Dilemma, når hunden skal til de evige jagtmarker

aarhusmor skriver:

Tak for jeres gode hjælp i dag.

Jeg behøver ikke flere svar, vil bare lige fortælle at vi har fået talt om det i aften og vi er besluttede på at Milles liv skal endes hurtigt, sådan at hun ikke kommer til at lide yderligere og vi kan minde hende for den skønne hund hun er.

Vi har talt med vores søn om det og han siger at han gerne vil være med til det, når dyrlægen er her. Jeg har fortalt ham hvordan det foregår og at det ikke gør ondt på hende og at hun først bare sover.

Han vil gerne have en ny hund, men det kan ikke blive lige nu. Jeg skal i praktik og jeg synes at en ny hund fortjener at vi er ved den og koncentrerer os 100% om den; og ydermere ikke prøver at gøre den til en ny Mille, så det må vente lidt.

 

helt klart det helt rigtige for Jer at gøre...

kan også kun fortælle at det bestemt ikke er sjovt at komme hjem og så er de bare væk...

KÆMPE kram herfra det er superhårdt at sige farvel til ens kæledyr...

Wampires skriver:

helt klart det helt rigtige for Jer at gøre...

kan også kun fortælle at det bestemt ikke er sjovt at komme hjem og så er de bare væk...

KÆMPE kram herfra det er superhårdt at sige farvel til ens kæledyr...

Tak for det. Ja puha det er hårdt. Er helt i depri tilstand pga det!

aarhusmor skriver:

Tak for jeres gode hjælp i dag.

Jeg behøver ikke flere svar, vil bare lige fortælle at vi har fået talt om det i aften og vi er besluttede på at Milles liv skal endes hurtigt, sådan at hun ikke kommer til at lide yderligere og vi kan minde hende for den skønne hund hun er.

Vi har talt med vores søn om det og han siger at han gerne vil være med til det, når dyrlægen er her. Jeg har fortalt ham hvordan det foregår og at det ikke gør ondt på hende og at hun først bare sover.

Han vil gerne have en ny hund, men det kan ikke blive lige nu. Jeg skal i praktik og jeg synes at en ny hund fortjener at vi er ved den og koncentrerer os 100% om den; og ydermere ikke prøver at gøre den til en ny Mille, så det må vente lidt.

 

Tårer i øjnene her 

Det lyder som en virkelig god beslutning I har valgt at tage og er virkelig glad for at I har fortalt ham om proceduren og det nødvendige (desværre) i at få hende aflivet. Hvor er hun iøvrigt guddommelig 

 

Og en sidste ting: Vis din søn så mange følelser som overhovedet muligt. Det er hverken flovt eller svagt, men en uovertruffen styrke og er man ked af noget, så er det fuldstændig legalt at vise det! I mit virke som pædagog ser jeg desværre mange mange mange børn/unge, som ingen form for empati udviser - aldrig græder og har mure som beton - DE skræmmer mig fra tid til anden. Så vis for din drengs skyld alle følelser, ALLE, alt andet er ikke til at bære! Græd græd græd 

aarhusmor skriver:

Min stakkels elskede hund Mille har en tumor i lillehjernen og den er så stor at der ikke er noget at gøre. Dyrlægen har sagt, gå hjem og nyd hende i mens hun stadig er hund og den dag glimtet i øjnene forsvinder, så er tiden kommet.
Det betyder at Mille skal aflives

Det jeg ville spørge i andre om og her gerne pædagoer, men andre er selvfølgelig også velkomne er at

vores dreng er 6,5 år gammel. Vi har fortalt ham at Mille skal dø og han er ked af det, men han viser det ikke så meget. Han leger og er glad og det er jo også dejligt.

Men jeg ved ikke om han skal med når hun skal sove ind?

Er det for barsk for sådan en lille fyr? Eller er det godt at se den del af livet også? Han er en robust dreng, græder aldrig - har det godt og er glad for livet.

Jeg kan jo kun tage udgangspunkt i mig selv og jeg måtte selv aflive en kat for 12 år siden og det påvirker mig stadig; Jeg kan ikke lide at lege Gud og skammer mig over at det var nødvendigt.

Men her er der slet ikke nogen udvej, det er hvad der er bedst for min lille Mille.

Synes I jeg skal tage ham med, eller skal jeg skåne ham?

Da jeg var 20 år , skulle vores familiehund på 15 år aflives.. Jeg holdt den mens den fik sovemiddel og der brummede den af dyrlægen.. Den faldt så lidt hen hos mig og blev lagt i sin kurv og fik så den sidste sprøjte! Efter få minutter begynder den at sprælle lidt fordi de sidste nerver skal give slip.. Ud fra den erfaring synes jeg en 6-7 årig er for lille, men den er måske en god ide at lade ham se hunden efter den er død og evt grave den ned i haven sammen?

Altså som barn så jeg min farfar sove stille ind, og så min farmor da hun var død og lå i kisten, og det påvirkede mig selvfølgelig, men ikke som sådan negativt. Jeg skulle til gengæld i mit voksenliv aflive mine forældres lille hund, som jeg ikke var specielt knyttet til, og tanken og den oplevelse sidder stadig i mig- jeg synes det var ret ubehageligt! Da jeg var barn havde vi en hund som jeg var tæt knyttet til, den var 4 dage yngre end mig, så vi voksede op sammen.. Da jeg var 10 år blev hunden syg, jeg sagde farvel til hende hjemme, og så kørte mine forældre med hende- det var en god måde, selvom det var meget trist. Det korte af det lange er, at jeg ikke synes det er en god ide.

MortilElias2010 skriver:

Tårer i øjnene her 

Det lyder som en virkelig god beslutning I har valgt at tage og er virkelig glad for at I har fortalt ham om proceduren og det nødvendige (desværre) i at få hende aflivet. Hvor er hun iøvrigt guddommelig 

 

Og en sidste ting: Vis din søn så mange følelser som overhovedet muligt. Det er hverken flovt eller svagt, men en uovertruffen styrke og er man ked af noget, så er det fuldstændig legalt at vise det! I mit virke som pædagog ser jeg desværre mange mange mange børn/unge, som ingen form for empati udviser - aldrig græder og har mure som beton - DE skræmmer mig fra tid til anden. Så vis for din drengs skyld alle følelser, ALLE, alt andet er ikke til at bære! Græd græd græd 

Tusind tak, ak ja, jeg kan slet ikke holde mine følelser tilbage, græder hele tiden

og ja hun er så skøn min lille hund - og så utroligt glad her til morgen

Frk P. skriver:

Da jeg var 20 år , skulle vores familiehund på 15 år aflives.. Jeg holdt den mens den fik sovemiddel og der brummede den af dyrlægen.. Den faldt så lidt hen hos mig og blev lagt i sin kurv og fik så den sidste sprøjte! Efter få minutter begynder den at sprælle lidt fordi de sidste nerver skal give slip.. Ud fra den erfaring synes jeg en 6-7 årig er for lille, men den er måske en god ide at lade ham se hunden efter den er død og evt grave den ned i haven sammen?

ja det kan jeg godt forstå du siger og det er også netop det jeg er bange for. Men jeg har talt med ham og han ønsker at være med. Tror lige jeg vil fortælle ham om det med nerverne og den kan sprælle lidt

Malunsesmutti skriver:

Altså som barn så jeg min farfar sove stille ind, og så min farmor da hun var død og lå i kisten, og det påvirkede mig selvfølgelig, men ikke som sådan negativt. Jeg skulle til gengæld i mit voksenliv aflive mine forældres lille hund, som jeg ikke var specielt knyttet til, og tanken og den oplevelse sidder stadig i mig- jeg synes det var ret ubehageligt! Da jeg var barn havde vi en hund som jeg var tæt knyttet til, den var 4 dage yngre end mig, så vi voksede op sammen.. Da jeg var 10 år blev hunden syg, jeg sagde farvel til hende hjemme, og så kørte mine forældre med hende- det var en god måde, selvom det var meget trist. Det korte af det lange er, at jeg ikke synes det er en god ide.

Nej det forstår jeg godt. Jeg er som sagt selv meget følsom og er ikke kommet mig over aflivningen af en kat for 12 år siden. Men min søn er stærkere end jeg er og han vil gerne. Og vi er her til at støtte ham.

hader hader hader virkelig når den beslutning skal træfes Det er så møg hårdt, men samtidig det bedste for hunden.

Her har de først fået en beroligende sprøjte som gør de ligger stille og døser. Så har de fået sovemedicinen og er derfor stille sovet ind.

Det har været fredeligt, men mine hunde har også været glade og trygge ved dyrlægen.

Jeg ved dog at der er nogle dyrlæger man kan få til at komme hjem til sig for at få det gjort Det koster sikker noget mere, men så skåner man de dyr der er bange for dyrlægen/klinikken og de sover ind i deres eget hjem.

Det fik mine forældre gjort med en hund da jeg var barn og vi var der også og nussede og kælede med ham indtil det var slut.

Måske jeres dyrlæge kan yde samme service??

Nemesis skriver:

hader hader hader virkelig når den beslutning skal træfes Det er så møg hårdt, men samtidig det bedste for hunden.

Her har de først fået en beroligende sprøjte som gør de ligger stille og døser. Så har de fået sovemedicinen og er derfor stille sovet ind.

Det har været fredeligt, men mine hunde har også været glade og trygge ved dyrlægen.

Jeg ved dog at der er nogle dyrlæger man kan få til at komme hjem til sig for at få det gjort Det koster sikker noget mere, men så skåner man de dyr der er bange for dyrlægen/klinikken og de sover ind i deres eget hjem.

Det fik mine forældre gjort med en hund da jeg var barn og vi var der også og nussede og kælede med ham indtil det var slut.

Måske jeres dyrlæge kan yde samme service??

Det kan han, står der på hans hjemmeside og det er også hvad jeg vælger at få gjort