At blive gift...Hvorfor?

Min mand er ret romantisk anlagt.

Jeg tror egentlig, det var vigtigst for ham.

Han friede, og jeg sagde ja.

For mig handlede det om at gøre det officielt, at dette er et blivende forhold og at vise omverdnen, at dette virkelig var det, vi ønskede at satse på. For mig er ægteskabskontrakten ikke bare en almindelig kontrakt, man kan betale sig ud af. Den har nogle ekstra dimensioner, og nogle gange, når det knirker i forholdet, og ting er vanskelige, så tænker jeg på de ting, jeg har lovet og henter styrken til at fortsætte. (Jeg ville naturligvis aldrig akseptere vold eller nogen form for misbrug eller kriminalitet, jeg tænker på "almindelige" parforholdsproblemer.)

Christina A skriver:

Ja er bare nysgerrig på grundene til at blive gift. Har lige overværet min vennindes vielse idag. Det var udenfor og ikke af en præst da hun ikke er troende på nogen måde. Synes mange af mine studievenninder og andre bekendte bliver gift i flæng og føler nogen gange, at det ligesom er som om det bare skal være sådan for at være rigtigt måske. 

Selv har jeg aldrig drømt som barn eller ung om at blive gift og selvom min kæreste og jeg har været sammen i over 12 år og har tre børn har jeg slet ikke lyst til at gifte mig med ham. For det første ændrer det jo ikke på det liv vi har nu at blive gift, det er mange penge at bruge på en dag (er måske lidt nærig hvad det angår), jeg bryder mig ikke om tanken om at tilhøre et andet menneske og er slet ikke sikker på at jeg kan leve op til ægteskabets præmisser for kan man klare al modgang uanset hvad det måtte være?

Måske ligger jeg for meget i det, men tænkte det kunne være interesant at høre hvad har ansporet jer der er gift til det og om det så også er alt det som i drømte om både bryllup og livet sammen efterfølgende? Min bror og hans kæreste har det ligesom jeg og vil heller ikke giftes selvom de har børn, hus og et langvarigt forhold på bagen. Så der er vel også nogen der heller ikke gør det "efter bogen" og I må da også gerne skrive hvorfor I hellere vil forblive ugifte.

Skal siges at min egen mor er blevet gift og skilt to gange og måske kan det også påvirke ens tilgang til det. Så fortæl endelig om jeres valg så en uforstående kan blive lidt klogere på al det gifteri.

Jeg er en af dem der er blevet gift udelukkende af praktiske årsager. For mig var beslutningen om at være bundet til min mand resten af livet taget da jeg besluttede mig for at få et barn med ham, så at gå på rådhuset og få et papir på det, var en formalitet.

Jeg har aldrig haft en drøm om at blive gift, så for mig var det ikke andet end en (billig) måde at sikre os på. Hvis man bare kunne gå på rådhuset og skrive under på at vi var et par, havde vi gjort det, men nu bruger de ressourcer på at der skal stå en person of sige lidt, og så tog vi det med.

Hvis man ikke går og drømmer om et bryllup, kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det. Så mit spørgsmål tilbage til dig er: Hvis det ikke betyder noget for dig, hvorfor så ikke få papir på hinanden?

Christina A skriver:

Ja er bare nysgerrig på grundene til at blive gift. Har lige overværet min vennindes vielse idag. Det var udenfor og ikke af en præst da hun ikke er troende på nogen måde. Synes mange af mine studievenninder og andre bekendte bliver gift i flæng og føler nogen gange, at det ligesom er som om det bare skal være sådan for at være rigtigt måske. 

Selv har jeg aldrig drømt som barn eller ung om at blive gift og selvom min kæreste og jeg har været sammen i over 12 år og har tre børn har jeg slet ikke lyst til at gifte mig med ham. For det første ændrer det jo ikke på det liv vi har nu at blive gift, det er mange penge at bruge på en dag (er måske lidt nærig hvad det angår), jeg bryder mig ikke om tanken om at tilhøre et andet menneske og er slet ikke sikker på at jeg kan leve op til ægteskabets præmisser for kan man klare al modgang uanset hvad det måtte være?

Måske ligger jeg for meget i det, men tænkte det kunne være interesant at høre hvad har ansporet jer der er gift til det og om det så også er alt det som i drømte om både bryllup og livet sammen efterfølgende? Min bror og hans kæreste har det ligesom jeg og vil heller ikke giftes selvom de har børn, hus og et langvarigt forhold på bagen. Så der er vel også nogen der heller ikke gør det "efter bogen" og I må da også gerne skrive hvorfor I hellere vil forblive ugifte.

Skal siges at min egen mor er blevet gift og skilt to gange og måske kan det også påvirke ens tilgang til det. Så fortæl endelig om jeres valg så en uforstående kan blive lidt klogere på al det gifteri.

Vi blev gift, fordi vi elsker hinanden højt, og fordi vi netop ville give hinanden løftet "i medgang OG MODgang". Ikke tage noget for givet og sværge loyalitet, hengivenhed og overbærenhed. 

Vi synes, det var en vigtig symbolsk handling, og vi synes/syntes også godt om det juridiske, der følger med.

Jeg sidder faktsik og bliver en smule trist over at se hvor mange der skriver de er gift af praktiske orsager .. Det er ikke for at træde nogen over tærene, alle skal selvfølgelig have lov at leve deres liv som de nu engang vil...

Men i mit hoved har ægteskab noget med kærlighed at gøre.. 

ja man kan tage et (i mit hoved) forkert valg. Det har jeg selv haft gjort.. (var i  et voldeligt ægteskab)

Men er forlovet nu, med min eneste ene, og vi vil gifte os for at binde os til hinanden, på alle måder der er muligt  Det er for at dele vores kærlighed, vise familie og venner at vi vil stå ved hinanden altid. Derudover synes jeg det er den utlimative måde at sige til hinanden "jeg er din" og til omverdenen at man er "taget"

nå .. kunne ikke lige gå forbi denne tråd uden lige at give min mening med .. go aften til jer alle  

Jeg er ikke gift..... Endnu 

Men jeg ved at jeg bliver det en dag, med manden der sidder lige ved siden af mig 

Jeg gør det ikke pga. økonomi, sikkerhed eller noget andet i den dur, jeg gør det fordi jeg vil give ham mit ja, jeg vil vise ham og hele familien at det er ham jeg har valgt og ham jeg vil leve mit liv med 

Vores kærlighed bliver hverken større eller mindre af det, men det har betydning for mig at give ham mit ja.

Jeg har altid sagt, og siger stadig, at jeg skal kun giftes en gang! Og jeg skal være sikker i min sag før jeg gifter mig - og det er jeg nu  

Pikku Myy skriver:

Jeg er en af dem der er blevet gift udelukkende af praktiske årsager. For mig var beslutningen om at være bundet til min mand resten af livet taget da jeg besluttede mig for at få et barn med ham, så at gå på rådhuset og få et papir på det, var en formalitet.

Jeg har aldrig haft en drøm om at blive gift, så for mig var det ikke andet end en (billig) måde at sikre os på. Hvis man bare kunne gå på rådhuset og skrive under på at vi var et par, havde vi gjort det, men nu bruger de ressourcer på at der skal stå en person of sige lidt, og så tog vi det med.

Hvis man ikke går og drømmer om et bryllup, kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det. Så mit spørgsmål tilbage til dig er: Hvis det ikke betyder noget for dig, hvorfor så ikke få papir på hinanden?

Tror ikke helt jeg forstod spørgsmålet. Det betyder netop noget for mig at blive gift, det ønsker jeg ikke og dermed er der jo intet der taler for at blive gift. Jo noget praktisk men jeg vil altså ikke giftes af praktiske årsager. Nu ejer vi heller ikke noget af værdi nogen af os og det praktiske vi har skulle sikre er belevet sikret gennem papirer, så føler ikke der er en tvingende nødvendighed bag et giftermål. Jeg vil bestemt ikike stå at afgive løfter jeg ikke kan stå inde for. 

Men synes det er rimeligt hvis man har brug for at blive gift af praktiske årsager. Kan jo heller ikke vide om vi en dag kunne komme i en situation hvor vi måtte overveje det, men håber bestemt ikke det skal være grunden dertil. 

Alarnna skriver:

Jeg sidder faktsik og bliver en smule trist over at se hvor mange der skriver de er gift af praktiske orsager .. Det er ikke for at træde nogen over tærene, alle skal selvfølgelig have lov at leve deres liv som de nu engang vil...

Men i mit hoved har ægteskab noget med kærlighed at gøre.. 

ja man kan tage et (i mit hoved) forkert valg. Det har jeg selv haft gjort.. (var i  et voldeligt ægteskab)

Men er forlovet nu, med min eneste ene, og vi vil gifte os for at binde os til hinanden, på alle måder der er muligt  Det er for at dele vores kærlighed, vise familie og venner at vi vil stå ved hinanden altid. Derudover synes jeg det er den utlimative måde at sige til hinanden "jeg er din" og til omverdenen at man er "taget"

nå .. kunne ikke lige gå forbi denne tråd uden lige at give min mening med .. go aften til jer alle  

Tak for dit indlæg og synes du har helt ret. Først og fremmest skal man gifte sig pga kærligheden og lysten til at leve op til ægteskabets forpligtigelser. 

Synes det er smukt nogle mennesker formår at holde sammen på livets vej og håndterer de mange udfordringer på deres vej. De mange skilsmisser man hører om vidner om at grundlagene ikke altid er solide nok for nogen. Det er ikke for sjov fordi man lige elsker hinanden herog nu, det er et kæmpe ansvar at vælge livet med en anden og det bør man virkelig tænke meget over inden man hopper ud i det. Man skal jo ikke love mere end man kan håndtere at holde og ja personligt er jeg ikke selv overbevist om at jeg kan leve op til det og dermed er det ikke en mulighed fordi jeg måske lige nu og her synes min kæreste er skøn. Det handler om så meget mere. 

Dejligt at høre om dine bevæggrunde for ægteskab og du er sikker på at du har fundet manden i dit liv. 

Christina A skriver:

Tror ikke helt jeg forstod spørgsmålet. Det betyder netop noget for mig at blive gift, det ønsker jeg ikke og dermed er der jo intet der taler for at blive gift. Jo noget praktisk men jeg vil altså ikke giftes af praktiske årsager. Nu ejer vi heller ikke noget af værdi nogen af os og det praktiske vi har skulle sikre er belevet sikret gennem papirer, så føler ikke der er en tvingende nødvendighed bag et giftermål. Jeg vil bestemt ikike stå at afgive løfter jeg ikke kan stå inde for. 

Men synes det er rimeligt hvis man har brug for at blive gift af praktiske årsager. Kan jo heller ikke vide om vi en dag kunne komme i en situation hvor vi måtte overveje det, men håber bestemt ikke det skal være grunden dertil. 

Jeg tror måske jeg har misforstået dit oprindelige indlæg så ...?

Du mener ikke det er vigtigt for jeres forhold at blive gift. Det mener jeg heller ikke det var for mit, og derfor var det noget vi bare kunne gøre. Hvis det ikke er noget du bare kan gøre, må det jo være fordi det har en eller anden symbolsk betydning for dig/jer. Det er nok den samme grund de fleste har for at blive gift Symbolikken.

Og så er der lige sådan nogle anti-romantiske typer som mig, der lige så godt kan gøre det som lade være. Det er jo bare et stykke papir.

Vi snakker om det pga formaliteter. Vi er bare bedre sikret hvis vi er gift. Vi har bil, hus, og barn sammen. Så det ville bare være mest sikkert at blive viet. Jeg har - siden mine forældre blev skilt da jeg var 14 - altid sagt jeg IKKE skulle giftes. Jeg har aldrig drømt om et stort Hvidt kirkebryllup, men skulle jeg giftes, så vil jeg gerne noget stille og roligt noget på en strand. Jeg behøver virkelig ikke at have familie og venner med, bare jeg har et par vidner, så er det fint for mig.

Min mor kender min holdning, og syntes det er fint. Min svigermor er ved at gå ud af sit gode skind, og skal hvertfald vide det hvis hendes søn skal giftes, for hun skal med....

det er vi heldigvis flere om at bestemme

Pikku Myy skriver:

Jeg tror måske jeg har misforstået dit oprindelige indlæg så ...?

Du mener ikke det er vigtigt for jeres forhold at blive gift. Det mener jeg heller ikke det var for mit, og derfor var det noget vi bare kunne gøre. Hvis det ikke er noget du bare kan gøre, må det jo være fordi det har en eller anden symbolsk betydning for dig/jer. Det er nok den samme grund de fleste har for at blive gift Symbolikken.

Og så er der lige sådan nogle anti-romantiske typer som mig, der lige så godt kan gøre det som lade være. Det er jo bare et stykke papir.

Ok nu forstod jeg dit budskab.

Ja det er da en god pointe og ja symbolikken betyder nok lidt mere for mig fordi jeg er troende og dermed skal afgive løfter til Gud som jeg ved har et krav om at leve op til. Men ikke fordi jeg er romantisk anlagt overhovedet for det er jeg heller ikke.

Men synes du har helt ret set ud fra det synspunkt du påpeger.