Jeg ved ikke, hvem der skriver, at det KUN drejer sig om, at de er "socialt belastede" - men det er klart den oplysning, der får flest til at fare i flint. Hvis man udskiftede "socialt belastede" med "børn af homoseksuelle" eller "af anden etnisk herkomst", ville det ligeledes vække opsigt - fordi hun foretager en kobling mellem deres opførsel og deres sociale tilhørsforhold uden iøvrigt at uddybe, hvad hun lægger i "socialt belastede". Det er klart, at det sætter tankerne i gang om, hvorvidt hun fx ville nævne det, hvis drengene kom fra akademikerhjem.
Jeg tror ikke på, at 3-årige kan være dårligt selskab. Og jeg kan slet ikke kapere, at hun om så små børn kan afgøre, at " , men det er jo ikke nogen han kommer til at lege med i fritiden, for jeg vil ikke præge ham i den retning".
Jeg mener ikke, man kan laste nogen, at de hæfter sig ved den kobling, hun foretager, og i mine øjne er det mere end en uheldig formulering - hun har jo fundet det væsentligt for konteksten at nævne det.
Faith, Yurie og Blankholm, i deres svar på side 1 og 2 (inden jeg begynder at blande mig) går udelukkende på beskrivelsen "socialt belastet". F.eks:
"Socialt belastede børn behøver da ikke være vilde og "uregerlige", og dårlige legekammerater." (hun nævner jo netop at de er vilde og uregerlige i første indlæg)
"Det indlæg fik jeg til at hun dømte børnene på baggrund af forældrenes velstand eller hvordan man siger det?"
"Ja og at hendes søn var for "fin" til at lege med dem.... bare fordi de ikke kommer fra velstående familier kan de godt være søde og omvendt. " (ja, men hun har jo netop også nævnt at de ikke er "søde")
"og fordi min søn fik klippe hanekam da han var under 1 år fordi jeg syns det så fedt ud så farede de andre forældre straks op og jeg opdragede en bølle og en ballademager... Men har så den mest rolige og velopdraget barn i dagplejen som er vildt kærlig og høflig" (jo, men trådstarter nævner jo netop at de ikke er rolige og velopdragne)
Jeg gentager mig selv, men kan da godt igen nævne at jeg ikke er enig i TS' strategi med at skille børnene ad. Jeg synes ikke det er en god idé. Men jeg synes at folk i tråden fokuserer på en enkelt ting (fordi den enkelte ting er provokerende, ja, det synes jeg også) fremfor rent faktisk at læse hvad der bliver skrevet. Og det irriterer mig når man lader sine egne subjektive issues komme i vejen for fakta. Fint at kritisere TS, men gør det på et ordentligt grundlag.