At blive gift...Hvorfor?

Ja er bare nysgerrig på grundene til at blive gift. Har lige overværet min vennindes vielse idag. Det var udenfor og ikke af en præst da hun ikke er troende på nogen måde. Synes mange af mine studievenninder og andre bekendte bliver gift i flæng og føler nogen gange, at det ligesom er som om det bare skal være sådan for at være rigtigt måske. 

Selv har jeg aldrig drømt som barn eller ung om at blive gift og selvom min kæreste og jeg har været sammen i over 12 år og har tre børn har jeg slet ikke lyst til at gifte mig med ham. For det første ændrer det jo ikke på det liv vi har nu at blive gift, det er mange penge at bruge på en dag (er måske lidt nærig hvad det angår), jeg bryder mig ikke om tanken om at tilhøre et andet menneske og er slet ikke sikker på at jeg kan leve op til ægteskabets præmisser for kan man klare al modgang uanset hvad det måtte være?

Måske ligger jeg for meget i det, men tænkte det kunne være interesant at høre hvad har ansporet jer der er gift til det og om det så også er alt det som i drømte om både bryllup og livet sammen efterfølgende? Min bror og hans kæreste har det ligesom jeg og vil heller ikke giftes selvom de har børn, hus og et langvarigt forhold på bagen. Så der er vel også nogen der heller ikke gør det "efter bogen" og I må da også gerne skrive hvorfor I hellere vil forblive ugifte.

Skal siges at min egen mor er blevet gift og skilt to gange og måske kan det også påvirke ens tilgang til det. Så fortæl endelig om jeres valg så en uforstående kan blive lidt klogere på al det gifteri.

Christina A skriver:

Ja er bare nysgerrig på grundene til at blive gift. Har lige overværet min vennindes vielse idag. Det var udenfor og ikke af en præst da hun ikke er troende på nogen måde. Synes mange af mine studievenninder og andre bekendte bliver gift i flæng og føler nogen gange, at det ligesom er som om det bare skal være sådan for at være rigtigt måske. 

Selv har jeg aldrig drømt som barn eller ung om at blive gift og selvom min kæreste og jeg har været sammen i over 12 år og har tre børn har jeg slet ikke lyst til at gifte mig med ham. For det første ændrer det jo ikke på det liv vi har nu at blive gift, det er mange penge at bruge på en dag (er måske lidt nærig hvad det angår), jeg bryder mig ikke om tanken om at tilhøre et andet menneske og er slet ikke sikker på at jeg kan leve op til ægteskabets præmisser for kan man klare al modgang uanset hvad det måtte være?

Måske ligger jeg for meget i det, men tænke det kunne være interesant at høre hvad har ansporet jer der er gift til det og om det så også er alt det som i drømte om både bryllup og livet sammen efterfølgende? Min bror og hans kæreste har det ligesom jeg og vil heller ikke giftes selvom de har børn, hus og et langvarigt forhold på bagen. Så der er vel også nogen der heller ikke gør det "efter bogen" og I må da også gerne skrive hvorfor I hellere vil forblive ugifte.

Skal siges at min egen mor er blevet gift og skilt to gange og måske kan det også påvirke ens tilgang til det. Så fortæl endelig om jeres valg så en uforstående kan blive lidt klogere på al det gifteri.

Vi blev gift for at sikre hinanden uden at skulle tænke i testamenter etc. Det var primært pga det praktiske.

Vi er gift på rådhuset, tror måske vi gav 3000 kr for alt til dagen - lige fra ringe til mad, så det behøver jo ikke være dyrere end man selv gør det til.

Mine forældre valgte ikke at gifte sig, men de nåede heller ikke at sikre hinanden med testamente inden min far fik diagnosen lungekræft og han døde meget kort tid efter, så min lillebror og jeg har arvet alt og min mor står nu og skal købe halvdelen af sit hus fra os. Det er simpelthen så besværligt og træls at stå med midt i sorgen.

Vi blev gift fordi det føltes rigtigt Blev gift på rådhuset, og det var kun den tætteste familie der var til stede.

Og så slap vi også for testamenter og sådan. Havde lavet lidt inden, men ikke dækket alt ind. Og hvis nu der skete min mand noget, ville jeg være boligløs med et lille barn, da det var hans lejlighed. 

Nu er vi så flyttet i hus, så det ville ikke have noget at sige nu. Eller jo, ville ikke have råd til at blive siddende i huset hvis ikke vi var gift og en af os gik bort. 

Men det skal nu siges at det hovedsageligt er vores kærlighed til hinanden ´, der gjorde at det føltes rigtigt at gå op af kirkegulvet sammen. Alt det andet er bare en bonus oveni

JulieWH skriver:

Vi blev gift for at sikre hinanden uden at skulle tænke i testamenter etc. Det var primært pga det praktiske.

Vi er gift på rådhuset, tror måske vi gav 3000 kr for alt til dagen - lige fra ringe til mad, så det behøver jo ikke være dyrere end man selv gør det til.

Mine forældre valgte ikke at gifte sig, men de nåede heller ikke at sikre hinanden med testamente inden min far fik diagnosen lungekræft og han døde meget kort tid efter, så min lillebror og jeg har arvet alt og min mor står nu og skal købe halvdelen af sit hus fra os. Det er simpelthen så besværligt og træls at stå med midt i sorgen.

Ja det er jo en meget rimelig grund som jeg godt kan forstå man ønsker at tage højde for. Det er i hvert fald vigtigt når man vælger ikke at blive gift. Har vi også gjort at samme grund.

Må sige jeg synes det er billigt sluppet hvad angår prisen for jeres bryllup. det troede jeg slet ikke kunne lade sig gøre med mad, lokaler, kjole mv. Så det er da vildt flot I har kunne gøre det til den pris. Men du har selvfølgelig ret. Det er jo op til en selv hvor meget prisen skal udgøre i mere eller mindre grad.

Men ville I være blevet gift hvis det ikke var for det praktiske så?

Jeg har aldrig drømt om et bryllup osv. før jeg mødte Daniel , som jeg jo er sammen med i dag .. Vi har været sammen 5, et halvt år , og ja , vi skal giftes .. Planen var til Sep. men noget kom i vejen , økonomi , så vi har besluttet og vente .. Det haster overhovedet ikke for os , men vi vil giftes når pengene er til det ..
Vi kan godt li vi sikrer hinanden hvis en af os skulle gå bort tidligt osv.. 
Og ja , så vil jeg også gerne ha et stort hvidt bryllup med manden i mit liv 

Happiness skriver:

Vi blev gift fordi det føltes rigtigt Blev gift på rådhuset, og det var kun den tætteste familie der var til stede.

Og så slap vi også for testamenter og sådan. Havde lavet lidt inden, men ikke dækket alt ind. Og hvis nu der skete min mand noget, ville jeg være boligløs med et lille barn, da det var hans lejlighed. 

Nu er vi så flyttet i hus, så det ville ikke have noget at sige nu. Eller jo, ville ikke have råd til at blive siddende i huset hvis ikke vi var gift og en af os gik bort. 

Men det skal nu siges at det hovedsageligt er vores kærlighed til hinanden ´, der gjorde at det føltes rigtigt at gå op af kirkegulvet sammen. Alt det andet er bare en bonus oveni

Ja den vigtiste grund bør jo være ønsket om at være sammen syns jeg også. Så det lyder da dejligt at det var jeres hovedårsag.

Men alt det praktiske som du nævner, kan man ikke løse det udenom giftemål? Det har vi i hvert fald gjort i en eller anden grad, men det er måske ikke helt fyldestgørende?

 

Havde det som dig og havde proklameret jeg først skulle giftes når vi havde råd til bryllupsrejse til Påskeøerne ;-)

Men ting ændrer sig - endda også for mig ;-) da min datter døde og vi skulle have gravsten ønskede jeg der kun skulle stå hendes navn men min mand insisterede på efternavn med begrundelsen: ellers er det som vi ikke inkluderer hende i familien - øhh men jeg hedder det jo ikke. Blandet med mit løfte til Lia den sidste nat om at kæmpe for vores familie og vores lykke det resulterede i bryllup.

Et bryllup som ikke var dyrt, brudekjolen en strop kjole fra indiska til 200, kørslen vores christiniacykel, maden selvgjort i vores hjem hvor gæster sad på gulvet, i stole og hvad som var. Der var en skøn rolig dag hvor jeg efter at have kendt min kære mand i 16 år fik sommerfugle i maven - ærligt jeg kunne gifte mig lidt oftere ;-)

morethanperfect skriver:

Jeg har aldrig drømt om et bryllup osv. før jeg mødte Daniel , som jeg jo er sammen med i dag .. Vi har været sammen 5, et halvt år , og ja , vi skal giftes .. Planen var til Sep. men noget kom i vejen , økonomi , så vi har besluttet og vente .. Det haster overhovedet ikke for os , men vi vil giftes når pengene er til det ..
Vi kan godt li vi sikrer hinanden hvis en af os skulle gå bort tidligt osv.. 
Og ja , så vil jeg også gerne ha et stort hvidt bryllup med manden i mit liv 

Så det er bare den rette mand der har fået dig på andre tanker. Lyder da dejligt. Men synes også det er en god plan at I får det økonomiske på plads, for man kan jo ligeså godt gøre det ordentligt når man nu er sikker på det er det man vil.

Christina A skriver:

Så det er bare den rette mand der har fået dig på andre tanker. Lyder da dejligt. Men synes også det er en god plan at I får det økonomiske på plads, for man kan jo ligeså godt gøre det ordentligt når man nu er sikker på det er det man vil.

Præcis .. Havde aldrig troet på jeg nogensinde havde lyst til at gifte mig .. Mine forældre var ikke gift , så har aldrig rigtigt set op til nogle ..

Ja .. Og daniels familie er temmelig stor , så det blir et stort bryllup ..

Christina A skriver:

Ja det er jo en meget rimelig grund som jeg godt kan forstå man ønsker at tage højde for. Det er i hvert fald vigtigt når man vælger ikke at blive gift. Har vi også gjort at samme grund.

Må sige jeg synes det er billigt sluppet hvad angår prisen for jeres bryllup. det troede jeg slet ikke kunne lade sig gøre med mad, lokaler, kjole mv. Så det er da vildt flot I har kunne gøre det til den pris. Men du har selvfølgelig ret. Det er jo op til en selv hvor meget prisen skal udgøre i mere eller mindre grad.

Men ville I være blevet gift hvis det ikke var for det praktiske så?

Bum bum, det "pæne" svar er vel ja? Men jeg ved det faktisk ikke Jeg er jo netop vokset op i et hjem hvor mine forældre "bare" har været forlovede, så har ikke haft et pres hjemmefra om det, ej heller drømt om det som lille