Jeg vil komme med et svar fra en anden vinkel.
Min mor har været samen med en "tidligere alkoholiker" de var sammen længe og den første tid var han simpelthen den bedste.
Han begyndte dog at ændre sig en smule, da de så hinanden til hverdag.
Han flyttede ind og tingene tog til. Pludselig blev der ikke overholdt aftaler, der blev ikke taget ansvar for noget, når min mor så virkelig sagde hårdt fra, så var han vildt sød i nogle dage - ind imellem længere. Men så var den gal igen..
Vi begyndte at finde øldåser ude i skuret, gemt blandt tingene. Når vi spurgte ham, nægtede han og løj - der var lige kommet en kollega forbi, og han kunne jo ikke andet end byde ham en øl i det gode vejr. Min mor og ham arbejdede dog i samme firma, og ingen havde været på besøg.
Til sidst gik det mere og mere ud over os "børn." Min mor forsøgte at beskytte ham for os, men hun holdt mest sig selv for nar.
Hun fik det dårligere og dårligere. Måtte selv ordne ting med hans familie og stod til sidst for alt.
Han inviterede folk med hjem og forventede samme aften at min mor selvfølgelig ville ordne mad....
Vi fandt ud af at når han havde sine gode dage, var det fordi han havde været ude i skuret eller ude på en køretur.
Min mor syntes det var noget af det bedste forhold, hvad hun dog ikke så, var at det forværrede mit forhold til min mor 
Til sidst fik jeg hende til at forstå - jeg fandt alle flasker og forklarede deres skænderier - som jeg hørte dem.
Det åbnede hendes øjne og efter nogle måneder (der skulle jo samles mod) gjorde hun det forbi.
Hun er single nu, men er noget så lykkelig, og fortryder intet. Vores forhold er blevet bedre igen og hun skal ikke længere "dække" over nogen når han igen svigtede.
Dette er set med et "barns" øjne. Hvordan har dine børn det?
Glem ikke at børn sagtens kan mærke når noget er galt og faktisk ind imellem kan have det bedre med "kun mor."
Jeg har selv været i forhold med en tidligere misbruger, ansvar ligger fjernt, at der ikke er konsekvenser og at andre bare tager over hvor de svigter.
Jeg har mødt tidligere misbrugere der var de dejligste mennesker, men umiddelbart lyder din kæreste ikke til at være kommet på rette spor endnu.
Jeg påstår ikke han drikker (dog kunne meget tyde på det -> kan ikke komme alligevel / må aflyse - er gerne når der er blevet drukket / "arbejdet længe" / "syg" osv.) men han har stadig den alkoholiske opførsel med sig ( intet ansvar, svigter, "det er ikke mit problem", den apatiske side er forsvundet lidt osv.)
Du fortæller at det er det bedste forhold du har haft - men det har du jo også sagt med dit nu næstbedste forhold - alligevel fandt du ham du har nu. Som er bedre.
Så hvem siger du ikke kan finde endnu bedre.
Du må ikke begrænse dig selv. Selvom det er let nok for os andre at sige - så tro mig, jeg har stået i dine sko og nu har jeg fundet den rette.
Den rette mand og far for dine børn, venter på dig derude. Hvorfor ikke tage det allerbedst tænkelige forhold frem for dit "det er det bedste jeg har haft"-forhold nu?
Jeg ønsker dig og dine børn det bedst tænkelige... 
Jeg genkender også ting af det du skriver.
Min X-papfar havde også et "hemmeligt lager".
Han gemte flasker alle mulige steder i kælderen.
Og de flasker som min mor havde fremme, havde han drukket af, og for at skjule at der manglede noget, havde han hældt vand i flaskerne bagefter (ja, for det ville hun jo nok ikke opdage - tumpe!)
En helt almindelig hverdags aften, hvor vi skulle til at have aftensmad, hældte han cola op til os alle - min mor og jeg havde hver et rødt krus, og han havde et grønt krus. PUDSIGT NOK så brussede hans fuldstændigt over, men det gjorde vores ikke
......Jeg spurgte om jeg måtte smage hans, og han blev irriteret og fjentlig at høre på. Jeg sagde, at hvis der ikke var noget at skjule, kunne det vel heller ikke gøre noget, at jeg tog en lille tår.
Og det var STÆRKT af sprut. Men til trods for at jeg selv sad med det på læberne og sagde det til ham, så benægtede han det ...HALLO, DER ER JO IKKE NOGET AT LYVE OM, DUMMIE!!
Det er ufatteligt, som de kan benægte sandheden, selvom man smækker den lige op i hovedet på dem - og endda kan bevise det!
Godt at
vores mødre er glade singler den dag idag
- Hurra for dem, at de kom videre
Og ja, som barn der oplever disse ting, får man selvfølgelig lidt ar på sjælen.
Men vi har helt sikkert også lært noget af det ....hvis man skal sige noget positivt om det.
