Takt og tone på legepladsen.

Hej

Jeg er ret nysgerrig omkring andres holdning til hvordan man opføre sig på offentlige legepladser er, både pædagoger, dagplejer og forældre.

Min dreng er hjemmepasset og vi har ikke egen have, som vi kommer flere gange ugentligt på div offentlige legepladser, både alene og sammen med vores privatelegestue, eller blot får at mødes med en eller flere legekammerater.

Vi har altid vores eget sandlegetøj med og andet knægten gerne vil lege med (kridt, fjernstyret bil osv).

Men jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg ikke gider det mere. Vi bliver altid " overfaldet" af div institutionsbørn, eller børn der er afsted med forældre/bedsteforældre og der er ingen der siger noget til børnene. Jeg synes det er SÅ grænseoverskridende og skulke gå ind og rette på andres børn, særligt når de har deres forældre/ dagplejer osv med. Men de tager tingene fra min søn, render med det, ødelægger det osv.

I starten var jeg meget åben og når og hvis der blev spurgt om de måtte låne noget, sagde jeg altid ja, men min søn ender med at sidde uden legetøj og de spreder tingene ud over hele legepladsen, toppes om legetøjet og flere gange er der ting der er blevet væk eller gået i stykker.

Så nu er jeg faktisk begyndt at afvise. Men det stopper ikke børnene i at tage tingene alligevel og der er det jo jeg mener at de voksne som er der sammen med børnene burde gå ind og forklare at det må man ikke.

Det mest frusterende er dem som siger til deres børn: hvis du går hen og spørger pænt må du gerne låne noget!
Hvad gør man så lige når mor/dp osv har lovet barn at hvis bare de spørger så må de godt?!

Jeg ved godt det lyder rigtig mave surt, men efter endnu en dag på legepladsen, hvor jeg har brugt mere tid på at holde styr på hvor vores ting forsvandt hen og sikre at min søn ikke fik flået tingene ud af hånden end at hygge med min dreng, føler jeg mig en kende frustreret

Må jeg bare opgive at tage legetøj med på legepladsen, på trods af at min søn ELSKER at lege i sandet med sine ting, eller skal jeg bare acceptere at de tager tingene fra ham, ødelægger dem og smider den væk?

Kan jeg tillade mig at tage fat i pædagogerne/forældre osv og bede dem holde bedre styr på de børn de ham med?

Jeg synes jo også det er vigtig at man lære og dele og min søn er sådan set god til det, men han har ikke spidse albuer og et eller andet sted synes jeg ikke det kan være rigtigt at ham skal kæmpe får at få lov til at lege med sine egne ting.

Tænker i over disse ting når i er på legepladsen og hvordan gør i?

2721 skriver:

Hej

Jeg er ret nysgerrig omkring andres holdning til hvordan man opføre sig på offentlige legepladser er, både pædagoger, dagplejer og forældre.

Min dreng er hjemmepasset og vi har ikke egen have, som vi kommer flere gange ugentligt på div offentlige legepladser, både alene og sammen med vores privatelegestue, eller blot får at mødes med en eller flere legekammerater.

Vi har altid vores eget sandlegetøj med og andet knægten gerne vil lege med (kridt, fjernstyret bil osv).

Men jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg ikke gider det mere. Vi bliver altid " overfaldet" af div institutionsbørn, eller børn der er afsted med forældre/bedsteforældre og der er ingen der siger noget til børnene. Jeg synes det er SÅ grænseoverskridende og skulke gå ind og rette på andres børn, særligt når de har deres forældre/ dagplejer osv med. Men de tager tingene fra min søn, render med det, ødelægger det osv.

I starten var jeg meget åben og når og hvis der blev spurgt om de måtte låne noget, sagde jeg altid ja, men min søn ender med at sidde uden legetøj og de spreder tingene ud over hele legepladsen, toppes om legetøjet og flere gange er der ting der er blevet væk eller gået i stykker.

Så nu er jeg faktisk begyndt at afvise. Men det stopper ikke børnene i at tage tingene alligevel og der er det jo jeg mener at de voksne som er der sammen med børnene burde gå ind og forklare at det må man ikke.

Det mest frusterende er dem som siger til deres børn: hvis du går hen og spørger pænt må du gerne låne noget!
Hvad gør man så lige når mor/dp osv har lovet barn at hvis bare de spørger så må de godt?!

Jeg ved godt det lyder rigtig mave surt, men efter endnu en dag på legepladsen, hvor jeg har brugt mere tid på at holde styr på hvor vores ting forsvandt hen og sikre at min søn ikke fik flået tingene ud af hånden end at hygge med min dreng, føler jeg mig en kende frustreret

Må jeg bare opgive at tage legetøj med på legepladsen, på trods af at min søn ELSKER at lege i sandet med sine ting, eller skal jeg bare acceptere at de tager tingene fra ham, ødelægger dem og smider den væk?

Kan jeg tillade mig at tage fat i pædagogerne/forældre osv og bede dem holde bedre styr på de børn de ham med?

Jeg synes jo også det er vigtig at man lære og dele og min søn er sådan set god til det, men han har ikke spidse albuer og et eller andet sted synes jeg ikke det kan være rigtigt at ham skal kæmpe får at få lov til at lege med sine egne ting.

Tænker i over disse ting når i er på legepladsen og hvordan gør i?

Jeg synes personligt, du/din søn har mere end ret til at tage legetøj med. Hvis jeg hørte en sige ''du må gerne låne, hvis du spørger pænt'' til sit barn, vil jeg konfronterer vedkommende og sige ''beklager, men pga af dårlige episoder, låner vi altså ikke legetøj ud'' - og det skal respekteres! 

Jeg ville tage fat i de pågældende pædagoger og dpmødre og tage en dialog.

Du er ikke den eneste der oplever at børn nærmest kan gå "amok" Og om det er fordi de er vant til at skulle slås for deres rettigheder eller bare er enormt dårligt opdraget er ikke til at vide.

Men jeg retter og opdrager ikke andres børn ,så her siger jeg det til de ansvarshavende-og så må de gerne synes jeg er en sur mokke 

Jeg beder altid mine børn om IKKE at tage noget, der ligger, hvis der er andre børn, for det kunne være deres ting. De må gerne selv spørge pænt om de må låne det, men så er det ved det andet barn, de tager det ikke med sig

Men ligger der feks, som sidst vi var afsted, en spand og en skovl, og der ingen andre var, så må de gerne lege med det, for så er det glemt på legepladsen, de får selvfølgelig bud på at behandle sagerne pænt, da de forhåbentligt bliver hentet af rette ejermand senere...

Så du skal bare blive ved med at tage ting med, og er der nogen, der tager dem - med eller uden din accept, så er du i din gode ret til at kommentere det.

Jeg ville dog ikke spørge om de kunne holde mere styr på deres børn, men sige, at det er din søns ting og at I desværre ikke låner ud mere pga tidligere episoder. Hvis folk, forældre eller pædagoger ikke forstår sådan et svar, så er der vist noget galt...

asff skriver:

Jeg synes personligt, du/din søn har mere end ret til at tage legetøj med. Hvis jeg hørte en sige ''du må gerne låne, hvis du spørger pænt'' til sit barn, vil jeg konfronterer vedkommende og sige ''beklager, men pga af dårlige episoder, låner vi altså ikke legetøj ud'' - og det skal respekteres! 

Tak, det synes jeg jo også, men øv hvor er det svært, er ret konflikt sky og når der står fx 10 børnehave børn som bliver ved med at plage uden de voksne skrider ind, bliver det bare ret trættende. Tirsdags sagde jeg de gerne måtte lege med det min søn ikke legede med og at de SKULLE blive i sandkassen, 5 min senere ham min søn intet legetøj og de har spredt sig rundt omkring med det hele.
Går hen til dem og bedre dem stille og roligt om at gå tilbage til sandkassen med tingene ellers bliver det pakket væk.
Min dreng vil på dette tidspunkt ikke længere være i sandkassens fordi han synes de er for voldsomme.
Han leger derfor med en af sine venner fra legestuen med hans monstertruck, som er fjernstyret. En stor dreng som kom sammen med børnehaven, vil så lege med hans monstertruck, jagter min dreng rundt og bliver ved med at sige han vil lege med den og griber fat i ham, jeg bliver ved med at gribe ind og sige at det må han ikke og han skal lade min søn være. Til sidst må jeg pakke bilen væk fordi denne her dreng blev så pågående at min søn blev bange. Ingen gjorde noget.
I mellem tiden er de andre børn igen rendt med legetøjet og jeg går hen til dem og siger nu bliver det pakket væk.
Og en af ungerne kalder mig en kælling :-0

Jeg synes det er så svært at konfrontere folk og har svært ved at forstå hvor de gør som de gør:-(

Carina:-) skriver:

Jeg ville tage fat i de pågældende pædagoger og dpmødre og tage en dialog.

Du er ikke den eneste der oplever at børn nærmest kan gå "amok" Og om det er fordi de er vant til at skulle slås for deres rettigheder eller bare er enormt dårligt opdraget er ikke til at vide.

Men jeg retter og opdrager ikke andres børn ,så her siger jeg det til de ansvarshavende-og så må de gerne synes jeg er en sur mokke 

Jeg synes bare det er svært når det er mig børnene henvender sig til. Samtidig står de jo bogstaveligt talt og glor på mig mens det sker uden at fortrække med mine

Jeg er så konfliktsky, så hvordan ville du sige det på en pæn måde?

2721 skriver:

Hej

Jeg er ret nysgerrig omkring andres holdning til hvordan man opføre sig på offentlige legepladser er, både pædagoger, dagplejer og forældre.

Min dreng er hjemmepasset og vi har ikke egen have, som vi kommer flere gange ugentligt på div offentlige legepladser, både alene og sammen med vores privatelegestue, eller blot får at mødes med en eller flere legekammerater.

Vi har altid vores eget sandlegetøj med og andet knægten gerne vil lege med (kridt, fjernstyret bil osv).

Men jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg ikke gider det mere. Vi bliver altid " overfaldet" af div institutionsbørn, eller børn der er afsted med forældre/bedsteforældre og der er ingen der siger noget til børnene. Jeg synes det er SÅ grænseoverskridende og skulke gå ind og rette på andres børn, særligt når de har deres forældre/ dagplejer osv med. Men de tager tingene fra min søn, render med det, ødelægger det osv.

I starten var jeg meget åben og når og hvis der blev spurgt om de måtte låne noget, sagde jeg altid ja, men min søn ender med at sidde uden legetøj og de spreder tingene ud over hele legepladsen, toppes om legetøjet og flere gange er der ting der er blevet væk eller gået i stykker.

Så nu er jeg faktisk begyndt at afvise. Men det stopper ikke børnene i at tage tingene alligevel og der er det jo jeg mener at de voksne som er der sammen med børnene burde gå ind og forklare at det må man ikke.

Det mest frusterende er dem som siger til deres børn: hvis du går hen og spørger pænt må du gerne låne noget!
Hvad gør man så lige når mor/dp osv har lovet barn at hvis bare de spørger så må de godt?!

Jeg ved godt det lyder rigtig mave surt, men efter endnu en dag på legepladsen, hvor jeg har brugt mere tid på at holde styr på hvor vores ting forsvandt hen og sikre at min søn ikke fik flået tingene ud af hånden end at hygge med min dreng, føler jeg mig en kende frustreret

Må jeg bare opgive at tage legetøj med på legepladsen, på trods af at min søn ELSKER at lege i sandet med sine ting, eller skal jeg bare acceptere at de tager tingene fra ham, ødelægger dem og smider den væk?

Kan jeg tillade mig at tage fat i pædagogerne/forældre osv og bede dem holde bedre styr på de børn de ham med?

Jeg synes jo også det er vigtig at man lære og dele og min søn er sådan set god til det, men han har ikke spidse albuer og et eller andet sted synes jeg ikke det kan være rigtigt at ham skal kæmpe får at få lov til at lege med sine egne ting.

Tænker i over disse ting når i er på legepladsen og hvordan gør i?

nu er vi så heldige at den by vi er flyttet til er der fra "byens" side indkøbt til sandkassen på legepladsen, men i den gamle by havde vi også vores egne ting med, og det er også helt fint hvis andre ville låne, MEN mine børn er opdraget med man spørger pænt om man må, og man leger pænt med ting og især når det ikke er deres, og den holdning må jeg erkende jeg også har til andre.

jeg gider ikke gå og lege mor til 10 fordi alle de andre forældre ikke irettesætter sine egne børn, så vil jeg heller at jeg pakker tingene sammen og siger vi finder på noget andet at lave...

Dot D skriver:

Jeg beder altid mine børn om IKKE at tage noget, der ligger, hvis der er andre børn, for det kunne være deres ting. De må gerne selv spørge pænt om de må låne det, men så er det ved det andet barn, de tager det ikke med sig

Men ligger der feks, som sidst vi var afsted, en spand og en skovl, og der ingen andre var, så må de gerne lege med det, for så er det glemt på legepladsen, de får selvfølgelig bud på at behandle sagerne pænt, da de forhåbentligt bliver hentet af rette ejermand senere...

Så du skal bare blive ved med at tage ting med, og er der nogen, der tager dem - med eller uden din accept, så er du i din gode ret til at kommentere det.

Jeg ville dog ikke spørge om de kunne holde mere styr på deres børn, men sige, at det er din søns ting og at I desværre ikke låner ud mere pga tidligere episoder. Hvis folk, forældre eller pædagoger ikke forstår sådan et svar, så er der vist noget galt...

Det er også det jeg lære min søn

Men hvad gør man så når de åbenlyst er ligeglade(de voksne)?

Eller opholder sig et helt andet sted på legepladsen?


Jeg synes det er svært at tage tingene fra et lille barn og endnu svære når man bliver konfronteret af et 4 årigt barn der bare bliver ved og ved?
Jeg føler mig som sådan et led dame når JEG er nød til at være den der siger nej.

DianaRJS skriver:

nu er vi så heldige at den by vi er flyttet til er der fra "byens" side indkøbt til sandkassen på legepladsen, men i den gamle by havde vi også vores egne ting med, og det er også helt fint hvis andre ville låne, MEN mine børn er opdraget med man spørger pænt om man må, og man leger pænt med ting og især når det ikke er deres, og den holdning må jeg erkende jeg også har til andre.

jeg gider ikke gå og lege mor til 10 fordi alle de andre forældre ikke irettesætter sine egne børn, så vil jeg heller at jeg pakker tingene sammen og siger vi finder på noget andet at lave...

Jeg er nok inderst inde af samme holdning, men så ville vi jo næsten ikke komme på legepladsen og der er jo i mine øjne ikke den rette løsning. Jeg synes jo der skal være plads til os alle.

Den mest lade holdning, er nok den hvor forældrene siger til deres børn: vi har desværre ikke selv noget med, men den der dreng har, smut du over og lån noget!
I de situationer ville jeg ønske jeg var bedre til at "kæfte op" og bare komme med en kvik bemærkning

2721 skriver:

Jeg er nok inderst inde af samme holdning, men så ville vi jo næsten ikke komme på legepladsen og der er jo i mine øjne ikke den rette løsning. Jeg synes jo der skal være plads til os alle.

Den mest lade holdning, er nok den hvor forældrene siger til deres børn: vi har desværre ikke selv noget med, men den der dreng har, smut du over og lån noget!
I de situationer ville jeg ønske jeg var bedre til at "kæfte op" og bare komme med en kvik bemærkning

jeg tror jeg havde vendt mig om og sagt " hvad med at du bare lige selv smutter hjem efter jeres, det er ikke et bibliotek hvor man kan låne ting "