Dilemma, når hunden skal til de evige jagtmarker

I dag blev Mille aflivet. Kl. 10:30 sov hun ind. Det hele foregik stille og roligt og Mille var lykkelig lige til det sidste. Vi gav hende Osso Buco og besøgte hendes bedste ven, en anden hund, som hun legede med. Vi nød solen hjemme og legede bold, indtil 3 minutter før.

Så kom dyrlægen og hun var helt tryg ved ham. Hun fik en sprøjte så hun faldt i søvn, og da hun sov, fik hun den sidste sprøjte.

Efter meget kort tid holdt hendes hjerte op med at slå. En lille nerve fik hendes mund til at bevæge sig en gang. Men ellers var der intet.

Vi aede hende og græd i mens det skete.

Min søn tog det hele rigtigt flot og han begyndt først at græde efter dyrelægen havde taget hende med. Så græd vi alle 3 sammen. Puha hvor er der tomt nu

Men min søn leger på trampolinen. Han virker ikke ked af det mere. Jeg ved ikke om det kommer senere igen. Jeg har fortalt lærerne om det, så hvis der kommer noget, så ringer de, når han kommer i skole i morgen.(eller senere)

Det var en smuk død og jeg var glad for at vi valgte at have vores søn med til det og mest af alt var jeg glad for at han også fik grædt.

Tak for jeres støtte.

aarhusmor skriver:

I dag blev Mille aflivet. Kl. 10:30 sov hun ind. Det hele foregik stille og roligt og Mille var lykkelig lige til det sidste. Vi gav hende Osso Buco og besøgte hendes bedste ven, en anden hund, som hun legede med. Vi nød solen hjemme og legede bold, indtil 3 minutter før.

Så kom dyrlægen og hun var helt tryg ved ham. Hun fik en sprøjte så hun faldt i søvn, og da hun sov, fik hun den sidste sprøjte.

Efter meget kort tid holdt hendes hjerte op med at slå. En lille nerve fik hendes mund til at bevæge sig en gang. Men ellers var der intet.

Vi aede hende og græd i mens det skete.

Min søn tog det hele rigtigt flot og han begyndt først at græde efter dyrelægen havde taget hende med. Så græd vi alle 3 sammen. Puha hvor er der tomt nu

Men min søn leger på trampolinen. Han virker ikke ked af det mere. Jeg ved ikke om det kommer senere igen. Jeg har fortalt lærerne om det, så hvis der kommer noget, så ringer de, når han kommer i skole i morgen.(eller senere)

Det var en smuk død og jeg var glad for at vi valgte at have vores søn med til det og mest af alt var jeg glad for at han også fik grædt.

Tak for jeres støtte.

Det var en rigtig god måde i gjorde det på, for alles bedste. 

Håber i kommer igennem sorgen med glade minder om jeres hundebasse. Jeg glæder mig ikke til det bliver vores hunds tur. 

Knus

Isabella_mor skriver:

Det var en rigtig god måde i gjorde det på, for alles bedste. 

Håber i kommer igennem sorgen med glade minder om jeres hundebasse. Jeg glæder mig ikke til det bliver vores hunds tur. 

Knus

Tak

Nej det er hårdt at tage afsked. Men det er jo det med dyr, at vi har dem jo kun på lånt tid. Men sikke en tid, hvor er de fantastiske!

aarhusmor skriver:

Tak

Nej det er hårdt at tage afsked. Men det er jo det med dyr, at vi har dem jo kun på lånt tid. Men sikke en tid, hvor er de fantastiske!

Ja det er de godtnok.  

aarhusmor skriver:

Min stakkels elskede hund Mille har en tumor i lillehjernen og den er så stor at der ikke er noget at gøre. Dyrlægen har sagt, gå hjem og nyd hende i mens hun stadig er hund og den dag glimtet i øjnene forsvinder, så er tiden kommet.
Det betyder at Mille skal aflives

Det jeg ville spørge i andre om og her gerne pædagoer, men andre er selvfølgelig også velkomne er at

vores dreng er 6,5 år gammel. Vi har fortalt ham at Mille skal dø og han er ked af det, men han viser det ikke så meget. Han leger og er glad og det er jo også dejligt.

Men jeg ved ikke om han skal med når hun skal sove ind?

Er det for barsk for sådan en lille fyr? Eller er det godt at se den del af livet også? Han er en robust dreng, græder aldrig - har det godt og er glad for livet.

Jeg kan jo kun tage udgangspunkt i mig selv og jeg måtte selv aflive en kat for 12 år siden og det påvirker mig stadig; Jeg kan ikke lide at lege Gud og skammer mig over at det var nødvendigt.

Men her er der slet ikke nogen udvej, det er hvad der er bedst for min lille Mille.

Synes I jeg skal tage ham med, eller skal jeg skåne ham?

Isabell  (Nov. 2009) ��

Elina (Sep. 2012) ��

Adrien (Juni 2020) ��

Chrizta skriver:

Øv, det er aldrig nemt at skulle sige farvel :-(

Måske i kan få dyrlæge til at komme hjem til jer og aflive hende i trygge rammer for både Mille og jeres søn.

Min hund måtte også aflive pga. alvorlig sygdom da jeg var lille, jeg var nok lidt ældre end jeres søn.
Jeg var i skole imens og det var altså underligt at komme hjem til et tomt hus, selvom jeg godt vidste hvad der skulle ske. Efterfølgende har jeg været med da mine katte har skulle afsted.

Tak for svar, og som du kan se lige ovenfor, så er hun blevet aflivet i dag