Først jeg kan sagtens forstå man bliver sur lige i øjeblikket hvor man får at vide at det man har lige nu og fungerer i ens egne øjne skal ændres og lige der er det svært at noget som helst positivt i det.
Men der fra og til at starte en bopælssag er langt, I risikere et rigtigt dårligt forhold mellem to forældre som skal samarbejde hele livet i og med de har en datter sammen.
Har I spurgt hende hvorfor hun gerne vil flytte, jeg læser du skriver tættere på mormor og morfar og ser også ud til på hendes bror - var jeg enlig mor ville jeg da også super gerne være tæt på min mor så jeg havde en støtte. Og timingen er jo netop perfekt inden hun skal starte i skole - og nogen gange kan det faktisk være en fordel at man starter med nye børn når man starter i skole.
Nu ved jeg ikke hvordan det offentlige er lige der hvor I bor, men skulle I ikke hellere se på muligheder end begrænsninger? Hvis det overhovedet er muligt med det offentlige så prøv det. Jeg havde en bekendt enlig mor til to og en søn der boede hos sin far også 20 km væk, hun tog hver mandag morgen med en nyfødt, en børnehavepige og en dreng afsted 6.30 for at nå alt aflevering med det offentlige - for pokker det var hårdt men hun ville det og fik det bedste ud af det. Så mit råd til jer er, find muligheden og glem at lave en en sag det er på ingen måde godt for den lille pige.
Anmeld
