Kender i det? Veninder og graviditet...

Jeg er selv ung mor og blev gravid med den første da jeg var 18.

 

Jeg vil mene man findet ud af hvem ens rigtige venner er...

 

jeg har altid haft mange "venner" men da jeg blev gravid stod jeg tilbage med min gudskelov daværrende veninde og en rigtig god kammerat. men resten smuttede fordi de ikke kunne forstå jeg selv sagde jeg var færdig med de vilde byture...

 

 

Melanie Bjerre skriver:

Man er 20 år og gravid, og jeg er måske også lidt mere moden end så mange andre på min alder.. 

"Veninderne" er slet ikke noget så langt at de synes det bare er en LILLE smule spændende... Og nu står jeg, her hvor jeg egentligt har aller mest brug for det, uden veninder... De vil hellere gå i byen og snakke om alt andet end baby og gravid, og jeg forstår det da godt, men de tager bare afstand... 

Nogen der har mistet deres veninder pga graviditet? Hvad gjorde i? Føler mig lidt tom inden i, savner jo at ha nogen, jeg har kun min kæreste nu, og det er uden tvivl også rigtig dejligt, men han virker bare ikke helt på samme måde som veninder gør!! Føler mig lidt som en taber!!

undskyld for det negative opslag !!

 

Jeg har mistet rigtig mange, ikke nogen jeg vil kalde decideret veninder, men mere bekendte som jeg så forholdsvis tit.. Men samtidig har jeg fået andre gamle veninder tilbage, fordi de netop er samme sted i livet som mig..

Og da jeg startede til fødselsforberedelse fik jeg nogle nye bekendtskaber, hvoraf den ene er blevet en rigtig rigtig god veninde..

Martsbaby skriver:

Jeg har mistet rigtig mange, ikke nogen jeg vil kalde decideret veninder, men mere bekendte som jeg så forholdsvis tit.. Men samtidig har jeg fået andre gamle veninder tilbage, fordi de netop er samme sted i livet som mig..

Og da jeg startede til fødselsforberedelse fik jeg nogle nye bekendtskaber, hvoraf den ene er blevet en rigtig rigtig god veninde..

Super dejligt at få nye veninder der gerne vil en for den man er

Jeg mistede min 'bedste' veninde og min 'bedste' ven .. Tror desværre at det er meget normalt

jeg var også 20 da jeg blev gravid med den første, og der kunne man da hurtig mærke at man gik hver sin vej, men jeg føler ikke jeg mistede venner og veninder, jeg tror mere bare at vi gik hver sin vej, og de ville gerne en masse som ikke er muligt for mig dengang. 

Ja jeg var da meget alene om det hele i den tid, fordi at ja jeg gjorde noget andet end alle de andre men så fandt jeg nogle andre i min mødre gruppe, som delte det som jeg var i på det tidspunkt , men jeg er stadig venner med en del af dem i dag, men på en anden måde, da vi nu er "voksne" og har alle børn og jobs, karriere, hus mænd og så videre, tiden til vennerne bliver mindre , og sådan er det jo bare. Og det er ganske normalt. 

Vi er i dag omkring de 30-35 år idag, jeg har nu aldrig været skuffet, har vidst hvad jeg gik ind til, og vidste også at mine venner stadig gerne ville feste, og være spontane og det ikke altid var muligt at have en med et barn på slæb, eller en gravid med til de ting som de gjorde. 

Melanie Bjerre skriver:

Super dejligt at få nye veninder der gerne vil en for den man er

ja! der falder desværre bare oftest venner og veninder fra når man får børn - synes jeg

Jeg var 19 da jeg blev gravid med min datter, og der røg nogle veninder i svinget. Jeg snakker stadig med dem engang imellem men når man er to vidt forskellige steder i ens liv så er det svært at finde tid til at ses.
Heldigvis blev min bedste og ældste veninde gravid et halvt års tid efter mig, så vi kan følges ad, og så er jeg helt naturligt begyndt at blive veninder med de af mine kollegaer det har børn og er nogenlunde samme alder som mig.

Men glæd dig til mødregruppen, hvis du vil med i sådan en. Det er så rart at have den der dag om ugen hvor man er sammen med andre der gennemgår præcis det samme som en selv

Melanie Bjerre skriver:

Jeg synes bare det er så forkert, og stakkels dig at du har været så sød ved hende og at det så ikke bliver gengældt når det er din tur..

Men du finder helt sikkert nogen der er der hvor du er, og det gør jeg da også, man bliver bare lige slået ud et øjeblik 

Jamen helt sikkert. Det gør man da. Og jeg kender det alt for godt. Men tror også bare jeg har lært at leve med det. Når dit barn kommer tror jeg ikke du vil tænke så meget over dine "veninder" er smuttet. Jeg har ihvertfald ikke efter Isabella kom savnet nogle veninder som sådan. Self gør jeg engang imellem. Men jeg holder ligeså meget af at være sammen med mit barn og min kæreste

Melanie Bjerre skriver:

Præcis.. 

Jeg er tilflyttet til Bogense, så jeg har også kun nogle igennem min kæreste, men dem er jeg jo kun sammen med når vi alle 4 er sammen

Jeg har fået en rigtig god veninde igennem min kæreste, som jeg ser selv også. 
Men hun er også den eneste Så har jeg en der er flyttet til Odense fra Vejle, hvor vi var rigtig gode veninder. Hende har jeg så også. Det er så hvad jeg har udover min mødregruppe. 

Så jeg ved hvordan du har det - det er hårdt. 

Melanie Bjerre skriver:

Man er 20 år og gravid, og jeg er måske også lidt mere moden end så mange andre på min alder.. 

"Veninderne" er slet ikke noget så langt at de synes det bare er en LILLE smule spændende... Og nu står jeg, her hvor jeg egentligt har aller mest brug for det, uden veninder... De vil hellere gå i byen og snakke om alt andet end baby og gravid, og jeg forstår det da godt, men de tager bare afstand... 

Nogen der har mistet deres veninder pga graviditet? Hvad gjorde i? Føler mig lidt tom inden i, savner jo at ha nogen, jeg har kun min kæreste nu, og det er uden tvivl også rigtig dejligt, men han virker bare ikke helt på samme måde som veninder gør!! Føler mig lidt som en taber!!

undskyld for det negative opslag !!

 

Kender det rigtig godt, var også selv knap 20 da jeg blev gravid. Jeg har opsøgt nye veninder med børn (i for af mødregrupper, nettet, at tage ud med baby på legepladser etc) Det har hjulpet rigtig meget. Man vokser jo fra hinanden, og det gør ondt, men man kommer videre. Mine veninder har jeg kendt i 14 år, og vi har altid lavet alt sammen - men jeg var også spået til at være først. Så Jeg vidste godt det ville komme.

Håber det giver mening. Det er svært at forklare, når du bare føler dig alene (kender det virkelig godt - har det til dels stadig sådan, men ikke på grund af manglende veninder!).

Jeg har i dag flere gode veinder, som jeg føler jeg kan snakke med alt om, end jeg nogensinde har haft i de 3 (mine barndomsveninder), og måske også derfor, at det ikke har gjort mig så meget.