Hvorfor ser man først sandheden efter et stykke tid??

Mumto3 skriver:

jeg kender ikke til alkoholikere og deres problemer af personlig erfaring, men jeg kender til det på et teoretisk plan.

-og fra teorien har jeg lært at (og så må du selv sortere i det!): alkolokere altid vil være alkoholikere, det kan godt være at de er blevet ædru, men så er de ædru alkoholikere.

-at alkoholiker altid manipulere med deres omgivelser, giver andre skyld følelse, og spiller på andres følelser (det er synd for mig, du må ikke være vred på mig fordi....,det er også din skyld at.....fordi...... osv. osv.)

-at alkoholikere ikke er til at stole

-at omgang med alkoholikere kræver at man klart og entydig til og fra, altså sætte sine grænser, forventer at de bliver respektere,OG  forlanger at modparten også selv sætte grænser (ikke noget med at man skal gætte sig til hvad den anden gerne vil/har behov for!)

- at man KUN kan lave om på sig selv, ikke på andre. Så det nytter ikke noget at tro, at hvis den anden bare lige laver sig op, så bliver det hele meget bedre. Sådan fungere det ikke.

Held og lykke med at finde ud af om I vitterlig skal flytte sammen i et hus, eller om I skal blive i hver jeres lejlighed et stykke tid endnu....

Ja det beskriver ham jo temmelig godt, ved bare ikke hvordan han opretholdt en facade i over et år, mens vi lærte hinanden at kende.

Bare lige for at fortælle jer at jeg er ved godt mod, og har tænkt mig at sætte hårdt mod hårdt, kan jeg da lige fortælle jer at han ingen aftensmad får idag. Selvom vi bor hver for sig, er det blevet fast rutine at han kommer her og spiser og hygger med os efter job. Han har lange dage som selvstændig, så ofte kommer han først når vi har spist og varmer noget i mikroen. Men jeg er godt muggen på ham og vil have ham til at fatte alvoren så vi kan komme i tale om problemmet. Så jeg har smidt resten af maden ud idag, og jeg har ikke tænkt mig at informere ham på sms. Når han kommer og vil til at øse op, er det bare ups undskyld skat det glemte jeg lige at sige, du skal selv sørge for mad idag. Så kan han jo se hvor sjovt det er når vi/jeg ikke lever op til hans forventninger og holder mine aftaler. Og brokker han sig må han jo bare have at vide at når han ups bare kan glemme sin aftale med min datter, kan jeg jo også ups glemme min service i forhold til ham. Enten bliver han sur og går sin vej og så har jeg jo mit svar eller også kan han godt se det ikke er sjovt at blive svigtet og vi kan få en fornuftig snak når pigernen sover.

Anonym skriver:

Bare lige for at fortælle jer at jeg er ved godt mod, og har tænkt mig at sætte hårdt mod hårdt, kan jeg da lige fortælle jer at han ingen aftensmad får idag. Selvom vi bor hver for sig, er det blevet fast rutine at han kommer her og spiser og hygger med os efter job. Han har lange dage som selvstændig, så ofte kommer han først når vi har spist og varmer noget i mikroen. Men jeg er godt muggen på ham og vil have ham til at fatte alvoren så vi kan komme i tale om problemmet. Så jeg har smidt resten af maden ud idag, og jeg har ikke tænkt mig at informere ham på sms. Når han kommer og vil til at øse op, er det bare ups undskyld skat det glemte jeg lige at sige, du skal selv sørge for mad idag. Så kan han jo se hvor sjovt det er når vi/jeg ikke lever op til hans forventninger og holder mine aftaler. Og brokker han sig må han jo bare have at vide at når han ups bare kan glemme sin aftale med min datter, kan jeg jo også ups glemme min service i forhold til ham. Enten bliver han sur og går sin vej og så har jeg jo mit svar eller også kan han godt se det ikke er sjovt at blive svigtet og vi kan få en fornuftig snak når pigernen sover.

Er lidt ked af at sige det så direkte, men jeg har selv været sammen med en tidligere alkoholiker... Og han har aldrig haft de problemer du snakker om...

Og ja min ærlige mening er stol aldrig på en alkoholiker, ej heller en tørlagt alkoholiker... Nogen er gode nok det er slet ikke det... Men har selv et par stykker i min familie, og ja de ville aldrig få lov til at passe mine børn...

Men ja jeg synes det vil være synd både for dig og dine børn hvis du bruger for meget tid og kræfter på ham når han er sådan...

Men hvis du har lyst kan du bare skrive i privat...

Jeg er virkelig ked af på dine vejne , at du har sådan en kæreste der ikk' vil hjælpe dig med dine børn ..

Jeg ville ha' skrottet ham for lang tid siden , så han ikk' brugte al min tid på ham ..

men jeg har aldrig været sammen med en alkoholiker og er meget glad for at jeg aldrig har været sammen med en ..

Du må seriøst ta' en snak med ham , og hvis han er den samme efter den alvorlige snak , skrot ham ..

Jeg har desværre også meget erfaring med alcoholiker, et par stykker i familien   En af dem er stadig halv vejs "i hulen". Den anden er helt ude nu og jeg snakkede meget om det og denne persons venner.

Hvis du i et år har set ham kun i weekenden og alt var ok: I kunne spise morgenmad, have sex, hygge osv osv det er fordi han har drukket! Han har fået noget på en eller anden måde. Har du været i hans lejlighed? Eller på hotellet? Han fand helt sikkert vejen til at få nogle tår en gang i mellem. Du tror det er løgn, men det er vild de måder de finder på at kunne drikke og ikke lugte!!! Jeg har hørt nogle historier som jeg havde aldrig forstillet mig!

Og er du sikkert på, at er han har stoppet? Han er måske stadig fanget i den der hul og måske drikker han mere end du tror. Den der ligyldighed og tør for energi lyder som om, det han har i hovedet er alcohol og ikke familien, desværre.

Dem jeg kender, som droppede alcohol er faktisk nogle af de mest glade mennesker med masser af energi og lyst til at nyde livet. De har haft det så skidt at nu føler de en helt anden slags frihed og de vil bare suge alt hvad de kan i livet. Er meget glade og hjælpsom mennesker og meget tit laver de også lidt frivillig arbejde hos AA for at hjælpe andre. Efter de dropper alcohol behøver de ikke at ligge og de er ikke syge. Modsat, de hopper ud af sengen og siger: en dag til, hvor jeg ikke drikker, jeg er stærk! livet er fantastisk!

Jeg synes også, at det er syndt for dig, at han er den bedste kæreste, du har haft. For mig han er ikke værd og han tager alt for meget fra dig og børnene uden at give noget tilbage. Jeg ville gå fra ham og klare mig selv med børnene. Og det kan du godt, for det er det du gør hver dag og faktisk med den der stor belastning i dit liv. Undskyld jeg siger det sådan  

Det er min mening og synes, at det er syndt for dig og børnene og I fortjener noget bedre (både hvis I er alene eller med en nye!!!!)

Jeg tænker lidt at det faktum at han har været alkoholiker nok er mere en del af jeres liv end du havde troet det ville blive...når man drikker meget tager hjernen jo skade og det kunne måske være grunden til hans meget besynderlige og ikke så heldige adfærd, hvis man ønsker at leve to sammen.

Kan du leve med at han er som han er?? ellers er det måske bedre at leve hver for sig og så kæreste når der er tid til det....jeg tror ikke jeg kunne leve med en tørlagt alkoholiker..kender en der er det og jeg tror sørme ikke det er nemt for konen, hun må lukke øjnene for en del..

nus til dig. og held og lykke i fremtiden..
Eva

Uha.. saadan en mand kunne jeg aldrig leve med Jeg er lidt kraevende det er min mand ogsaa saa det gaar op i en hojere enhed. saa jeg ville ikke kunne klare at bo sammen med saadan en. jeg forventer at det man siger holder man. da jeg laerte min mand at kende kom han en gang for sent 1 hel time. saa han fik lov at vente paa mig i 1.5 time og siden da, saa holder han sit ord med tider, for han ved nu, at siger han kl. 3. saa er det kl. 3 og ikke en time eller 20 min senere med mig hehe..

Jeg synes ogsaa det er ret vigtigt at have en mand af sit ord.

Tak for alle jeres svar, det har virkeligt givet stof til eftertanke.

Og lige en lille update, han kom slet ikke igår ca. kl. 20.00 fik jeg en sms hvor der stod at han var nødt til at sove hos sig selv fordi han fik en lang dag på job i dag, skulle møde kl. 3.00 i nat. Og at han i øvrigt heller ikke havde lyst til at snakke med mig for han godt var klar over jeg var sur, men at han kom idag. Jeg skrev så tilbage at han jo måtte have vist i nogle dage hvordan ugen så ud så jeg synes det var forkert at ham først at give mig besked så sent, mindede ham om min mindste datters fødselsdagsmiddag idag fredag som har været planlagt længe og jeg havde regnet med han ville deltage i. Jeg var klar over at der stak mere under og at han kun prøvede at slippe for skideballen, så jeg blev lidt stædig og sagde at jeg ikke synes det var særligt smart han først kom  idag fredag lige op til vi skulle spise, for jeg var ikke interreseret i at sidde og spille skuespil overfor børnene, eftersom vi ikke havde fået snakket og stadig var uvenner. Så hvis han ville deltage i fødselsdagen også lørdag morgen hvor hun skulle have gaver mm. Måtte han komme og få tingene afklaret med mig først. Så blev der tavst, lige inden jeg gik i seng skrev jeg til ham at nu havde han forpasset sin chance og at han ikke var velkomme idag og resten af weekenden. Hans forældre kommer godt nok til fødselsdag på lørdag, men han arbejder altid om lørdagen så det er nemt at bortforklare at han ikke er der/ikke når hjem fra job inden de kører igen. Jeg har gjort ham opmærksom på at det ikke er særligt sundt for hans forhold til børnene at han ikke er mand nok til at give en undskyldning når han laver fejl og at den lille, hvis vi bliver sammen en dag vil undre sig over hvorfor han ikke er på billederne fra hendes fødselsdag. Men det må han selv rode sig ud af.

Nu er jeg spændt på om jeg hører fra ham i løbet af dagen, om han alligevel fortryder og prøver at få lov til at komme til fødselsdag.

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar, det har virkeligt givet stof til eftertanke.

Og lige en lille update, han kom slet ikke igår ca. kl. 20.00 fik jeg en sms hvor der stod at han var nødt til at sove hos sig selv fordi han fik en lang dag på job i dag, skulle møde kl. 3.00 i nat. Og at han i øvrigt heller ikke havde lyst til at snakke med mig for han godt var klar over jeg var sur, men at han kom idag. Jeg skrev så tilbage at han jo måtte have vist i nogle dage hvordan ugen så ud så jeg synes det var forkert at ham først at give mig besked så sent, mindede ham om min mindste datters fødselsdagsmiddag idag fredag som har været planlagt længe og jeg havde regnet med han ville deltage i. Jeg var klar over at der stak mere under og at han kun prøvede at slippe for skideballen, så jeg blev lidt stædig og sagde at jeg ikke synes det var særligt smart han først kom  idag fredag lige op til vi skulle spise, for jeg var ikke interreseret i at sidde og spille skuespil overfor børnene, eftersom vi ikke havde fået snakket og stadig var uvenner. Så hvis han ville deltage i fødselsdagen også lørdag morgen hvor hun skulle have gaver mm. Måtte han komme og få tingene afklaret med mig først. Så blev der tavst, lige inden jeg gik i seng skrev jeg til ham at nu havde han forpasset sin chance og at han ikke var velkomme idag og resten af weekenden. Hans forældre kommer godt nok til fødselsdag på lørdag, men han arbejder altid om lørdagen så det er nemt at bortforklare at han ikke er der/ikke når hjem fra job inden de kører igen. Jeg har gjort ham opmærksom på at det ikke er særligt sundt for hans forhold til børnene at han ikke er mand nok til at give en undskyldning når han laver fejl og at den lille, hvis vi bliver sammen en dag vil undre sig over hvorfor han ikke er på billederne fra hendes fødselsdag. Men det må han selv rode sig ud af.

Nu er jeg spændt på om jeg hører fra ham i løbet af dagen, om han alligevel fortryder og prøver at få lov til at komme til fødselsdag.

Hvordan er det så gået med fødselsdagen? Og hvordan har den mindste taget det at han ikke var der?

Knus

Hvordan er det så gået med fødselsdagen? Og hvordan har den mindste taget det at han ikke var der?

Knus

Lige som jeg skulle til at forberede maden fredag aften, ringede det på døren. Det var ham, han har selv nøgle så kunne bare være gået ind, men var godt klar over han havde skidt i nælerne. Han spurgte om han måtte komme ind og jeg svarede at det var han vist godt klar over han ikke måtte. Der har længe været problemmer med hans mobiltelefon at den kun sender/modtager det halve af beskederne, men han ville gerne vente med at skifte til hans abonnent udløb. Forklaringen var så at den var gået helt i sort og han åbenbart ikke havde modtaget de sidste beskeder fra mig. Jeg har selv undersøgt den og den virker ikke mere, han køber en ny mandag. Han var villig til at køre igen, men børnene havde opdaget ham, og især den lille som kun kender ham, kom løbende far far stort knus mm. Så det var lidt svært at sende ham væk,  i en ordentlig tone som ikke vækkede mistanke hos børnene fik han at vide at for fødselarens skyld kom han ind, men at vi bestemt havde mere at snakke om. Han havde en undskyld gave med til den store som han jo havde svigtet og tog uopfordret samtalen op med hende og undskyldte og forklarede. Weekende forløb i god ro og orden, fredag havde jeg tralvt med fødselsdagsklargøring, så han måtte underholde sig selv og lørdag var jeg for træt til at gide diskutere. I dag sover han hjemme da han altid møder midt om natten mandag. Men imorgen når børnene sover, skal vi have tingene snakket igennem og bliver han ved med at benægte problemmerne, ikke er villig til at ændre adfærd må jeg jo så overveje hvad jeg vil, men begge valg vil have store konsekvenser for min/børnenes fremtid - for som sagt den mindste kender kun ham og vil føle hun mister sin far, der vil jo ikke blive tale om samvær eller noget da han ikke er biologisk.