I min første graviditet ventede jeg tvillinger. Jeg mistede den ene ved uge 10. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at der var to, så det var først, da jeg fik ultralyd for at sjekke om alt var ude, at hun pludselig smiler til mig og vender skærmen og viser mig, at der er et hjerteblink.
Det er nu 6 år siden, og selvom jeg jo fik et barn, så tænker jeg rigtig ofte på den, jeg mistede. Hvis det ikke havde været tvillinger, havde det været langt hårdere. Jeg var helt knust, da jeg begyndte at bløde. Jeg har aldrig fået svar på, hvad årsagen var.
Jeg har senere fået endnu et barn.
Jeg kender flere, som har mistet en eller flere, men som alligevel har fået flere børn bagefter.
Anmeld
