Stjålet navn

det kunne jo også gå sådanne at de eller i får en pige der så bare slet ikke er en ...... og derfor må vælge et andet navn, jeg har 3 børn og ingen af dem heder det jeg under graviditeten troede de skulle hede...

Anonym skriver:

Ja det har de, men synes stadig det er uretfærdigt, og er skuffet, når de nu vidste hvordan det hang sammen med lige det navn. (Og mener i hvert fald, at man som minimum burde have spurgt os hvad vi synes om at de havde i tankerne at kalde hende det) 

Er ret sikker på, at langt de fleste ville have det ligesom jeg lige når de fandt ud af at "deres" navn var "blevet taget" af nogen tætte - familie eller venner, der kendte til ens ønske om at ville bruge lige det navn hvis det engang blev aktuelt. - du skal ikke bilde mig ind, at man ikke ville blive skuffet over det, i hvert fald til at begynde med.

jeg er da sikker på, at jeg med tiden lærer at acceptere, at sådan blev det, og det kan jeg ikke ændre på.. Det bliver jeg jo nødt til, for har jo ikke tænkt mig at droppe familien pga. t navn. Og det kan da også være at jeg, når den lille pige engang kommer til verden, mener at det da selvfølgelig var det helt rigtige navn til hende osv. 

men det ændrer ikke ved hvordan jeg føler det lige nu, og på det fatum, at jeg altså er skuffet over det lige nu, hvor jeg LIGE hat fundet ud af, at det altså bliver "mit" navn til en pige i familien, der ikke er min pige. 

Jeg er så en af dem der kan sige: nej det ville jeg ikke. For det første fordi jeg aldrig har haft et navn på den måde, og for det andet fordi et navn er jo bare er navn og der er så mange utrolig smukke navne... 

Og nu lyder jeg hellig - er jeg slet ikke, kan være dybt misundelig på mangt og meget vedrørende børn og jeg er Line 4 år fordi jeg føler nogen har "stjålet" mine ene datters fødselsdag. Men nej navn der ville jeg ikke føle som dig

lineog4 skriver:

Jeg er så en af dem der kan sige: nej det ville jeg ikke. For det første fordi jeg aldrig har haft et navn på den måde, og for det andet fordi et navn er jo bare er navn og der er så mange utrolig smukke navne... 

Og nu lyder jeg hellig - er jeg slet ikke, kan være dybt misundelig på mangt og meget vedrørende børn og jeg er Line 4 år fordi jeg føler nogen har "stjålet" mine ene datters fødselsdag. Men nej navn der ville jeg ikke føle som dig

Men der er vi jo så ikke så forskellige, får mig betyder navnet meget, for dig er det fødselsdag.. 

Jeg har vist at jeg ville have en søn der hed Carl siden jeg var 14 ca. Det aftalte jeg med min farmor, da min farfar og far hed Carl og det er et navn som er gået i arv i 5 generationer. Da jeg mødte min kæreste passede det perfekt da det også er et navn som af kærestens oldefædre hed Carl....

Da jeg fortalte det til min kærestes søster sagde hun: ej det var et fint navn, det vil jeg også gerne have en søn der hedder... Heldigvis fik vi vores Carl først, og jeg tror ikke hub er interesseret i det længere. Men havde hun fået en søn før os og kaldt ham Carl skal jeg gerne indrømme at jeg ville være blevet trist. Jeg ville dog aldrig gøre noget eller sige noget, og ville nok også stadig kalde min søn Carl!  

Jeg synes ikke man kan tale om dine og mine navne, og det er da bare dejligt at de også synes om navnet, måske får i aldrig en pige og så er det da dejligt at mormor får æret sit navn alligevel, og får i en pige så kan kusiner vel også hedde det samme hvis du virkelig ikke kan komme på andre navne du synes passer til jeres lille pige 

Anonym skriver:

jeg bliver lige nødt til at høre jeres mening om dette:

min kæreste og jeg har en dejlig lille dreng, som da jeg var gravid og skulle finde navne, valgte både et pige- og et drengenavn, så vi var klar uanset hvad det blev. 

Pigenavnet blev det samme som min kærestes mormor hedder, hvilket især jeg synes var et rigtig sødt navn. 

Det blev jo som sagt en dreng, mrn inden vi vidste det, havde vi allerede fortalt familien om vores ideer til navne (og mormoren var selvfølgelig glad pg stolt)

nu er min kærestes bror og hans kæreste så blevet gravide (en ups'er, son især han ikke var specielt glad for til at starte med/stadig ikke helt tilfreds)

men han kommer så en dag og siger glad, at hvis de får en pige, så skal hun hedde .... vores pigenavn, som jeg er rigtig glad for, og som han godt var klar over jo.. 

Det synes jeg selvfølgelig ikke om, og sagde derfor som det var, at jeg da så håbede det blev en dreng, så de ikke tog "mit" navn.

de har nu i dag været til kønsscanning,og det bliver ..... En pige...

er temmelig sur over det, så kan ikke engang glæde mig på deres vegne.. -

- hvad gør man?? 

(Undskyld det blev meget langt) 

Hvis jeg havde fået en datter ville jeg gerne have kaldt hende Isabella, men så døbte min søster deres yngste Isabella, så jeg ville bruge det mellemnavn for jeg mener ikke at fætre eller kusiner kan hedde det samme til fornavn....

Da jeg så blev gravid og min kusine hørte hvilket pigenavn vi havde valgt sagde hun at det var "hendes" og der sagde jeg at jeg var den der var blevet gravid først men at grandkusiner godt kan hedde det samme, så hun kunne jo bare kalde sin datter det samme....

"Heldigvis" fik vi en dreng, så der var ingen problemer med navnet der...

Lullaby skriver:

Jeg ville være kold i numreneog kalde min datter det som jeg havde beste mt. Slut. Hvis de så sagde noget ville jeg fortælle dem hvor landetlå oOg min beslutning. Jeg ville være fuldkommen ligeglad.

Ja, det tror jeg også bliver hvad jeg gør, hvis det bliver aktuelt en dag..  

Det er bare et navn.! Hvem siger at i ikke også kan kalde jeres datter det samme hvis i får en Pige engang.! 

Anonym skriver:

Navnet er Flora. 

Det er et navn jeg virkelig synes er flot, og er selvfølgelig endnu bedre, at man så er opkaldt efter en oldemor.  

jeg har altid haft mange problemer med at finde pigenavne jeg synes er fine, så var så glad for endelig at have fundet et der bare var helt perfekt.. 

Og ja, jeg er helt sikker på, at de godt var klar over at det var det pigenavn vi havde valgt da jeg var gravid - jeg husker lige så tydeligt min svogers reaktion "eeej, efter mormor, hvor er I søde.. det er en rigtig god idé"-agtigt.. 

dengang var han slet ikke sammen med sin nuværende gravide kæreste - men da jeg den anden dag (inden vi vidste kønnet) igen gjorde opmærksom på at det jo var det navn vi havde valgt, sagde han "er det rigtigt, det kan jeg sket ikke huske" hvorefter kæresten sagde "aaaarh, det er jo ikke helt rigtigt" til ham - så de VAR altså klar over det, der er ingen tvivl