Hvorfor ser man først sandheden efter et stykke tid??

Jeg opretter dette anonymt, da jeg ikke ønsker at hænge min kæreste ud offentligt, for trods fejl er han den bedste kæreste jeg nogensinde har haft.

Men undrer mig bare hvorfor fejlene først dukker op når man ligesom er blevet seriøse, i mit tilfælde efter jeg har taget springet og flyttet op i nærheden af ham. Er det forelskelsen der gør blind, eller opfører begge parter sig bare bedre i starten og så slækker man mere og mere på det.

Vores forhold er endegyldigt, vi siger i al fald begge to at vi godt ved vi ikke får det bedre andre steder. Og jeg har også lovet både mig selv og børnene at vi ikke skal flytte mere, by/skole i al fald. Vi skal have et fælles hus på et tidspunkt, bor stadig i 2 lejligheder.

Nå problemmet er at han før min tid drak meget, og det har han fået men af på den måde at han hver morgen har det skidt og skal spise ligge lidt, spise igen osv. til kvalme, svimmelhed mm. ligesom går væk. Han selv og lægerne mener i al fald at det er men, men jeg undrer mig. Som sagt alkoholmisbrugget ligger før min tid og det første år vi kendte hianden hvor vi kun såes i weekenderne, var der ikke noget. Der kunne vi sagtens stå helt normalt op spise morgenmad, have morgensex mm. Så jeg har min tvivl om sandheden af problemmet, for hvorfor skulle det komme efter 1 år. Jeg tænker mere det er en dum vane han har fået/dovenskab. For at undgå at der bliver stillet krav til ham om morgenen, han ligger vitterligt bare på sofaen og glor, mens jeg ordner børn mm. Han sidder end ikke ved bordet og spiser med os, nej han sidder i sofaen for han skal jo kunne lægge sig igen. Det går mig virkeligt på, men det er jo også svært at mærke hvordan andre har det, så jeg kan jo ikke stille mig op og påstå det bare er noget pjat.

Den uge vi var på ferie sammen havde jeg sagt til ham at det var børnene der var i højsædet og han måtte stå op tidnok til at være klar til udflugter mm. Og alligevel var det hver dag ham vi ventede på. Jeg har kommet med små hints om at jeg synes han er urimelig og at det er lige før der skal tages mere hensyn til hans behov som børnenes, men han kan slet ikke se det.

Ydermere har han vist sig at være totalt utilregnelig, han har så nemt ved at strø om sig med fine floskler og løfter men ca. halvdelen af det bliver til noget efter man har ventet længe og ofte selv planlagt det. Og det er ikke kun overfor mig, her til sommer skulle hans forældre på ferie og han havde lovet at se efter huset, vande blomster mm. Jeg mindede ham om det flere gange, men det måtte lige vente til imorgen, dagen efter igen osv. Det endte med han ikke var derude en eneste gang og flere af deres blomster var gået ud. Men han har jo så travlt og har det så skidt og 1000 undskyldninger så de måtte endelig ikke være sure på ham, og der var heller ingen konsekvens.
Men i aftes kom mit pis virkelig i kog, i starten af ferien foreslog han selv min store datter at hun kunne komme med han på job en dag han havde en hurtig kunde, det var noget med at sortere chipsposer som lød sjovt. Det var blevet planlagt til idag og hun har virkelig glædet sig. Han kom så sent hjem igår at de ikke nåede at ses, men jeg havde lovet hende at minde ham om det. Jeg kunne med det samme se på hans ansigtsudtryk at det var gal. Der var lige blevet ændret på planerne, så det var ikke der han skulle hen idag. Det var sket i mandags, han havde bare glemt at sige det. Jeg blev virkelig vred og skuffet, og det endte faktisk med han sov på sofaen for jeg gad bare ikke have ham ved min side. En ting er at det ikke bliver til noget, men han kunne i det mindste have sagt noget og selv forberedt hende på det, også så vi kunne nå at lave andre planer for dagen. Selv her til morgen lod han bare som ingenting, og det var først da hun selv spurgte hvad det blev til at jeg måtte til at forklare på hans vegne. Han kørte uden så meget som at undskylde, overfor hende, måske han var sur på mig over nattens forløb, men det skal ikke gå ud over pigen. Og fejlen var jo til syvende og sidst hans. 

Jeg er blevet vant til at tage tingene med et gran salt, men når det går ud over mine børn går det for vidt. Det er ikke længe siden vi havde snakken om at han skulle holde sine løfter, iforbindelse med en uges camping ferie hvor han havde lovet at tage hele ugen fri og alligevel tog afsted nogle dage, og så alligevel dette, diskusionen er i al fald ikke slut. 

Er det mig der er hård og urimelig eller hvad ville i gøre??

Puuh den var ikke gået hos mig. Her er der en forventning om, at man hjælper hinanden med børnene. Angående det med at ligge ned om morgenen, det har jeg da aldrig hørt før Måske du kunne få lov at gå med til lægen og lige få den uddybet? For det kan da ikke passe den stakkels mand skal have det skidt hver morgen? Har ikke det lange kloge svar, men sæt da nogle grænser og konsekvenser, som du selv er inde på...
pøj pøj med det

Hele den historie var altså ikke gået hos mig.

Det lyder til at børnene er dine, men hvis han vil dig, må han da tage hele pakken, og man skal da ikke svigte på den måde.

Jeg kan ikke komme med råd, men jeg tror nu jeg ville tage en alvorlig snak med ham omkring de problemer.

Du skriver han er den bedste kæreste du har haft, men uden at være for hård, mener jeg faktisk, at noget af det du skriver der er alt andet en godt!

Dorte W. skriver:

Hele den historie var altså ikke gået hos mig.

Det lyder til at børnene er dine, men hvis han vil dig, må han da tage hele pakken, og man skal da ikke svigte på den måde.

Jeg kan ikke komme med råd, men jeg tror nu jeg ville tage en alvorlig snak med ham omkring de problemer.

Du skriver han er den bedste kæreste du har haft, men uden at være for hård, mener jeg faktisk, at noget af det du skriver der er alt andet en godt!

 så enig 

uhh det her bliver ikke en af de rareste svar jeg har givet....måske endda lige modsat... for jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvem du dog prøver at narre?
"en af de bedste forhold du har haft"????
jamen så billigt må du da ikke sælge dig selv, for du fortjener da noget der er langt bedre end et utilfredsstillende forhold hvor det eneste du opnår er skuffelser.
du skriver at manden har haft et alkohol problem som blev afsluttet før i mødtes, for et år siden, og at han nu lider af eftervirkningerne af det.
det lyder så ulogisk at jeg slet ikke kan forholde mig til det.
de gener han kæmper med svarer jo til det som gravide med morgenkvalme har.
jeg er ked af at være så hård ved dig..... men din verden er så skræmmende genkendelig for den verden jeg selv levede i for nogle år siden.
alkohol kan havde grimme eftervirkninger..... men det er bla. leverskader, tidlig ældning...... tynde slanke ben og den klassiske mave.
morgenkvalme og behov for at tage det roligt.... kan jeg på ingen måde forbinde med eftervirkninger af et  alkohol misbrug.
at han skuffer både dig og dine børn er helt naturligt, for så længe du acceptere hans påførsel, så er der ingen grund til at han ændrer den.

ved godt jeg ikke er sød her.....og min negavtive holdning kan være helt uden grund, og med stor mangel på respekt for din kæreste.
men som sagt har jeg bitre erfaringer indenfor området, og det tog mig 4 år at indse at den mand aldrig ville blive den perfekte mand jeg havde drømt om at få et liv med.
så jeg håber du tænker dig rigtigt godt om, og træffer det valg der er det rigtige for både dig og dine børn. det lyder ikke til at i har haft det alt for nemt.
mange tanker og håb om det bedste for jer.
Lone

Ja børnene er mine, men han elsker dem overalt på jorden og om aftenen hjælper han til leger med dem mm. Nej jeg synes jo heller ikke det kan være helt rigtigt, men bare at få ham til læge er en kæmpe udfordring så at få lov at tage med er nok helt udelukket. Nej lige de ting jeg nævner her er noget lort og også derfor jeg havde brug for luft omkring det, rart at høre at det ikke er mig der er helt galt på den, det giver også mere styrke til at tage kampen op. For som jeg slutter med at skrive, diskusionen er bestemt ikke slut - der er nogen ting der bare skal rettes op på.

Men ikke desto mindre er han en dejlig mand og jeg har mødt mange brodne kar i mit liv så har noget at sammenligne med, men har også sagt direkte til ham at havde han været sådan da vi mødtes havde jeg nok ikke valgt ham. Er lidt træt af det er stødt til for elsker ham på andre punkter og vi har så meget sammen nu at man ikke bare lige går sin vej.

nutche skriver:

uhh det her bliver ikke en af de rareste svar jeg har givet....måske endda lige modsat... for jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvem du dog prøver at narre?
"en af de bedste forhold du har haft"????
jamen så billigt må du da ikke sælge dig selv, for du fortjener da noget der er langt bedre end et utilfredsstillende forhold hvor det eneste du opnår er skuffelser.
du skriver at manden har haft et alkohol problem som blev afsluttet før i mødtes, for et år siden, og at han nu lider af eftervirkningerne af det.
det lyder så ulogisk at jeg slet ikke kan forholde mig til det.
de gener han kæmper med svarer jo til det som gravide med morgenkvalme har.
jeg er ked af at være så hård ved dig..... men din verden er så skræmmende genkendelig for den verden jeg selv levede i for nogle år siden.
alkohol kan havde grimme eftervirkninger..... men det er bla. leverskader, tidlig ældning...... tynde slanke ben og den klassiske mave.
morgenkvalme og behov for at tage det roligt.... kan jeg på ingen måde forbinde med eftervirkninger af et  alkohol misbrug.
at han skuffer både dig og dine børn er helt naturligt, for så længe du acceptere hans påførsel, så er der ingen grund til at han ændrer den.

ved godt jeg ikke er sød her.....og min negavtive holdning kan være helt uden grund, og med stor mangel på respekt for din kæreste.
men som sagt har jeg bitre erfaringer indenfor området, og det tog mig 4 år at indse at den mand aldrig ville blive den perfekte mand jeg havde drømt om at få et liv med.
så jeg håber du tænker dig rigtigt godt om, og træffer det valg der er det rigtige for både dig og dine børn. det lyder ikke til at i har haft det alt for nemt.
mange tanker og håb om det bedste for jer.
Lone

Det er helt fint alle kommentarer er velkomne og som andre foreslår skal vi i al fald have en alvorlig snak en dag børnene ikke lægger øre til.

undskyld jeg siger det - men jeg havde "fyret" ham!

Han svigter dig, dine børn, jer som kærester og han er ikke til at stole på.
Han er ynkelig og manipulerende med sin "jeg har det dårligt" attityde.

Hvis det er det bedste forhold du har haft, tør jeg ikke tænke på dine foregående, men synes bestemt ikke du skal tænke fremtid med ham.

Ja undskyld der er sikkert ikke det du regnede med, men en ting er at man ikke længere ser verden gennem rosenrøde skyer og at man skal indgå kompromiser i et parforhold . men manden har jo ændret personlighed, karakter og væremåde..han føler sig sikker på dig og behandler dig derefter!

Jeg synes du kan gøre det Så meget bedre! du fortjener en der respekterer dig og dine unger og som aktivt indgår i jeres familie.

Held og lykke til dig og dine børn
:-) Sisse

jeg kender ikke til alkoholikere og deres problemer af personlig erfaring, men jeg kender til det på et teoretisk plan.

-og fra teorien har jeg lært at (og så må du selv sortere i det!): alkolokere altid vil være alkoholikere, det kan godt være at de er blevet ædru, men så er de ædru alkoholikere.

-at alkoholiker altid manipulere med deres omgivelser, giver andre skyld følelse, og spiller på andres følelser (det er synd for mig, du må ikke være vred på mig fordi....,det er også din skyld at.....fordi...... osv. osv.)

-at alkoholikere ikke er til at stole

-at omgang med alkoholikere kræver at man klart og entydig til og fra, altså sætte sine grænser, forventer at de bliver respektere,OG  forlanger at modparten også selv sætte grænser (ikke noget med at man skal gætte sig til hvad den anden gerne vil/har behov for!)

- at man KUN kan lave om på sig selv, ikke på andre. Så det nytter ikke noget at tro, at hvis den anden bare lige laver sig op, så bliver det hele meget bedre. Sådan fungere det ikke.

Held og lykke med at finde ud af om I vitterlig skal flytte sammen i et hus, eller om I skal blive i hver jeres lejlighed et stykke tid endnu....

ladydan1 skriver:

undskyld jeg siger det - men jeg havde "fyret" ham!

Han svigter dig, dine børn, jer som kærester og han er ikke til at stole på.
Han er ynkelig og manipulerende med sin "jeg har det dårligt" attityde.

Hvis det er det bedste forhold du har haft, tør jeg ikke tænke på dine foregående, men synes bestemt ikke du skal tænke fremtid med ham.

Ja undskyld der er sikkert ikke det du regnede med, men en ting er at man ikke længere ser verden gennem rosenrøde skyer og at man skal indgå kompromiser i et parforhold . men manden har jo ændret personlighed, karakter og væremåde..han føler sig sikker på dig og behandler dig derefter!

Jeg synes du kan gøre det Så meget bedre! du fortjener en der respekterer dig og dine unger og som aktivt indgår i jeres familie.

Held og lykke til dig og dine børn
:-) Sisse

Ja du er inde på noget af det rigtige han har netop ændret væremåde, for for lige at korrigere på et andet indlæg hvor jeg kan høre at jeg er blevet misforstået, hun nævner at vi har kendt hinanden i et år. Vi har kendt hinanden i 2½ år, men det er kun det sidste års tid er har været problemmer. Og det er derfor jeg undrer mig nu, for hvis det var bivirkninger ville de vel være opstået med det samme han holdt op med at drikke, altså før han mødte mig og så havde han også haft problemet da jeg mødte ham. Tænker han måske har en dårlig periode, så jeg fyrer ham nok ikke lige på stående fod jeg tager en alvorlig snak med ham og giver ham en chance for at rette op på situationen, men bliver det ikke bedre vil jeg da helt klart overveje min fremtid. Jeg er i al fald glad for jeg har fået så meget erfaring fra mine tidligere mislykkede forhold, at jeg nægtede at flytte sammen, men valgte at få min egen lejlighed tæt, på. For det betyder at børnene og jeg ikke skal flytte, men kan fortsætte vores hverdag præcist som den er selvom det ikke skulle gå.