Jeg har valgt at amme mine børn

Og jeg elsker det ! 

Når barnet kommer id af maven, føler man en enorm lykke, forskrækkelse, og bliver i det hele taget overvældet af følelser for det her "produkt" man har skapt helt alene i 9 måneder. som nu kommer ud på ens mave, og man ser det for første gang 

barnet kommer til brystet, og man er nu forbundet igen 

 

Amningen er svær de kommende dage, man er rædselslagen for at barnet ikke får nok næring, mælken løber langsomt til, og man har ondt a h til .. Men man kæmper alligevel, for man har en overbevisning om at det er det eneste rigtige for en selv, og for barnet, dette er hvad kvinden fik bryster for at gøre.. 

Mælken er nu løbet til, og man kan være rolig, velvidende at barnet får mad nok.. Man føler sig forbundet med barnet igen, og er forundret over at på trods af at man ikke er et mere, så har man i en kort stund barnet hos sig, stadig forbundet, stadig lige inder hjertet, og alt er trygt ogkærligheden til barnet bliver kun større 

Man er lykkelig over at man stadig formår at give sit barn næring, at morens og barnets krop, stadig er forbundet..

man gruer når folk nævner overfor en, at nu må amningen komme tilen ende, eller nogen er af den overbevisning at flasken ville være bedre for både barnet og moren.. 

Da jeg kiggede på min seks måneder famle datter, måtte jeg indse at amning ikke længere var nok for hende, og at vi måtte igang med grød og flaske.. Av..

nu er min søn her, og jeg nyder stadig at amme , regner med at jeg kan til han er seks måneder 

 

det var lidt om hvordan jeg oplever at fuldamme... 

Vilmeget gerne høre fra andre, hvordan oplever/oplevede du amning ? Hvad fik dig til at vælge som du gjorde?

Hvor længe fortsatte/fortsætter du? 

 

Der er ingen i min omgangskreds som ammede i mere end to måneder top. Men tænker lidt, at jeg ikke kan være den eneste som har valgt amning, frem for flaske ?  

Jeg ville så gerne amme men måtte give op efter en måned hvor min søn stadig var 3 kilo og havde taget 50 gram på. 

min mælk løb til ret hurtigt. inden for de første 24 timer ved både nr 1 og 2 jeg havde godt med råmælk. så de har aldrig været sultende.

jeg har haft så nemme amme forløb bare lagt dem til også har de spist,

kun en gang brystbetændelse, en gang flossede brystvort  og et knavemærke af en tand..

den store fik i 2.5 år og jeg stoppede 3 mdr før jeg fødte nr 2 dvs det var et selvvalgt ammestop fra barnest side af da mælken ændrede smag og mængde. så det blev fravalgt.

den lille styrede det helt selv og stoppede som 3,5årig.

Jeg ammede til min søn var knap et år. De første fem måneder var ret problematiske - jeg kunne ikke amme ham offentligt, han ville slet ikke spise hvis der var mennesker og larm omkring ham. Og selv derhjemme var cirka hver anden amning svær. Men efter de fem måneder stoppede alle problemer. Jeg har aldrig fundet ud af hvad årsagen var.

Det var da et dejligt indlæg at læse!
Jeg er nok en af dem, der ammer, fordi "det skal man jo - det er det bedste for barnet".
Jeg må indrømme, at jeg ikke nyder det.
Men det er det bedste for barnet og det er da også klart det nemmeste.
Men jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret, når han skriger og jeg ved, det kun er 1 time siden han sidst har spist.
Jeg synes også "alle andre" vælger flasken. Og nu er det jo pludselig helt no-go at amme "offentligt".

Men med dit indlæg vil jeg lige prøve at se lidt mere positivt på det der amning - tak

Jeg ammede meget længere..

Jeg havde svært ved at få det til at fungere i starten. Kæmpede og kæmpede. Havde svamp på dutterne fra start så det gjorde møg ondt.

Men fik det til at fungere.. Hun har aldrig fået flaske. Hun er nu 13 måneder og kan stadig få en nat tår ind imellem..

Jeg har haft mange følelser omkring amning.. Har elsket og hadet det..
Men min datter har elsket det.. Og kunne hun komme til det ville hun gerne ammes flere gange dagligt.

Din beretning minder om min amning  

Ammede fuldt i 4,5 måned, hvor vi begyndte med en smule grød. Den sidste amning stoppede først, da vores datter var 16 måneder. 

Der havde hun ikke brug for det mere, og jeg trængte til at få min krop igen  

Har aldrig brugt erstatning eller flaske, dels fordi hun ikke ville have flaske dels fordi, jeg ikke er sikkert på erstatnings indhold og indvirkning, kald mig bare mistroisk

Har aldrig fortrudt, men kan ikke sige hvad næste barn kommer til at få, men minimum 9 måneders amning. 

åh hvor det gør mig trist at læse så gode oplevelser...

jeg ville sådan ønske jeg kunne have fuldtammet begge mine børn.... det er bare det bedste, og den største oplevelse og sidde med sit fantastiske barn i armene mens de kom med de små tilfredse lyde når de spiste....

men men men....

med min den første fik jeg så kraftig brystbetændelse at jeg måtte have nogle piller der var så kraftige så jeg ikke måtte amme hende imens, og derfor gik mælkeproduktionen automatisk i stå.... jeg havde ellers masser af mælk...

 

her anden gang løb min mælk super hurtig til, og jeg havde rigtig meget, og super fed råmælk... men men men... efter blot 5 uger var der fra den ene dag til den anden ikke mere mælk... jeg pumpede og pumpede og pumpede for og få gang i det igen, men det eneste der skete var at jeg fik lavet sugemærker på mig selv fordi der bare var tomt....

 

så her ærgrer jeg mig over at jeg har været så uheldig, og misunder virkelig dem der fuldt ud ammer...

Dengang jeg ventede min datter kunne jeg slet ikke forestille mig at jeg skulle amme. Jeg havde ikke lyst. 

Hun kom til verden ved akut kejsersnit 5 uger for tidligt og jeg fik først lov at holde hende nogle timer efter. Der lagde en af sygeplejerskerne hende til mit bryst uden at jeg først blev spurgt om jeg ville amme. Jeg syntes det var meget ubehageligt og brød mig slet ikke om det. De næste dage blev det dog bedre. Jeg var indlagt med min datter 2 uger og følte mere at hun var sygeplejeskernes end at hun var min. Men når jeg ammede var vi tæt og det var noget JEG kunne give hende.

Jeg endte med at elske at amme. Ammede fuldt 4 mdr, herefter supplerede vi op med flaske. Da hun var 8 mdr sagde hun selv fra og jeg var meget trist over at det nu var slut.

Da jeg så ventede min søn glædede jeg mig til at skulle amme igen. Han kom til verden 8 uger for tidligt og blev kort tid efter meget meget syg i tarmene. Det betød at jeg den 1. måned malkede ud hver 2. time og så fik han min mælk i sonde. Da han var 1 md begyndte han at spise ved mig, men pga hans tarmsygdom løb min mælk direkte igennem ham og han kunne slet ikke optage den. Det var med gråd at jeg opgav amningen denne gang :-(

Det minder meget om mine egne følelser omkring at amme. Jeg ammede min søn da han var bette og nu min lille datter på 3 uger. Amning er nok noget af det jeg har savnet.. graviditet kommer jeg aldrig til at savne, men amningen var noget særligt. 

Og det gjorde mig lidt ked af det da jeg havde en veninde på besøg forleden, som sagde, at jeg jo nok ikke kunne blive ved med at amme fuldt når min datter nu spiser så meget og ofte. Jeg fik ikke rigtig svaret hende på det, men jeg regner bestemt med at kunne fortsætte..

Denne gang skulle jeg så være så heldig at døje med revner og små sår på dutterne de første to uger, og det gjorde helvedes ondt. Det hjalp lidt med ammebrikker, som jeg nu ikke bruger mere pt.. de er dog stadig ømme.. hun sutter godt til  Men af en eller anden grund gør det ikke noget. Jeg nyder det stadig.