Jeg har valgt at amme mine børn

Var også nervøs for at oprette en debat om dette

 

kan heller ikke diskutere det med venner for de har alle en overbevisning om at flasken er bedre, og at det nærmest er synd for mine børn at de bliver ammet

I mit miljø er det stik modsat. Der bliver ikke set ned på flaskemødre - for alle de flaskemødre jeg kender ville meget hellere have ammet, men har måttet stoppe grundet gentagne brystbetændelser eller fald i babys vægt. Men hvis man havde valgt at stoppe fordi man ikke gad, ville have sin frihed eller andre årsager i den stil. Jo, så tror jeg nok at der ville blive set ned på én blandt mine venner,

I min omgangskreds er amning så absolut idealet og det man skal stræbe efter.

Så det er nok meget forskelligt alt efter hvem man omgås.

baby012 skriver:

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

Syntes det var dejligt at amme og kunne uden tvivl have været blevet ved hvis ikke det var fordi min krop bestemte sig for at stoppe med at producere mælk da Elias var 4 måneder. Og så var der ikke så meget at rafle om. Dette skete også for min mor og os 5 børn. Måske genetisk.