Stjålet navn

Anonym skriver:

jeg bliver lige nødt til at høre jeres mening om dette:

min kæreste og jeg har en dejlig lille dreng, som da jeg var gravid og skulle finde navne, valgte både et pige- og et drengenavn, så vi var klar uanset hvad det blev. 

Pigenavnet blev det samme som min kærestes mormor hedder, hvilket især jeg synes var et rigtig sødt navn. 

Det blev jo som sagt en dreng, mrn inden vi vidste det, havde vi allerede fortalt familien om vores ideer til navne (og mormoren var selvfølgelig glad pg stolt)

nu er min kærestes bror og hans kæreste så blevet gravide (en ups'er, son især han ikke var specielt glad for til at starte med/stadig ikke helt tilfreds)

men han kommer så en dag og siger glad, at hvis de får en pige, så skal hun hedde .... vores pigenavn, som jeg er rigtig glad for, og som han godt var klar over jo.. 

Det synes jeg selvfølgelig ikke om, og sagde derfor som det var, at jeg da så håbede det blev en dreng, så de ikke tog "mit" navn.

de har nu i dag været til kønsscanning,og det bliver ..... En pige...

er temmelig sur over det, så kan ikke engang glæde mig på deres vegne.. -

- hvad gør man?? 

(Undskyld det blev meget langt) 

Min søn hedder min søsters ønskenavn til en dreng. Hun synes det er verdens smukkeste navn og hvem ellers end hendes skønne nevø skal have det navn når nu hendes søster fik en dreng..

Jeg tænker at hvis i engang får en pige finder i verdens smukkeste navn til jeres lille guldklup så glæd jer over at der nu kommer en lille prinsesse med det smukke navn i også elsker i jeres familie Livet er for kort til sådanne problemer 

Mini us skriver:

Håber lidt de får en pige faktisk. Min mand og jeg har snakket om det navn i flere år. Og d mest irriterende ved a de vil have navnet er at jeg er udenlandsk og min mand dansk og navnet er sådan halv udenlandsk . Og de er pære danske.  Så synes d er lidt underligt.  Ja underligt man får det sådan men jeg kan følge dig 100%

Jeg krydser fingre for at det bliver en pige så  

og så må vi to lære IKKE at "dele ud" af navne til en anden gang - jeg skal i hvert fald aldrig mere fortælle mine ønskenavne til nogen! 

forleden dag spurgte han faktisk om jeg ikke havde en idé til et drengenavn, da de ikke kunne finde på nogen de begge kunne lide - meeen, der var jeg sjovt nok blevet klogere, og lagde ikke skjul på, at jeg ikke havde tænkt mig at nævne nogen navne for ham, for så tog han det jo bare!  

HHC88 skriver:

Kan sagtens forstå du er skuffet - og det er bare én af de situationer man i livet godt kunne undvære! En rigtig øv-situation.. Lyder til at du godt ved at man ikke har eneret på et navn osv. osv. og at fornuften gemmer sig bag det følelsesmæssige, så det vil jeg ikke kommentere yderligere på.. Det ændrer dog ikke på at man bliver skuffet over princippet bag situationen og så når det er med nogle som står en nær..

Mit bedste råd er at få det bearbejdet og giv dig selv lidt tid til det, så det ikke bliver noget som kommer imellem jer senere hen, for det er ikke det værd.. Hvis i har den type forhold i familien at det kan hjælpe at lægge kortene på bordet og få renset luften, er dette en mulighed, men hvis det står til at gøre mere skade end gavn, bør man nok overveje det kraftigt.. Hvis man dog skal se lidt på mulighederne frem for begrænsningerne, så er mit forslag (hvis i skulle få en pige og ikke føler for at bruge navnet til fornavn nu), evt. at bruge det som et nummer to navn til et andet fornavn? 

Op med humøret, det skal nok gå det hele 

Tak for svaret, det var rigtig dejligt at læse  

der er nok ikke andet for, end at prøve at acceptere det, kommer nok med tiden, som du siger  

og ja, så må jeg jo få snakket ordenligt med dem en dag (kommer nok af sig selv, når jeg ser dem næste gang) og sige det som det er, at jeg er skuffet over at de har valgt det navn, men at jeg jo må acceptere det, og at jeg med tiden nok glemmer det.. Og så må vi se hvad de siger til det..

Anonym skriver:

jeg bliver lige nødt til at høre jeres mening om dette:

min kæreste og jeg har en dejlig lille dreng, som da jeg var gravid og skulle finde navne, valgte både et pige- og et drengenavn, så vi var klar uanset hvad det blev. 

Pigenavnet blev det samme som min kærestes mormor hedder, hvilket især jeg synes var et rigtig sødt navn. 

Det blev jo som sagt en dreng, mrn inden vi vidste det, havde vi allerede fortalt familien om vores ideer til navne (og mormoren var selvfølgelig glad pg stolt)

nu er min kærestes bror og hans kæreste så blevet gravide (en ups'er, son især han ikke var specielt glad for til at starte med/stadig ikke helt tilfreds)

men han kommer så en dag og siger glad, at hvis de får en pige, så skal hun hedde .... vores pigenavn, som jeg er rigtig glad for, og som han godt var klar over jo.. 

Det synes jeg selvfølgelig ikke om, og sagde derfor som det var, at jeg da så håbede det blev en dreng, så de ikke tog "mit" navn.

de har nu i dag været til kønsscanning,og det bliver ..... En pige...

er temmelig sur over det, så kan ikke engang glæde mig på deres vegne.. -

- hvad gør man?? 

(Undskyld det blev meget langt) 

modesty skriver:

Jeg forstår godt dine følelser, men vil som mange af de andre også sige, that's life, slug en kamel og kom videre. Det er helt 100% at svogeren og konen ikke mener noget ondt med det. 

Da jeg var gravid med min søn, var jeg HELT vild med et navn som min veninde havde sagt at hendes dreng skulle hedde. Jeg valgte bevidst at ikke engang skrive det på listen over muligheder, fordi det var "hendes". Et år efter blev hun så gravid - med en dreng. Som kom til at hedde noget helt andet. Så det er jo så en anden side af sagen ;-)

Nej, jeg er også helt sikker på, at de ikke mener noget ondt med det.

men det der faktisk går mig mest på er, at han lader som om han ikke anede at vi havde valgt det pigenavn til vores barN (Inden vi vidste hvilket køn det blev) og at de så ikke så meget som overvejer andre navne, selvom jeg, da de sagde det, reagerede med som det første at sige, at det jo altså var "vores" navn - ja, er godt klar over at det ikke er vores, at man ikke har eneret og at jeg ikke ved om jeg nogensinde får en pige osv..

AnjaB skriver:

Min søn hedder min søsters ønskenavn til en dreng. Hun synes det er verdens smukkeste navn og hvem ellers end hendes skønne nevø skal have det navn når nu hendes søster fik en dreng..

Jeg tænker at hvis i engang får en pige finder i verdens smukkeste navn til jeres lille guldklup så glæd jer over at der nu kommer en lille prinsesse med det smukke navn i også elsker i jeres familie Livet er for kort til sådanne problemer 

Ja, du har nok ret.. Og det synes jeg nok også efterhånden som jeg vænner mig til at det så er sådan det bliver..

ano14316 skriver:

De har lige præcis lige så meget ret til at bruge navnet som i har... Det er ikke 'dit' eller 'jeres' navn.. I eger det ikke... I kan ikke sætte jer på det..
Havde i fået en pige og kaldt hende det måtte de stadig bruge det..
Alle må bruge alle navne selvfølgelig!

Ja, som jeg allerede har gjort klart flere gange, så er jeg da godt klar over, at jeg ikke har eneret på det navn, og st alle har ret til at bruge det navn det vil.. Men syned også bare der er forskel på hvem det er man vælger at "tage et navn fra" (som i blive inspireret og så vælge det samme navn) 

men du vil så mene, at hvis jeg en dag får en pige, så skal jeg bare kalde hende det samme som hendes kusine så? 

Anonym skriver:

Ja, som jeg allerede har gjort klart flere gange, så er jeg da godt klar over, at jeg ikke har eneret på det navn, og st alle har ret til at bruge det navn det vil.. Men syned også bare der er forskel på hvem det er man vælger at "tage et navn fra" (som i blive inspireret og så vælge det samme navn) 

men du vil så mene, at hvis jeg en dag får en pige, så skal jeg bare kalde hende det samme som hendes kusine så? 

Lotus86 skriver:

Hvad er navnet, hvis man må spørge? Er det fordi det er et specielt navn, eller fordi din kæreste mormor hedder det, at det har så stor betydning?

Tror du de har været klar over at det var "jeres" altså at i vil bruge det til en evt. kommende pige?

Navnet er Flora. 

Det er et navn jeg virkelig synes er flot, og er selvfølgelig endnu bedre, at man så er opkaldt efter en oldemor.  

jeg har altid haft mange problemer med at finde pigenavne jeg synes er fine, så var så glad for endelig at have fundet et der bare var helt perfekt.. 

Og ja, jeg er helt sikker på, at de godt var klar over at det var det pigenavn vi havde valgt da jeg var gravid - jeg husker lige så tydeligt min svogers reaktion "eeej, efter mormor, hvor er I søde.. det er en rigtig god idé"-agtigt.. 

dengang var han slet ikke sammen med sin nuværende gravide kæreste - men da jeg den anden dag (inden vi vidste kønnet) igen gjorde opmærksom på at det jo var det navn vi havde valgt, sagde han "er det rigtigt, det kan jeg sket ikke huske" hvorefter kæresten sagde "aaaarh, det er jo ikke helt rigtigt" til ham - så de VAR altså klar over det, der er ingen tvivl