Enebarn?

Anonym skriver:

Gode ting ved enebørn?
Evt. Dårlige ting..

Altså, jeg kan jo kun tale ud fra mine egne erfaringer som enebarn. Og de er virkelig gode. Jeg har haft den bedste barndom med de bedste forældre, der altid har haft overskud og tid til mig. Altid har støttet mig og bakket mig op. Jeg blev meget hurtigt god til at lege alene i de få situationer hvor der ikke var legekammerater (ferier o.s.v.). Jeg har aldrig savnet at have en søskende. Har aldrig haft konflikter med mine forældre, ikke engang i teenageårene.

Min mand har til gengæld en lillebror med under to års aldersforskel og han har ikke været særlig glad for at have en bror, på trods af at de i dag har et godt forhold. Jalousi i barndommen, kamp for forældrenes opmærksomhed etc.

Jeg er sikker på at der er gode og dårlige ting at sige om både det ene og det andet. Jeg mener at man som forælder må gå efter sin egen lyst. Jeg synes bestemt ikke at man skal få et barn til fordi det vil være synd for den første at være enebarn. Jeg har ALDRIG syntes at det var synd for mig at jeg ikke havde søskende.

Så gør hvad I som forældre har lyst til.

Kan også kun snakket udfra mig selv, da jeg er enebarn...

jeg havde nogle fantastiske forældre, som forgudet mig... Men jeg må indrømme jeg manglede søskende... Og derfor skulle mine egne ikke være enebarn...

jeg mistede min mor som 18 årige og min far er syg... Så der kunne det være guld værd at være to eller tre, som kunne støtte og hjælpe hinanden....

Anonym skriver:

Gode ting ved enebørn?
Evt. Dårlige ting..

Kan kun tale på min kærestes vegne..

Han vil absolut og såfremt det er muligt have 2 børn. Han er selv enebarn og har som sådan ikke manglet noget, men da vi blev kærester kunne han godt misunde det forhold jeg har til mine 2 søskende.. Plus at han ikke har nogle at dele sorger/glæder med omkring hans forældre - og at han aldrig får nevøer/niecer

Og jeg er vokset op med 2 søskende og synes det har været fantastisk  

Anonym skriver:

Gode ting ved enebørn?
Evt. Dårlige ting..

modesty skriver:

Altså, jeg kan jo kun tale ud fra mine egne erfaringer som enebarn. Og de er virkelig gode. Jeg har haft den bedste barndom med de bedste forældre, der altid har haft overskud og tid til mig. Altid har støttet mig og bakket mig op. Jeg blev meget hurtigt god til at lege alene i de få situationer hvor der ikke var legekammerater (ferier o.s.v.). Jeg har aldrig savnet at have en søskende. Har aldrig haft konflikter med mine forældre, ikke engang i teenageårene.

Min mand har til gengæld en lillebror med under to års aldersforskel og han har ikke været særlig glad for at have en bror, på trods af at de i dag har et godt forhold. Jalousi i barndommen, kamp for forældrenes opmærksomhed etc.

Jeg er sikker på at der er gode og dårlige ting at sige om både det ene og det andet. Jeg mener at man som forælder må gå efter sin egen lyst. Jeg synes bestemt ikke at man skal få et barn til fordi det vil være synd for den første at være enebarn. Jeg har ALDRIG syntes at det var synd for mig at jeg ikke havde søskende.

Så gør hvad I som forældre har lyst til.