Takt og tone på legepladsen.

2721 skriver:

Det kan være provokerende og det ville klart være bedre hvis jeg kunne få budskabet ud på en anden måde, men et eller andet sted må jeg jo starte

ja det er jo det.. 

 

håber du får noget fornuft ind hos dem næste gang 

Carina:-) skriver:

Jeg ville sige noget ala -

Hej ,min søn bliver ked af det når dit barn tager legetøjet fra ham.

Jeg vil gerne sige noget til dit barn,men jeg tror det er bedst du selv gør det så det ikke kommer forkert ud.

Og jeg tænker at hvis vi lige hjalp hinanden ,så er det rart for både mit barn og dit at være her på legepladsen.

Jeg vil i princippet gerne dele mit barns legetøj ,men har bare  ret mange gange været ude for at det så bliver væk fordi små børn jo ikke tænker over at aflevere det igen.

Og er der så en eller anden der bliver mobset ,ja så ville jeg ryste det af mig for du har sagt tingene på en pæn måde

Og er det en pædagog/dpmor -

Ville jeg være mere skrap ,og sige at jeg forventer at I selv griber ind når jeres "lånebørn"  tager andre børns (mit) legetøj.

Det er ikke særligt rart at jeg er nødt til at gribe ind,hverken over for børnene men heller ikke for mig .

Jeg ved godt det kan være ubehageligt,men det du beskriver er synd for din søn -Og slet ikke ok .

Tak, det vil jeg klart prøve

Det er ubehageligt for min søn og slet ikke holdbart at det foregår sådan hver gang

Jeg kan mærke at han bliver mere usikker og trækker sig hurtigere og samtidig også mere hysterisk i situationer hvor det er ham der gerne vil låne og jeg sættet grænser, fordi som han siger hvorfor må de når jeg ikke må?!

isabellasmor skriver:

ja det er jo det.. 

 

håber du får noget fornuft ind hos dem næste gang 

Håber jeg også

2721 skriver:

Tak, det synes jeg jo også, men øv hvor er det svært, er ret konflikt sky og når der står fx 10 børnehave børn som bliver ved med at plage uden de voksne skrider ind, bliver det bare ret trættende. Tirsdags sagde jeg de gerne måtte lege med det min søn ikke legede med og at de SKULLE blive i sandkassen, 5 min senere ham min søn intet legetøj og de har spredt sig rundt omkring med det hele.
Går hen til dem og bedre dem stille og roligt om at gå tilbage til sandkassen med tingene ellers bliver det pakket væk.
Min dreng vil på dette tidspunkt ikke længere være i sandkassens fordi han synes de er for voldsomme.
Han leger derfor med en af sine venner fra legestuen med hans monstertruck, som er fjernstyret. En stor dreng som kom sammen med børnehaven, vil så lege med hans monstertruck, jagter min dreng rundt og bliver ved med at sige han vil lege med den og griber fat i ham, jeg bliver ved med at gribe ind og sige at det må han ikke og han skal lade min søn være. Til sidst må jeg pakke bilen væk fordi denne her dreng blev så pågående at min søn blev bange. Ingen gjorde noget.
I mellem tiden er de andre børn igen rendt med legetøjet og jeg går hen til dem og siger nu bliver det pakket væk.
Og en af ungerne kalder mig en kælling :-0

Jeg synes det er så svært at konfrontere folk og har svært ved at forstå hvor de gør som de gør:-(

Tænk, jeg anede ikke, tingene foregik på den måde Troede legepladser var stille og rolige.. Din søn skal jo have den bedste oplevelse - og du lige så; så jeg er bange for, den eneste mulighed er, at sige INGEN LÅNER LEGETØJ! Så TROR jeg, I får den bedste oplevelse 

asff skriver:

Tænk, jeg anede ikke, tingene foregik på den måde Troede legepladser var stille og rolige.. Din søn skal jo have den bedste oplevelse - og du lige så; så jeg er bange for, den eneste mulighed er, at sige INGEN LÅNER LEGETØJ! Så TROR jeg, I får den bedste oplevelse 

Det gjorde jeg heller ikke
Ofrer er der jo børn fra 2 forskellige insitutioner og så også nogle dp'er, så der er jo ret mange og ingen har legetøj med til ungerne, så det vi har er jo pænt eftertragtet
Ved aldrig hvilke dag de komme, så det er jo svært at undgå dem

Det ville jeg også gerne nu, men hvordan pokker trumfer jeg det igennem så det bliver forstået og respekteret på en pæn og høflig måde??

2721 skriver:

Det gjorde jeg heller ikke
Ofrer er der jo børn fra 2 forskellige insitutioner og så også nogle dp'er, så der er jo ret mange og ingen har legetøj med til ungerne, så det vi har er jo pænt eftertragtet
Ved aldrig hvilke dag de komme, så det er jo svært at undgå dem

Det ville jeg også gerne nu, men hvordan pokker trumfer jeg det igennem så det bliver forstået og respekteret på en pæn og høflig måde??

Tror det er svært at gennemføre, uden at virke en smule sur. Nogen vil jo nok opfatte det negativt. Men nu er jeg selv en 'lige-på-og-hårdt-type' så jeg ville nok sætte mig ned, der hvor min søn leger, og 'overvåge' det. Og når der så kommer nogen, siger du pænt ''vi låner ikke legetøjet ud'' - det er sikkert meget sværer at praktiserer..

Hej

Jeg er ret nysgerrig omkring andres holdning til hvordan man opføre sig på offentlige legepladser er, både pædagoger, dagplejer og forældre.

Min dreng er hjemmepasset og vi har ikke egen have, som vi kommer flere gange ugentligt på div offentlige legepladser, både alene og sammen med vores privatelegestue, eller blot får at mødes med en eller flere legekammerater.

Vi har altid vores eget sandlegetøj med og andet knægten gerne vil lege med (kridt, fjernstyret bil osv).

Men jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg ikke gider det mere. Vi bliver altid " overfaldet" af div institutionsbørn, eller børn der er afsted med forældre/bedsteforældre og der er ingen der siger noget til børnene. Jeg synes det er SÅ grænseoverskridende og skulke gå ind og rette på andres børn, særligt når de har deres forældre/ dagplejer osv med. Men de tager tingene fra min søn, render med det, ødelægger det osv.

I starten var jeg meget åben og når og hvis der blev spurgt om de måtte låne noget, sagde jeg altid ja, men min søn ender med at sidde uden legetøj og de spreder tingene ud over hele legepladsen, toppes om legetøjet og flere gange er der ting der er blevet væk eller gået i stykker.

Så nu er jeg faktisk begyndt at afvise. Men det stopper ikke børnene i at tage tingene alligevel og der er det jo jeg mener at de voksne som er der sammen med børnene burde gå ind og forklare at det må man ikke.

Det mest frusterende er dem som siger til deres børn: hvis du går hen og spørger pænt må du gerne låne noget!
Hvad gør man så lige når mor/dp osv har lovet barn at hvis bare de spørger så må de godt?!

Jeg ved godt det lyder rigtig mave surt, men efter endnu en dag på legepladsen, hvor jeg har brugt mere tid på at holde styr på hvor vores ting forsvandt hen og sikre at min søn ikke fik flået tingene ud af hånden end at hygge med min dreng, føler jeg mig en kende frustreret

Må jeg bare opgive at tage legetøj med på legepladsen, på trods af at min søn ELSKER at lege i sandet med sine ting, eller skal jeg bare acceptere at de tager tingene fra ham, ødelægger dem og smider den væk?

Kan jeg tillade mig at tage fat i pædagogerne/forældre osv og bede dem holde bedre styr på de børn de ham med?

Jeg synes jo også det er vigtig at man lære og dele og min søn er sådan set god til det, men han har ikke spidse albuer og et eller andet sted synes jeg ikke det kan være rigtigt at ham skal kæmpe får at få lov til at lege med sine egne ting.

Tænker i over disse ting når i er på legepladsen og hvordan gør i?

Nu ved jeg dette længe har været et problem i har døjet med. 

Selvfølgelig skal i ikke stoppe med at tage sager med C kan lege med. Jeg ville have sagerne i en lille kasse som står ved C . Kommer der andre børn vil jeg sige, det er jeres og det ikke er til udlån. Og hold fast i det. Kommer der så en pode hvis et eller ander har lovet må du jo sige NEJ og holde fast i det.

det er sku iorden og være en sur ( ko ) jeres hygge skal jo ikke spoleres pga andres manglende pli. Er er ungerne " tar " legetøjet men hvis de voksne ser det uden at sige noget. Det er ikke ok. Efter min mening .

ville sikkert også lade en bemærkning falde til de voksne. 

asff skriver:

Tror det er svært at gennemføre, uden at virke en smule sur. Nogen vil jo nok opfatte det negativt. Men nu er jeg selv en 'lige-på-og-hårdt-type' så jeg ville nok sætte mig ned, der hvor min søn leger, og 'overvåge' det. Og når der så kommer nogen, siger du pænt ''vi låner ikke legetøjet ud'' - det er sikkert meget sværer at praktiserer..

Jeg sidder altid sammen med min søn og leger, bygger sandslot osv, så det eneste tidspunkt jeg går fra det er hvis han vil noget andet og så er jeg begyndt konsekvent at pakke tingene væk.

Det er nok også det der genere mig fordi jeg sidder lige der og er hende den " skrappe" og de er ligeglade:-0

Men må nok bare blive mere hård i den og mere kontant

2721 skriver:

Jeg sidder altid sammen med min søn og leger, bygger sandslot osv, så det eneste tidspunkt jeg går fra det er hvis han vil noget andet og så er jeg begyndt konsekvent at pakke tingene væk.

Det er nok også det der genere mig fordi jeg sidder lige der og er hende den " skrappe" og de er ligeglade:-0

Men må nok bare blive mere hård i den og mere kontant

Ja jeg tror altså den eneste måde, er at være mere kontant. Held og lykke med det. Og husk nu, du er ikke ''hende den skrappe'' - du vil bare gerne have, din søn har en god oplevelse

bøllen skriver:

Nu ved jeg dette længe har været et problem i har døjet med. 

Selvfølgelig skal i ikke stoppe med at tage sager med C kan lege med. Jeg ville have sagerne i en lille kasse som står ved C . Kommer der andre børn vil jeg sige, det er jeres og det ikke er til udlån. Og hold fast i det. Kommer der så en pode hvis et eller ander har lovet må du jo sige NEJ og holde fast i det.

det er sku iorden og være en sur ( ko ) jeres hygge skal jo ikke spoleres pga andres manglende pli. Er er ungerne " tar " legetøjet men hvis de voksne ser det uden at sige noget. Det er ikke ok. Efter min mening .

ville sikkert også lade en bemærkning falde til de voksne. 

Det har taget overhånd det sidste år
Og ja, jo større han er blevet jo mere er det åbenbart okay, bare at lade ungerne om den selv, andres øjne

C er jo som han er og det er så svært for ham og han kan bare ikke karper det eller sige fra

God ide med kassen

Må blive bedre til at stå fast på mit nej.