Bonusbarn og kat.

Line - med 2 boblinger skriver:

Og btw skal vores dreng sige UNDSKYLD hver gang han laver et eller anden ved dyrene som VI ikke vil finde os i at han gør.. 

Barnet går selv på værelset på stedet vi skælder ud og begynder at hyle derinde, og barnet siger også undskyld med det samme h*n opdager os, for h*n ved udemærket at det er forkert det, det gør. 

Men indtil videre har det bare ikke hjulpet.. så det kan godt være vi skal finde en stol det kan sidde på for når barnet har grædt af om hvor uretfærdigt det hele er så begynder barnet er lege og har glemt alt om hvad der lige er sket.. I går skød barnet noget legetøj i hovedet af katten og det tog vi med det samme.. Det tigger barnet stadig om at få og kan slet ikke forstå hvorfor h*n ikke får det igen når det har sagt undskyld.

StineW79 skriver:

Hvor gammelt er barnet, og hvor tit ser det katten??

Vi har 2 unger og 2 katte, som også er de mest tålmodig katte i hele verden, og de få gange ungerne har fået "slag" af kattene, er når de selv har været ude om det. Vi siger nej og fjerne barnet, laver barnet ballede igen, bliver de flyttet, evt sat på en stol/ højstol med lidt legetøj.

Her har vi også gjort rigtig meget i at øve AAAHHH, og sat med dem på skødt, mens vi snakkede med kattene.

Havde en gammel kat, der virklig ku blive arrig, hvis ik man passede på den. Min venindes pige ku koncekvens ik lade den være, og den gav hende mange dask uden klør, og hun blev bare ved med at drille den. Til sidst blev vi enige om at ku hun ik høre efter, måtte hun jo mærke hvordan det var når den blev rigtig gal, så en dag kradsede den hende meget på hånden, så det blødte og gjorde ondt. Vi ( hendes mor ) ku jo kun sige at hun var selv ude om det, og begyndte at kæle for katten. Efter den dag var hun færdig med at drille katten. Hun var 4-5 år. Vh stine

Barnet ser katten mindst 2 gange i ugen og hver anden uge ser barnet den 5 dage i ugen. Så den er ikke uvandt for hende.

Anonym skriver:

Barnet går selv på værelset på stedet vi skælder ud og begynder at hyle derinde, og barnet siger også undskyld med det samme h*n opdager os, for h*n ved udemærket at det er forkert det, det gør. 

Men indtil videre har det bare ikke hjulpet.. så det kan godt være vi skal finde en stol det kan sidde på for når barnet har grædt af om hvor uretfærdigt det hele er så begynder barnet er lege og har glemt alt om hvad der lige er sket.. I går skød barnet noget legetøj i hovedet af katten og det tog vi med det samme.. Det tigger barnet stadig om at få og kan slet ikke forstå hvorfor h*n ikke får det igen når det har sagt undskyld.

Så må du forklare barnet at når han/hun ikke kan finde ud af det så får han/hun ikke sit legetøj tilbage.. Og så stille og roligt bare tage alt fra barnet.. Så er det pludselig ikke sjovt mere.. Ved godt at det er en hård måde at gøre det på men jeg ville selv ha gjort det hvis ikke andet virkede :/

Mom skriver:

Det handler jo ikke om størrelse, hvis barnet føler at du holder mere af katten end ham/hende..

Hvad siger faderen?

Det ville jeg undre mig meget over hvis det var grunden.. For det er for det første kun når vi ikke ser det barnet gør det, og jeg putter altså lige så meget om barnet som jeg gør om katten.. Men kan bare ikke se hvad jeg skal gøre for hvis barnet ikke kan behandle katten ordentligt så må jeg jo gå ind og være den beskyttende.. Jeg har prøvet at vise barnet hvordan man behandler katten, men det er som om det slet ikke er spændende når man kun skal nusse den lige så stille og ikke stikke til den med legetøj eller slå den.. 

Barnets far er også meget fustreret og bekymret over den måde barnet opføre sig på, vi skal have snakket med barnets mor om hvordan barnet får lov til at være omkring dyr når hun  er sammen med barnet.. 

Line - med 2 boblinger skriver:

Så må du forklare barnet at når han/hun ikke kan finde ud af det så får han/hun ikke sit legetøj tilbage.. Og så stille og roligt bare tage alt fra barnet.. Så er det pludselig ikke sjovt mere.. Ved godt at det er en hård måde at gøre det på men jeg ville selv ha gjort det hvis ikke andet virkede :/

Glemte helt at det kun skal være det legetøj som han/hun smider efter katten osv man skal tage fra ham/hende.. 

Barnet skal nok på et eller andet tidspunkt finde ud af at der bestemt ikke kommer noget godt ud af at være led ved katten.. 


Alternativt: har i prøvet at tage en snak med barnet.. Simpelthen sætte ham/hende på en stol og så sige: HVORFOR er det du ikke kan være sød ved den kat?

Line - med 2 boblinger skriver:

Så må du forklare barnet at når han/hun ikke kan finde ud af det så får han/hun ikke sit legetøj tilbage.. Og så stille og roligt bare tage alt fra barnet.. Så er det pludselig ikke sjovt mere.. Ved godt at det er en hård måde at gøre det på men jeg ville selv ha gjort det hvis ikke andet virkede :/

Okay vi prøvede at snakke med barnet i dag om hvorfor, men hvis vi så skal blive ved med at tage noget legetøj for hver gang det bliver gjort så er det jo det vi må gøre.. For jeg er bange for at katten pludselig bliver skadet af barnets behandling og måske bliver fjentlig af det..

Line - med 2 boblinger skriver:

Glemte helt at det kun skal være det legetøj som han/hun smider efter katten osv man skal tage fra ham/hende.. 

Barnet skal nok på et eller andet tidspunkt finde ud af at der bestemt ikke kommer noget godt ud af at være led ved katten.. 


Alternativt: har i prøvet at tage en snak med barnet.. Simpelthen sætte ham/hende på en stol og så sige: HVORFOR er det du ikke kan være sød ved den kat?

Ja okay meget vigtig detalje! 

Ja som skrevet før det prøvede vi.. Men barnet vil slet ikke samarbejde og kan slet ikke holde fokus. 

Anonym skriver:

Det ville jeg undre mig meget over hvis det var grunden.. For det er for det første kun når vi ikke ser det barnet gør det, og jeg putter altså lige så meget om barnet som jeg gør om katten.. Men kan bare ikke se hvad jeg skal gøre for hvis barnet ikke kan behandle katten ordentligt så må jeg jo gå ind og være den beskyttende.. Jeg har prøvet at vise barnet hvordan man behandler katten, men det er som om det slet ikke er spændende når man kun skal nusse den lige så stille og ikke stikke til den med legetøj eller slå den.. 

Barnets far er også meget fustreret og bekymret over den måde barnet opføre sig på, vi skal have snakket med barnets mor om hvordan barnet får lov til at være omkring dyr når hun  er sammen med barnet.. 

Anonym skriver:

Ja okay meget vigtig detalje! 

 

Ja som skrevet før det prøvede vi.. Men barnet vil slet ikke samarbejde og kan slet ikke holde fokus. 

Bum bum.. 

Ja.. altså havde det nu været mig.. 
Så havde barnet fået lov til at sidde på den stol indtil jeg havde fået et klart svar om hvorfor han/hun behandler katten sådan.. Hver gang han/hun så mistede fokus så fang opmærksomheden igen.. Hver gang han/hun prøver at gå så sig : "Hov hov vi er ikke færdige her.. "


Hvad siger bio mor til det (regner med at du er en kvinde og derfor er sammen med barnets far)

Mom skriver:

Hvad siger barnet når I spørger hende, hvorfor hun "leger" sådan med katten?

Hvordan skælder I ud? Jeg tænker at hun måske bliver ved, for at straffe jer og katten, hvis hun oplever skælde uden, som voldsom.?

Barnet vil slet ikke svare på det spørgsmål og prøver altid at slippe væk fra samtalen og bliver sur hvis vi prøver at få barnet til at holde fokus på den samtale der kører..

Vi er bestemte i stemmen og konsekvente, dog råber vi ikke.