemme da faren og jeg flyttede sammen.. Frygter måske barnet mister sin trygheds fornemmelse af at være væk fra os så længe af gangen :/

Måske jeg bare er mærket men har selv været barnet der kun så min far ganske lidt og turde ingen ting hos ham.. Og det har jeg ikke lyst til dette barn skal føle  

Kan godt se det er træls.... men må indrømme at jeg synes det ville være groft af jer at søge det hvis det kun er begrund af det.....
Hvis barnet har det fint, så ville det være en alt for stor ting for ham/hende.... i vil derudover skabe en rigtig stor konflikt med moren som heller ikke vil være godt for barnet...
Det er da surt at det "kun" kan blive i weekender i kan se barnet, men i dagens DK er det jo meget normalt...
Og vil sige at jeg synes det er stort af moren at ville bringer barnet over til jer til samvær :-)

Mettefpigen skriver:

Kan godt se det er træls.... men må indrømme at jeg synes det ville være groft af jer at søge det hvis det kun er begrund af det.....
Hvis barnet har det fint, så ville det være en alt for stor ting for ham/hende.... i vil derudover skabe en rigtig stor konflikt med moren som heller ikke vil være godt for barnet...
Det er da surt at det "kun" kan blive i weekender i kan se barnet, men i dagens DK er det jo meget normalt...
Og vil sige at jeg synes det er stort af moren at ville bringer barnet over til jer til samvær :-)

Måske er det groft, men vi ønsker jo heller ikke det skal komme så langt for vi ved det vil skabe meget drama.. Men vi kan bare heller IKKE se nogen plus ting ved at barnet flytter.. Det eneste er at barnet kommer tættere på sin mormor og morfar.. Og det kan godt være det er normalt i dagens danmark men det har aldrig været normalt herhjemme.. Barnet har aldrig været længere tid væk fra faren end 7 dage og det er endda en sjældenhed og sker som relt kun ved ferier.. Og ellers har barnet set sin far cirka hver anden dag.. Så det vil være en kæmpe omvæltning for barnet at blive "tvunget" væk fra sin far i 2 uger af gangen.. Plus jeg er bange for at barnet mister sin trygheds følelse fordi vi med tiden vil virke mere fremmede for barnet hvis det kun er der 2-3 dage hver 14 dag.. 

Synes virkelig ikke det er barnets tarv at tage det væk fra hverken sin far eller mor.. og når barnet har så godt et forhold med begge forældre så forstår jeg ikke hvorfor man kan få sig selv til at flytte væk.. 

Anonym skriver:

Hej i skønne kvinder herinde!

Jeg skriver annonymt for at moren ikke lige kan google mig og flippe ud over vores tanker før de bliver sat i værk..

 

MEN min kæreste og jeg fik noget af et chok her til aften da vi aflevede kæresten barn hos moren, hun nævnte nemlig at hun havde fået tilbudt et hus 25 minutter væk i bil fra os og hun havde planer om at sige ja til den og flytte engang i januar.. 

Kæresten er meget sur og frustreret med fuld forståelse fra min side, vi har barnet hver tirsdag og hver torsdag plus fra torsdag - søndag hver anden uge, går til fast fritids aktivitet med barnet som VI betaler og har et meget tæt forhold til barnet, hvilket vil være en total umulighed for os at forsætte med hvis moren flytter da ingen af os har bil og det har moren heller ikke, plus det vil være alt for bøvlet med frem og tilbage hele tiden.. Derfor vil det blive sådan at vi kun kan have weekends besøg.. 

Nu sad min kæreste og jeg så og snakkede om det måske var muligt at søge om bopælsretten hvis hun vælger at trumfe igennem med det for hverken kæresten eller jeg har lyst til at miste pigen i vores hverdag og da det er inden for 30 km så kan moren desværre flytte uden vi rigtig kan lave indvendinger eller stille os på bagben på trods af at de har fælles forældremyndighed... 

Jeg ville bare høre, hvad kan der evt være med til at gøre vores sag godt hvis vi ender derud hvor vi må gå i statsforvaltningen? 

Hvis der er ideer til hvordan vi skal gå til dette problem vil vi meget gerne høre om det, evt andre der har stået i samme situation? 

 

Tak fordi i læste med 

Der er desværre ikke ret meget i kan gøre - man kan selvfølgelig altid søge, men tvivler på at årsagen vil give jer bopælen, medmindre det decideret samværs chikane?!
Man kan ikke pålægge nogen at skulle bo et bestemt sted, alt stavnsbinde, hun kan flytte hvorhen hun vil uden din kærestes samtykke, indenfor landets grænser!
Men men de skal blive enige om en hente bringe ordning - da man skal deles om den udgift.
Bevares.... På skrift er der forskellige ting en far skal godkende bla skoleskift - men men det kan lade sig gøre for bopælsforældren at ændre dette uden samtykke fra samværsforældre....
Det er en total skod situation, men hvis i har et godt samarbejde med hende, synes jeg i skal sætte jer ned og snakke om det, og forklare hende hvor meget det betyder for jer.

Det er ikke altid lutter lagkage at være samværsforældre eller bonusforældre

Anonym skriver:

Måske er det groft, men vi ønsker jo heller ikke det skal komme så langt for vi ved det vil skabe meget drama.. Men vi kan bare heller IKKE se nogen plus ting ved at barnet flytter.. Det eneste er at barnet kommer tættere på sin mormor og morfar.. Og det kan godt være det er normalt i dagens danmark men det har aldrig været normalt herhjemme.. Barnet har aldrig været længere tid væk fra faren end 7 dage og det er endda en sjældenhed og sker som relt kun ved ferier.. Og ellers har barnet set sin far cirka hver anden dag.. Så det vil være en kæmpe omvæltning for barnet at blive "tvunget" væk fra sin far i 2 uger af gangen.. Plus jeg er bange for at barnet mister sin trygheds følelse fordi vi med tiden vil virke mere fremmede for barnet hvis det kun er der 2-3 dage hver 14 dag.. 

Synes virkelig ikke det er barnets tarv at tage det væk fra hverken sin far eller mor.. og når barnet har så godt et forhold med begge forældre så forstår jeg ikke hvorfor man kan få sig selv til at flytte væk.. 

Har i overvejet at I kan besøge dem?

Kunne det tænkes at moren har fået et godt tilbud på en lejlighed, som måske er bedre at sidde i end den hun har lige nu. Så der er mere til hende og datteren..

Det kan godt være at det ikke er i barnets tarv, men man kan jo ikke stoppe sit liv, på grund af barnet. hvad hvis hun fik et arbejde der lå 25minutter væk og hun så skulle transportere sig frem og tilbage hver dag og næsten ikke så sin datter, og så blev tilbudt den lejlighed, ville det så også være forkert, eller er det kun i den her sammenhæng?

Hvis du er bange for at tryghed forsvinder, må I jo bare sørge for at hun ikke føler sig som fremmede, snak med hende hver dag, fortælle hende at det er hendes hjem, ligeså meget som hendes hjem er hos hendes mor. Man skal bare være åben..

Ja, det er mega surt at hun måske vælger at flytte væk, men I kan vel heller ikke forvente at I kommer til at bo tæt på hinanden resten af livet.. (ikke for at være ond)

Men snak med moren om det, i stedet for at sidde og være sure over hendes beslutning. og hun er jo ret åben for at aflevere pigen, tror du så ikke at hun er åben for at I kan se hende lige så meget som det er muligt?

Anonym skriver:

Barnet bliver kun 6 lige inden moren har planer om at flytte så (jeg) ville i hvert fald aldrig sætte sådan et spørgsmål for det barn.. Det ville være alt for stor en beslutning og barnet ville kunne føle sig klemt imellem forældrene med sådan et valg.. for det vil da føle det svigter den ene eller den anden

Men ja.. barnet kommer til at miste sine venner som barnet regnede med at skulle starte i skole med næste sommer, og kommer til at miste sit dans som barnet er meget glad for (den aktivitet vi går til med barnet) Og generelt hele hverdagen bliver vendt på hovedet når der skal gå 14 dage imellem samværet og er lidt bange for hvordan det vil påvirke barnet da det tog godt et halvt år overhovedet at få barnet til at være tryg og afslappet herhjemme da faren og jeg flyttede sammen.. Frygter måske barnet mister sin trygheds fornemmelse af at være væk fra os så længe af gangen :/

Måske jeg bare er mærket men har selv været barnet der kun så min far ganske lidt og turde ingen ting hos ham.. Og det har jeg ikke lyst til dette barn skal føle  

Jeg synes du har mange gode argumenter for, hvorfor moderen ikke skal flytte. Har I taget en snak med hende, så hun får alle aspekter med i sine overvejelser? Jeg tror desværre ikke, at I får bopælsretten på den baggrund at hun flytter. Barnet må have størst tilknytning til moderen, hvis hun altid har haft fast bopæl hos hende og alt efter hvor længe det handler om.

Tænk på at det argument du bruger for at I vil søge den - alt I får mindre samvær - bliver samme konsekvens for barnets samvær med moderen. 

Jeg ville sætte alt ind på at snakke med moderen, og overveje meget kraftigt hvad en sag om bopælsretten kan få af betydning for barnet. 

Held og lykke med det!

Vh. Louise