41+1 - skoddag

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Janne T. skriver:

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Sender en masse krammere og en masse vestøv til dig!!!!

Janne T. skriver:

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Årh altså han venter på bedre vejr tror jeg.. så er det godt det er lige rundt om hjørnet!

Janne T. skriver:

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Øv hvor er det træls altså
Jeg tror også at jeg kommer til at gå længere over tid end jeg gjorde med Bella.

Kan du ikke lave noget selvforkælelse? Bestil tid til en ansigtsbehandling, få noget massage eller noget som du bare elsker at lave.. Måske tiden så går hurtigere?
Ikke fordi, det har du sikkert prøvet?

Janne T. skriver:

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Hold ud han skal nok komme ud til dig  men jeg kan sagtens huske det, jeg fødte først 41+6 og jeg var såååååå utålmodig, så du er ikke alene

Monica 20+1

Janne T. skriver:

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Jeg sender rigtig rigtig mange tanker! jeg har virkelig ondt af dig. Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i hvordan det må være. hverken at gå over tid eller formentlig skulle sættes i gang. Kan kun forestille mig hvor træls det må være

Jeg hepper og håber at Rose snart får sin lillebror

Janne T. skriver:

Puuuha.. Jeg havde faktisk fundet fred med hele det her overtidsnoget efter sidste JM-besøg, hvor hun konstaterede han var hoppet op af bækkenet. I går var jeg i helt fint humør og havde affundet mig med, at jeg skal sættes i gang - jeg ved godt, at jeg kan nå at føde endnu, men jeg tror bestemt ikke det sker. Og det var helt rart at være ok med det!

Men så i dag.. Så er jeg bare ramt ned i et dyyyybt hul Jeg ved godt hvorfor. Jeg fødte Rose kl. 10.31 da jeg var 41+1. Så da vi passede 10.31 i dag, altså for en time siden, kunne jeg officielt sige, at nu har den her graviditet varet længere end første gang. Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde forventet at gå over tid ja, men jeg troede jeg ville føde mellem 40+3 og 41+0, men nej.. Begge mine jordemødre har hele vejen sagt, at de bestemt ikke troede, at jeg ville gå lige så længe over denne gang. Og i uge 33 til check for livmoderhals fik jeg beskeden, at der altså var en forøget risiko for ikke at gå tiden ud.

Og nu sidder jeg her 41+1.. Og er stadig gravid! Og træt.. Og smerteplaget i mit bækken.. Og sur.. Og ked! Og ironisk nok var jeg en af de første i min terminsgruppe med termin 3. april, men nu er der efterhånden født et helt væld af babyer, og jeg sidder her og kigger på en meget stor og tung mave, som smadrer min ryg totalt.

Jeg ved godt, at der er mennesker der ville ønske de stod i mit sted - men jeg kan ikke basere mine følelser på deres situation. Der vil altid - uanset hvilken situation man står i - være nogen, der har det værre.. Det ændrer jo ikke ens følelser..

Nå, jeg ville bare ud med det. Jeg ved ikke hvad jeg er mest ked af - at min graviditet nr 2 har varet længere end nr. 1, eller at jeg ender med at skulle sættes kunstigt i gang.. Øv hvor er det træls! Jeg har haft 4-5 snydeveer siden jeg gik i seng kl. 21 i aftes, men det er bare aldrig noget der bliver til noget.

/Ynk slut

Men vil altså lige fortælle, at ingen af mine piger har stået fast i bækkenet på den der måde, som mange beskriver, inden de blev født. De har ligget med hovedet nedad, men de har ikke stået fast.. Og de kom da ud af sig selv begge to. 

Den første til termin (dejligt!)

Den anden 40+6 (knap så dejligt, da hver dag efter termin føles som et ondt år)

Men altså, synes du skal vide, at det der med at stå fast, altså ikke har den store betydning..

 og ********  - vestøv til dig 

Det er HÅRDT at passere første fødsels tidspunkt!!
Føler med dig!!

emmagirl skriver:

Sender en masse krammere og en masse vestøv til dig!!!!

Tak

Team Putte skriver:

Årh altså han venter på bedre vejr tror jeg.. så er det godt det er lige rundt om hjørnet!

Puha, jeg ville ønske han foretrak kulde, tåge og dis