Har ingen ord for hvor berørt jeg kan blive af jeres tragedie. Det er så frygteligt og uretfærdigt samt uforståeligt at sådan noget skal ske. Det burde virkelig ikke være muligt. 
Men hvor er det dog forståeligt at du har det sådan. For hvordan skal noget nogensinde blive overskueligt og godt igen når man har oplevet det I har? Jeg ved det ikke og har altid beundret forældres vilje til at komme videre efter at have mistet deres barn. Men alle må de jo opleve denne håbløshed og mangel på livslyst i kampen mod at komme videre. Hvordan kommer de dog videre? 
Gætter på at det afhænger af den enkeltes måde at håndtere sit liv på men vejen dertil er sikkert lang og tung uanset hvad. Du har et barn mere der har brug for dig og det ved jeg godt du ved og det er bare heller ikke nok lige nu når du har det så slemt gætter jeg på. 
Jeg læste på et tidspunkt en bog der hedder "Himlen findes virkelig" og uanset om man tror på det ene eller det andet så beskrev den en dreng der i en nærdødsoplevelse oplevede en masse ting som han efterfølgende kunne beskrive for sine forældre. B.la. at han havde mødt en lillesøster han ikke anede han havde og som forældrene aldrig havde fortalt ham om. Hun var blevet aborteret i 3 måned og ja forældrene havde jo ingen ide om at det var en lille pige, da det var så tidligt. Men det jeg vil sige med det er, at han beskrev at hun var glad og blev taget sig godt af der hvor hun var og at hun glædede sig til at møde sine forældre når tiden engang kom. Men hun havde jo så mødt sin bror, som først ikke vidste hvem hun var og om man tror på den slags eller ej, så kommer der helt sikkert en dag hvor du ser din lille pige igen. Og selvfølgelig vil du gerne være hos hende nu og se hende og holde hende og lære hende af kende, for hun er jo din smukke lille pige. Har set billederne af hende og hun ser så skøn ud. 
Kan ikke forstå du ikke fik lov at beholde hende her på jorden hos dig og det gør så ondt helt ind i hjertet. Men dit andet barn har jo brug for dig og måske kommer der flere børn til dig på din vej. Din smukke pige venter på dig en dag når det bliver tid, det er jeg overbevist om. Lige nu har hun det helt sikkert godt der hvor hun er og ønsker helt sikkert det bedste for sin familie på jorden og hun ved jo hendes kærlige mor elsker hende over alt på jorden. 
Håber af hele mit hjerte du finder en vej igennem smerten og den hjælp du har brug for til det, men at du ikke kan se nogen vej lige nu er jo kun helt naturligt. Du savner din skønne pige og det er jo den dybeste sorg du gennemgår lige nu.
Anmeld
