Hjælp - hvordan får vi hende vendt af med sutten? :(

Mette. skriver:

Jeg har virkelig brug for hjælp til hvordan vi får vores datter til at slippe sutten.

Hun er 3 1/2 år, så tiden er virkelig inde til at hun ikke længere skal bruge den. Problemet er hun er MEGET afhængelig af den. Hun er sensitiv og har svært ved tingene ikke kører i hendes faste rutiner. Vi har forsøgt at gøre en bamse til hendes trøst, men det duer ikke. Hun nuldre sutten i hånden når hun skal sove, hvilket giver hende ro.

Hun kom selv og sagde i lørdags, at nu ville hun gerne aflevere sutten. Søndag tog vi afsted og afleverede den. Om eftermiddagen blev hun ked og vi forsøgte at finde på ting hun rigtig godt kan lide. Det gik nogenlunde. Om aftenen bøvlede hun rundt over 1 time, selvom jeg lå ved hende. Hun faldt til sidst i søvn - uden sutten - på min arm og helt ulykkelig.

Hun vågnede efter 3 timer, det lykkedes at trøste hende nogenlunde, men allerede efter 1/2 time vågnede hun igen, fuldstændig ulykkeligt. Hun græd og græd og intet kunne trøste. Efter meget lang tid, måtte vi opgive og give hende en sut. Hun sov med det samme den var ved hende igen. Her til morgen blev den så lagt i skabet som altid, men fra hun kom hjem fra børnehave og til sengetid har hun pyldret og sagt "må jeg få min sut" mindst 100 gange - sådan er hun hver dag, selvom vi længe har haft gemt sutten væk om dagen, så den kun har været i brug til natten.

Jeg er godt klar over det ikke var særlig smart at tage sutten for så at give den igen, men det gjorde vi nu engang. Men hvordan kommer vi videre herfra? hvad havde i gjort? Jeg synes det virker helt uoverskueligt hun skal være så dybt ulykkelig. 

Håber der sidder nogen med råd og erfaringer til at smide sutten, når barnet er meget afhængelig af den.

Det står jo ikke hugget i sten at børn absolut skal stoppe med sutten når de er 3. 

Hvis jeres barn er sensitivt og sover dårligt, så synes jeg at det er et specielt tilfælde. Overvej om i virkelig er klar til at tage "kampen" nu og hvis ikke, så vent til hun er blevet lidt ældre.

Hilsen én som brugte sut til hun var 7. 

lineog4 skriver:

vi har lige gjort det og han har været sutfri halvanden uge og det er absolut ikke en dans på roser, pludselig vågner han igen om natten, græder hjerteskærende efter middagslur (hvor han overhovedet tager den og gør han ikke er det en aften med gråd)... Vi havde verdens gladeste dreng med sut og nu er vi ved at få ham igen... Jeg er lidt en zombi pga mangel på søvn, men har det sådan at har han først skreget så må jeg holde fast ellers var den skrigetur jo meningsløs.

må indrømme det er jer der bestemmer hvornår den skal væk, og er I ikke der hvor I vil holde det og tage en sur tid så skal I ikke begynde. Sutten kan man ikke erstatte med en bamse eller andet, men de kan glemme den...

Det lyder så hårdt. Jeg er sikker på det bliver sådan her også.

Jeg har egentligt overskuddet til at gøre det nu - er vand til ikke at få min søvn, eftersom hun stadig ikke sover igennem og aldrig har gjort det.

Det er mere det hun er så afhængelig af den, så jeg bliver så ked af det når hun græder helt utrøsteligt. Jeg er klar over sutten ikke kan erstattes af en bamse, men jeg havde håbet hun kunne lære at nuldre sin bamse i stedet for sutten, for det virker som lige så stor en del af trygheden som det at have den i munden.

janne1986 skriver:

Her har begge gange været kold tyrker,,, hvor vi har snakket om det, samlet alle sutterne sammen, lagt dem i en pose, og så har jeg 'sendt' dem til julemanden..... Og så kom han med noget til jul  

og de har så  fået lov til at vælge en ting i fætter br samt en bamse til og sove med. .... Så det er super godt.... 

Øog den første nat har de begge haft sovet ved mig. Det har umiddelbart givet dem en tryghed..... 

Og det er gået så fint begge gange.... og begge gange hAr jeg taget posen med sutter og smidt dem helt op på skabet, i køkkenet hvor jeg ik kan nå op så der er ingen vej tilbage når de først er 'væk"... Hihi

Vi har også snakket meget om det. Faktisk siden hun var ved tandlæge da hun var 3,2 år. Hun har altid sagt at hun ikke ville aflevere den, men så i lørdags sagde hun det selv. Søndag gjorde vi det så, og det gik helt galt for hende.

Jeg sov ved siden af hende, men det hjalp intet. Jeg havde nok, ret naivt, troet på at det ville gå fint når hun nu selv sagde til. Der er nok ikke andre veje end en kold tyrker og nogle nætter uden søvn.

Mette. skriver:

Det lyder så hårdt. Jeg er sikker på det bliver sådan her også.

Jeg har egentligt overskuddet til at gøre det nu - er vand til ikke at få min søvn, eftersom hun stadig ikke sover igennem og aldrig har gjort det.

Det er mere det hun er så afhængelig af den, så jeg bliver så ked af det når hun græder helt utrøsteligt. Jeg er klar over sutten ikke kan erstattes af en bamse, men jeg havde håbet hun kunne lære at nuldre sin bamse i stedet for sutten, for det virker som lige så stor en del af trygheden som det at have den i munden.

For linus var nulringen også næsten mere vigtig end sutten i munden. Og har også hadet mig selv for at tage den væk fra ham, for hvorfor? Men da voÅi var begyndt synes jeg det var værre at give ham den igen og nu er vi ved vejs ende føler jeg.

Men synes ikke kun det handler om at være parat til ikke at sove, men også mentalt er man parat til at tage den tryghed væk fra sit barn alene pga tænder? Jeg tror havde jeg vidst det var sådan havde jeg måske ikke startet for føler jeg har snydt ham på en måde.... Skal siges ingen af mine andre børn har brugt sut så anede ikke det var sådan

Mette. skriver:

Vi har også snakket meget om det. Faktisk siden hun var ved tandlæge da hun var 3,2 år. Hun har altid sagt at hun ikke ville aflevere den, men så i lørdags sagde hun det selv. Søndag gjorde vi det så, og det gik helt galt for hende.

Jeg sov ved siden af hende, men det hjalp intet. Jeg havde nok, ret naivt, troet på at det ville gå fint når hun nu selv sagde til. Der er nok ikke andre veje end en kold tyrker og nogle nætter uden søvn.

Tror det er vigtigt at næste gang i beslutter den skal væk, så skal den helt væk, så der ik er mulighed for og få den igen... Og så tage kampen.... 

høre nogle gange nogen sige at de skal give dem til andre babyer.... 

modesty skriver:

Det står jo ikke hugget i sten at børn absolut skal stoppe med sutten når de er 3. 

Hvis jeres barn er sensitivt og sover dårligt, så synes jeg at det er et specielt tilfælde. Overvej om i virkelig er klar til at tage "kampen" nu og hvis ikke, så vent til hun er blevet lidt ældre.

Hilsen én som brugte sut til hun var 7. 

Nej - du har fuldstændig ret - normalt er jeg meget lidt tilbøjelig til at følge de "regler" man nu skal.. Jeg plejer at mærke efter hvad jeg synes er det rigtige og følge det.

Problemet er, at hvis vi bare kunne holde det til natten, ville jeg nok vente lidt. Men, så snart hun kommer hjem fra børnehave pyldre hun om at få sutten, selvom vi nu i 4 måneder har holdt på den kun er til nat brug. Jeg synes hun er for gammel til at gå med sut i munden i sine vågne timer og hun er desuden svær at forstå, selvom hun har et godt sprog. Det går godt de dage hun har sovet godt om natten, men langt de fleste nætter som hun ikke igennem hvilket resultere i hun er pyldret om dagen og "plager" om sutten konstant.

Jeg er vand til ikke at sove, så det er ikke så meget det at tage kampen. Det er mere mit moderhjerte som får så ondt af hende. NEtop fordi hun er så ked og virkelig dårlig til forandringer.

 

janne1986 skriver:

Tror det er vigtigt at næste gang i beslutter den skal væk, så skal den helt væk, så der ik er mulighed for og få den igen... Og så tage kampen.... 

høre nogle gange nogen sige at de skal give dem til andre babyer.... 

Du har fuldstændig ret - det var ikke særlig smart at tage dem væk for derefter at give dem igen - netop derfor skal de også helt væk næste gang. Andet ville være synd og bare med til at forvirre hende mere.

Vi har snakket om det med at andre babyer har brug for dem, og i hendes vågne timer forstår hun det til fulde og synes det er en god ide. Men så snart det bliver aften og vi nærmer os sengetid siger hun selv at babyerne ikke må få dem alligevel.

Mette. skriver:

Jeg har virkelig brug for hjælp til hvordan vi får vores datter til at slippe sutten.

Hun er 3 1/2 år, så tiden er virkelig inde til at hun ikke længere skal bruge den. Problemet er hun er MEGET afhængelig af den. Hun er sensitiv og har svært ved tingene ikke kører i hendes faste rutiner. Vi har forsøgt at gøre en bamse til hendes trøst, men det duer ikke. Hun nuldre sutten i hånden når hun skal sove, hvilket giver hende ro.

Hun kom selv og sagde i lørdags, at nu ville hun gerne aflevere sutten. Søndag tog vi afsted og afleverede den. Om eftermiddagen blev hun ked og vi forsøgte at finde på ting hun rigtig godt kan lide. Det gik nogenlunde. Om aftenen bøvlede hun rundt over 1 time, selvom jeg lå ved hende. Hun faldt til sidst i søvn - uden sutten - på min arm og helt ulykkelig.

Hun vågnede efter 3 timer, det lykkedes at trøste hende nogenlunde, men allerede efter 1/2 time vågnede hun igen, fuldstændig ulykkeligt. Hun græd og græd og intet kunne trøste. Efter meget lang tid, måtte vi opgive og give hende en sut. Hun sov med det samme den var ved hende igen. Her til morgen blev den så lagt i skabet som altid, men fra hun kom hjem fra børnehave og til sengetid har hun pyldret og sagt "må jeg få min sut" mindst 100 gange - sådan er hun hver dag, selvom vi længe har haft gemt sutten væk om dagen, så den kun har været i brug til natten.

Jeg er godt klar over det ikke var særlig smart at tage sutten for så at give den igen, men det gjorde vi nu engang. Men hvordan kommer vi videre herfra? hvad havde i gjort? Jeg synes det virker helt uoverskueligt hun skal være så dybt ulykkelig. 

Håber der sidder nogen med råd og erfaringer til at smide sutten, når barnet er meget afhængelig af den.

Jeg har selv en dreng som er sensitiv . Han er lige blevet 4 år. Sutten røg først kort tid før. Han havde som din datter et STORT behov for sutten. Jeg accepterede dette. jeg er ved at læse Elain Eron's bog om sensitive børn , der står de har sværere ved at slippe sutten og er senere om det.

jeg havde som dig, at tiden var inde . Faktisk allerede da han var 3 men måtte se i øjnene at det var han bare SLET SLET ikke klar til. Valgte at kikke på ham fremfor hvad omgivelserne mener ( lige sutten har mange nemlig en mening om )

vi brugte tiden på at forbedre ham på det, snakkede ofte om når han blev 4 skulle sutten afleveres . Han græd hver gang.

en dag han havde fri hyggede vi os med en tur i legetøjsbutik ( skulle købe en gave ) bagefter en tur på md ( ved siden af ) han har længe snakket om alm LEGO , så mens vi spiste sagde jeg , at man jo kunne vælge lige det man ønskede hvis man aflevere sutten. Han sagde ja ( første gang ) vi gik tilbage, han fik en æske LEGO, forklarede ham MANGE gange at han skulle aflevere sutterne når vi kom hjem. Da vi kom hjem ville han samle LEGO, sagde vi skulle pakke sutterne væk. Hentede en kur ret hvor sutterne kom i. Sidst på dagen fik han et flip ( skreg , slog mm ) fik ham afledt . Om aftnen gik det fint. Dagen efter gik fint indtil sengetid , der kom en reaktion, men tror han var overtræt ( havde gæster ) siden har der INTET været.

og han var meget afhængig. Spurgte efter den allerede når jeg hentede ham. Sad med den om morgnen.

ved ikke hvad der virker hos jer, jeg ville nok vente lidt endnu. Acceptere hun har det behov, minimere brugen .

lineog4 skriver:

For linus var nulringen også næsten mere vigtig end sutten i munden. Og har også hadet mig selv for at tage den væk fra ham, for hvorfor? Men da voÅi var begyndt synes jeg det var værre at give ham den igen og nu er vi ved vejs ende føler jeg.

Men synes ikke kun det handler om at være parat til ikke at sove, men også mentalt er man parat til at tage den tryghed væk fra sit barn alene pga tænder? Jeg tror havde jeg vidst det var sådan havde jeg måske ikke startet for føler jeg har snydt ham på en måde.... Skal siges ingen af mine andre børn har brugt sut så anede ikke det var sådan

Du har ret - det føles lidt som om man "snyder" sine børn for noget. Eller sådan har jeg det også lidt. At jeg tager hendes bedste tryghed væk.

Vi har besluttet at når vi gør det næste gang bliver det helt og holdent. Det der med halvt duer bare ikke, hun bliver jo kun mere forvirret af det. Tusind tak for din erfaring, vi må sætte en dag og så stå fast.

Mette. skriver:

Det lyder så hårdt. Hvad gjorde du om natten? gik du rundt med hende, sov ved hende eller hvordan forsøgte du at trøste? 

I nat, inden hun fik sutten igen forsøgte jeg det hele, men intet hjalp og hun kom bare længere og længere ud. Det er godt nok flot hun slet ikke har pyldret over det siden.

Jeg kan godt fornemme der nok ikke bliver nogen nem løsning. Jeg får bare så ondt i hjertet når jeg skal tage den fra hende, for den giver så ekstrem stor tryghed.

Jeg havde det SÅ svært!! Nok endnu svære end Isabella

Det var så forfærdeligt at se og høre hende græde sådan og vide at jeg ikke gav hende det der kunne hjælpe.

Vi lå bare sammen med hende i sengen og trøstede og trøstede og prøvede at forklare (selvom hun ikke var helt lydhør) og krammede hende osv.... Intet virkede den nat og faldt nærmest i søvn af anstrengelser, og der var rigtig hårdt.

Men vi ved pga tandlægen og når vi nu kan høre hvor fantastisk hendes sprog har udviklet sig at det var det helt rigtige at gøre.

Vi valgte at gøre det på præcis hendes fødselsdag (en torsdag) og fredag og lørdag skulle vi holde fødselsdag for hende med familierne, så det var jo med til at køre hende fuldstændig træt de to efterfølgende nætter, så der sov hun bare igennem, og så tror jeg hun nærmest har glemt den derefter.....