Stjålet navn

Laulund87 skriver:

Jeg ville nok blive lidt ærgelig hvis det var mig, men I har jo ikke eneret til navnet og jeg synes det er lidt voldsomt at skrive de har stjålet navnet Der er jo ikke så meget at gøre ved det..

Ja, måske er "stjålet" lidt voldsomt, men det føles jo bare Lidt sådan lige nu.. og ved gidt jeg ikke har eneret, men havde bare ikke ligeforventet at nogen så tæt på os kunne finde på at gøre sådan 

FruK skriver:

Det er surt, det kan jeg godt forstå.

Men I har jo ikke ejerskab over navnet, og ved ikke, om I nogensinde ville komme til at bruge det. 

De har jo bare syntes, at det var et fint navn og en god ide. 

Er der ikke et andet fint navn i familien, som I kan bruge, hvis I får en pige en dag? Og så måske vente med at bekymre jer om det, til det evt bliver relevant...

Ja, de synes det er et fint navn, fordi de er blevet gjort opmærksom på det, det er det jeg synes er så tarveligt - hvis nu hans realtion i sin tid havde været "Eej ja, det er da også et virkelig godt navn, det har jeg også altid tænkt ville være en ide når jeg får børn" -agtigt.. Men det var det bare slet ikke..

og nej, der er desværre ikke rigtig andre familienavne der kan brugeS, hvilket gør det endnu mere irriterende

Da vi snakkede navne under min svigerindes graviditet, kunne de også godt lide det navn som vi havde øverst på pigelisten, og de nævnte så selv det der med om det så var "dårligt" af dem at bruge det hvis det blev en pige. Men det synes jeg ikke! Det må være først til mølle princippet, for hvem ved om vi får en pige. Og hvis vi ikke gør, så ville jeg da elske at min lille niece havde et navn som jeg også var helt vild med  

Anonym skriver:

Ja, måske er "stjålet" lidt voldsomt, men det føles jo bare Lidt sådan lige nu.. og ved gidt jeg ikke har eneret, men havde bare ikke ligeforventet at nogen så tæt på os kunne finde på at gøre sådan 

Jeg forstår godt det er surt, men du må prøve at lægge det bag dig. Du kan vist ikke gøre andet

Mini us skriver:

Kender d alt for godt :/ samme situation bare med en veninde og et drengenavn vi har snakket om lææænge. Og de skal til kønsscanning i næste uge :/

Er glad for at høre jeg ikke er den eneste..

men jeg krydser fingre for at kønnet bliver "det rigtige" så, så du ikke skal ud i helt samme situation som mig, det er bestemt ikke rart - kan sket ikke glæde mig rigtigt over deres graviditet lige nu, har ligesom mistet al gejsten (Og var ellers vildt glad da vi fandt ud af de skulle have en lille - en fætter/kusine kuN 8måneder yngre end vores søn, det er jo nærmest perfekt) men lige nu er glæden ligesom gået lidt af igen..

Anonym skriver:

Er glad for at høre jeg ikke er den eneste..

men jeg krydser fingre for at kønnet bliver "det rigtige" så, så du ikke skal ud i helt samme situation som mig, det er bestemt ikke rart - kan sket ikke glæde mig rigtigt over deres graviditet lige nu, har ligesom mistet al gejsten (Og var ellers vildt glad da vi fandt ud af de skulle have en lille - en fætter/kusine kuN 8måneder yngre end vores søn, det er jo nærmest perfekt) men lige nu er glæden ligesom gået lidt af igen..

Håber lidt de får en pige faktisk. Min mand og jeg har snakket om det navn i flere år. Og d mest irriterende ved a de vil have navnet er at jeg er udenlandsk og min mand dansk og navnet er sådan halv udenlandsk . Og de er pære danske.  Så synes d er lidt underligt.  Ja underligt man får det sådan men jeg kan følge dig 100%

Anonym skriver:

jeg bliver lige nødt til at høre jeres mening om dette:

min kæreste og jeg har en dejlig lille dreng, som da jeg var gravid og skulle finde navne, valgte både et pige- og et drengenavn, så vi var klar uanset hvad det blev. 

Pigenavnet blev det samme som min kærestes mormor hedder, hvilket især jeg synes var et rigtig sødt navn. 

Det blev jo som sagt en dreng, mrn inden vi vidste det, havde vi allerede fortalt familien om vores ideer til navne (og mormoren var selvfølgelig glad pg stolt)

nu er min kærestes bror og hans kæreste så blevet gravide (en ups'er, son især han ikke var specielt glad for til at starte med/stadig ikke helt tilfreds)

men han kommer så en dag og siger glad, at hvis de får en pige, så skal hun hedde .... vores pigenavn, som jeg er rigtig glad for, og som han godt var klar over jo.. 

Det synes jeg selvfølgelig ikke om, og sagde derfor som det var, at jeg da så håbede det blev en dreng, så de ikke tog "mit" navn.

de har nu i dag været til kønsscanning,og det bliver ..... En pige...

er temmelig sur over det, så kan ikke engang glæde mig på deres vegne.. -

- hvad gør man?? 

(Undskyld det blev meget langt) 

altså kan godt forstå det er lidt øfferen . Da vi blev gravide i sin tid aftalte vi at hvis det blev en dreng skulle han hede victor efter sin oldefar. det blev en pige, og må indrømme at jeg stadig er varm på det navn hvis vi på et tidspunkt får en dreng. Jeg ville dog ikke blive sur hvis en af mine svogere får børn og vælger det navn da jeg ville glæde mig over oldefar blev stolt da det jo ikke er sikkert jeg på noget tidspunkt får en dreng. tror jeg ville glæde mig over hans mormor bliver stolt og se om ikke i kan finde et andet godt pigenavn. 

Kan sagtens forstå du er skuffet - og det er bare én af de situationer man i livet godt kunne undvære! En rigtig øv-situation.. Lyder til at du godt ved at man ikke har eneret på et navn osv. osv. og at fornuften gemmer sig bag det følelsesmæssige, så det vil jeg ikke kommentere yderligere på.. Det ændrer dog ikke på at man bliver skuffet over princippet bag situationen og så når det er med nogle som står en nær..

Mit bedste råd er at få det bearbejdet og giv dig selv lidt tid til det, så det ikke bliver noget som kommer imellem jer senere hen, for det er ikke det værd.. Hvis i har den type forhold i familien at det kan hjælpe at lægge kortene på bordet og få renset luften, er dette en mulighed, men hvis det står til at gøre mere skade end gavn, bør man nok overveje det kraftigt.. Hvis man dog skal se lidt på mulighederne frem for begrænsningerne, så er mit forslag (hvis i skulle få en pige og ikke føler for at bruge navnet til fornavn nu), evt. at bruge det som et nummer to navn til et andet fornavn? 

Op med humøret, det skal nok gå det hele 

Anonym skriver:

jeg bliver lige nødt til at høre jeres mening om dette:

min kæreste og jeg har en dejlig lille dreng, som da jeg var gravid og skulle finde navne, valgte både et pige- og et drengenavn, så vi var klar uanset hvad det blev. 

Pigenavnet blev det samme som min kærestes mormor hedder, hvilket især jeg synes var et rigtig sødt navn. 

Det blev jo som sagt en dreng, mrn inden vi vidste det, havde vi allerede fortalt familien om vores ideer til navne (og mormoren var selvfølgelig glad pg stolt)

nu er min kærestes bror og hans kæreste så blevet gravide (en ups'er, son især han ikke var specielt glad for til at starte med/stadig ikke helt tilfreds)

men han kommer så en dag og siger glad, at hvis de får en pige, så skal hun hedde .... vores pigenavn, som jeg er rigtig glad for, og som han godt var klar over jo.. 

Det synes jeg selvfølgelig ikke om, og sagde derfor som det var, at jeg da så håbede det blev en dreng, så de ikke tog "mit" navn.

de har nu i dag været til kønsscanning,og det bliver ..... En pige...

er temmelig sur over det, så kan ikke engang glæde mig på deres vegne.. -

- hvad gør man?? 

(Undskyld det blev meget langt) 

Jeg forstår godt dine følelser, men vil som mange af de andre også sige, that's life, slug en kamel og kom videre. Det er helt 100% at svogeren og konen ikke mener noget ondt med det. 

Da jeg var gravid med min søn, var jeg HELT vild med et navn som min veninde havde sagt at hendes dreng skulle hedde. Jeg valgte bevidst at ikke engang skrive det på listen over muligheder, fordi det var "hendes". Et år efter blev hun så gravid - med en dreng. Som kom til at hedde noget helt andet. Så det er jo så en anden side af sagen ;-)