Enebarn?

Valle81 skriver:

Jeg kan ikke finde nogen:-)

Jeg har dog ikke været enebarn og har et fantastisk forhold til og søster:-) og jeg har selv tre børn, men det er ren egoistisk. Jeg har ikke valgt at få flere børn pga af, at jeg ikke synes, at de måtte være alene:-)

Mathias Villads skriver:

Kan også kun snakket udfra mig selv, da jeg er enebarn...

jeg havde nogle fantastiske forældre, som forgudet mig... Men jeg må indrømme jeg manglede søskende... Og derfor skulle mine egne ikke være enebarn...

jeg mistede min mor som 18 årige og min far er syg... Så der kunne det være guld værd at være to eller tre, som kunne støtte og hjælpe hinanden....

Mettefpigen skriver:

Jeg synes det var fantastisk at være enebarn :-) jeg manglede ikke søskende, da jeg havde mine venner :-)

ES90 skriver:

Jeg har altid savnet at have søskende, og jeg tænker ofte på, at når mine forældre ikke er her mere, så har jeg intet tæt familie. Så er jeg helt alene..

Derfor skal jeg have mere end et barn.

Kan absolut ikke anbefale, at man vælger kun at få ét barn.

Mor til Ella skriver:

At man ikke far søskene at bøvle med, søskene behøver jo ikke at have et fantastisk forhold til hinanden

Det er mine erfaringer, dog ønsker jeg ikke Ella skal være enebarn.

Britt88 skriver:

Kan kun tale på min kærestes vegne..

Han vil absolut og såfremt det er muligt have 2 børn. Han er selv enebarn og har som sådan ikke manglet noget, men da vi blev kærester kunne han godt misunde det forhold jeg har til mine 2 søskende.. Plus at han ikke har nogle at dele sorger/glæder med omkring hans forældre - og at han aldrig får nevøer/niecer

Og jeg er vokset op med 2 søskende og synes det har været fantastisk  

Lykke:) skriver:

Min mor er enebarn, og hun synes hun mangler en søster eller bror engang imellem. En man kan snakke om familieting med, som ikke lige er mor eller far.
Hun valgte så, at hendes børn ikke skulle være alene, så hun fik 4 (jeg er trilling)

Anonym skriver:

Nej, det rigtigt.. Men når man er større, tænker jeg alligevel det meget rart at have hinanden

Anonym skriver:

Gode ting ved enebørn?
Evt. Dårlige ting..

Altså - jeg synes jo ikke, man skal få et barn udelukkende for at sikre, at førstebarnet ikke bliver enebarn. Når det er sagt, så har det været svært for min mand at være enebarn. 

Han har haft svært ved at lære at sætte sig selv i anden række og at lade andre få taletid. Det lærer man ikke på samme måde blot ved engang imellem at have venner på besøg. 

Han klarede sig ikke særligt godt i skolen og følte, at han skuffede sine forældre, og at han aldrig kunne få lov at gemme sig og være lidt i fred, fordi han stod for alle bekymringer. Han skulle lykkes - og det føler mange børn nok - men der var ikke andre end ham til at gøre sine forældre stolte (og få bekræftet, at de var gode forældre!) 

Hans far døde, da han var 18, og det bandt ham meget til hans mor, at der ikke var søskende til at dele lidt af ansvaret for at gøre hende glad med. Hun havde så heller ikke noget stort netværk, så det var i høj grad op til ham at sørge for, hun ikke var ensom. 

Hans mor døde, da han var 30, og da syntes jeg virkelig, han var alene i verden - heldigvis havde han så mig og sine børn, men alligevel. 

Nu har han jo været usædvanligt hårdt ramt af dødsfald, men generelt, når der var problemer i forhold til forældrene, var han særligt sårbar og alene. Han insisterede da også på - ikke, at jeg var uenig - at vi skulle have mere end et barn. Det hører jeg tit enebørn sige. 

Stadigvæk - det er en million gange bedre at være eneste barn end slet ikke at være - eller at skulle kæmpe om opmærksomheden fra forældre, der ikke har overskud. Det må ALDRIG blive familiepolitisk ukorrekt at få det antal børn, man nu engang finder bedst, så længe, man ikke overvurderer sine kræfter  - og heller ikke, hvis man synes, et barn er passende. 

Anonym skriver:

Fedt
Hvad med som voksen ?