Selvom jeg var 29 da vi fik vores første barn, oplevede jeg stadig en ændring med veninderne. Jeg var stadig den første der fik barn og fra begge sider af, kunne vi jo mærke fordan tingene ændrede sig. Mange, i hvert fald mig, kommer til at se verdenen og livet, på en helt anden måde, når først der er graviditet og senere hen barn. Livet bliver bare et andet for mange. Og det kan gøre ondt at indse, men det er bare en realitet. 
En oplevelse jeg var ude for var: var i byen på Sjælland med de gamle veninder. Bor selv i Jylland og manden var blevet hjemme med vores søn. Vi starter hos en veninde og tager senere hen i byen. I taxaen opdager jeg at jeg har glemt min mobil og jeg skal sove et andet sted, end der hvor forfesten var. Jeg vil have stoppe taxaen og fat i den pige der sidder med nøglen i den anden taxa. Ringer til dem, de bliver irriteret (vi er jo alle ret tipsy efterhånden) og kan ikke forstå det er så vigtigt for mig at jeg har min telefon. Det ender faktisk med de bare ligger på og først da vi når diskoteket i den anden ende af byen, og der er en anden mor der pointere at det er for dårligt af dem, er der en "der vågne op" og bliver flov og tager med tilbage så jeg kan få min telefon (og dermed kunne komme i kontakt, skulle der ske noget med søn eller mand). En af de andre veninder synes stadig at jeg overreagerede.
Det blev lidt langt og indviklet med jeg håber pointen kan forstås. vi var/ er bare vidt forskellige steder og hvad der er vigtigt for mig, kan virke ubetydeligt for en der ikke selv har oplevet "børneuniverset".
Jeg har valgt at acceptere at sådan er det desværre bare. Jeg tænkeSevilla måske bliver tættere igen den dag de selv får børn
Anmeld
