et råb om hjælp.. LANGT

har ikke læst de andre indslag.

vil helt sikkert sige inden du går til flasken så prøv ammebrikker! det kan være det "redder" din amning, og hvis ikke så gå til flasken det er der bestemt intet forkert i... om man ikke kan amme fysisk eller mentalt er det en egen holdning der er vigtigst! 

hvis det er amme mælk der skal gives er jeg i tvivl om hvor meget og sådan, da de ved brystet spiser til der ikke er mere/de ikke kan mere...

håber du kan bruge dette

LilleLene skriver:

ja det er det

Men du vil blive SÅ glad for at blive ved

tak!

lidt opmuntring er altid godt!

Ja eller måske mere bare et lille "det er altså ok" med på vejen..

Jeg har den dejligste søn på 10 dage, men jeg nyder ikke at amme ham.. Jeg elsker nærværet der er i amningen, men jeg bryder mig ikke om, at amme ham..
Nu har sundhedsplejerskerne jo påskeferie til tirsdag morgen, og jeg har endnu ikke talt med min sundhedsplejerske, men hun skulle ringe efter påske blev jeg lovet - så jeg kan ikke ringe til hende og sige HJÆLP!

Jeg overvejer meget kraftigt, at skifte til flasken, også bare pumpe ud.. Det hele startede egentlig med, at Anthon suttede skævt på mine brystvorter, så de blev helt ødelagte og jeg bare sad og tudede af smerte når han skulle ammes, smerterne er ikke så slemme mere, men jeg har mistet glæden ved amning.. Jeg vil så gerne at det skal lykkeds, men jeg er ved at opgive håbet lidt, fordi jeg har det som jeg har det..

Jeg har altid forbundet en god mor med amning, og en god mor med masser af kærlighed.. Kærligheden mangler absolut IKKE, men amningen halter lidt.. Jeg frygter desuden også, at Anthon ikke får nok mad igennem amningen, hvilket jeg garanteret ikke er nødvendigt, men nervøs for det er jeg nu altså alligevel..

Jeg tror det eneste jeg har brug for er, at nogen fortæller mig, at det er helt normalt at have det sådan her, at man ikke føler for, at ville amme, selvom man siden man var lille pige nærmest har tænkt, selvfølgelig skal jeg amme!

Også et sidespørgsmål, hvor meget skal han egentlig have på flasken for, at det er den "rigtige" mængde? jeg har hørt at det er en sjettedel af barnets vægt de skal have på en hel dag, fordelt på 5-6-7 eller hvor mange flasker de nu får, men da jeg var indlagt på neonatal fik han "kun" 60 ml, 6 gange i døgnet, og det hænger ikke sammen med hans vægt..

Først ! 

Det er helt ok at have det sådan og gør dig bestemt ikke til en dårlig mor, hvad er det for noget vås... Hehe

Jeg troede også det eneste rigtige var at amme, men kunne mærke fra første gang min datter blev lagt til brystet, at det ikke var noget jeg brød mig om. Jeg elskede som dig nærkontakten, men følte mig ikke tilpas. Efter 4 uger trappede jeg stille og roligt ned og skiftede til flaske (mme). Det er det bedste og jeg mangler overhovedet ikke nærkontakten - jeg nyder at give hende mad nu  

Martsbaby skriver:

Ja eller måske mere bare et lille "det er altså ok" med på vejen..

Jeg har den dejligste søn på 10 dage, men jeg nyder ikke at amme ham.. Jeg elsker nærværet der er i amningen, men jeg bryder mig ikke om, at amme ham..
Nu har sundhedsplejerskerne jo påskeferie til tirsdag morgen, og jeg har endnu ikke talt med min sundhedsplejerske, men hun skulle ringe efter påske blev jeg lovet - så jeg kan ikke ringe til hende og sige HJÆLP!

Jeg overvejer meget kraftigt, at skifte til flasken, også bare pumpe ud.. Det hele startede egentlig med, at Anthon suttede skævt på mine brystvorter, så de blev helt ødelagte og jeg bare sad og tudede af smerte når han skulle ammes, smerterne er ikke så slemme mere, men jeg har mistet glæden ved amning.. Jeg vil så gerne at det skal lykkeds, men jeg er ved at opgive håbet lidt, fordi jeg har det som jeg har det..

Jeg har altid forbundet en god mor med amning, og en god mor med masser af kærlighed.. Kærligheden mangler absolut IKKE, men amningen halter lidt.. Jeg frygter desuden også, at Anthon ikke får nok mad igennem amningen, hvilket jeg garanteret ikke er nødvendigt, men nervøs for det er jeg nu altså alligevel..

Jeg tror det eneste jeg har brug for er, at nogen fortæller mig, at det er helt normalt at have det sådan her, at man ikke føler for, at ville amme, selvom man siden man var lille pige nærmest har tænkt, selvfølgelig skal jeg amme!

Også et sidespørgsmål, hvor meget skal han egentlig have på flasken for, at det er den "rigtige" mængde? jeg har hørt at det er en sjettedel af barnets vægt de skal have på en hel dag, fordelt på 5-6-7 eller hvor mange flasker de nu får, men da jeg var indlagt på neonatal fik han "kun" 60 ml, 6 gange i døgnet, og det hænger ikke sammen med hans vægt..

Åh hvor kan jeg virkelig godt følge dig!! Jeg havde et hårdt forløb med SSF og igangsættelse 3 uger før tid, og da jeg skulle amme fandt knægten hurtigt ud af, at der ikke kom noget mælk ud af, så det var nemmere at skrige lidt, så fik man MME af kop..

Jeg malkede derfor ud - eller det vil sige jeg sad med brystpumpen flere timer for at der kun kom dråber ud.. Sådan var det i 3 dage, og beslutningen blev derfor truffet om at amning ikke var det rigtige for mig.. Nederlag ? Ja så absolut, men jeg havde ikke det mentale overskud til at blive ved med at kæmpe samtidig med min egen indlæggelse, blodprøvetagninger, blodtrykskontroller dog en knægt der ikke ville spise og var alt for gul

Vi gik derfor på flaske - dog spiste han stadig kun 30 ml ad gangen - 8 gange i døgnet.  Det har han dog indhentet og spiser nu ca 600 ml i døgnet (23 dage gammel)

DU skal gøre hvad DU føler for.. Det gør dig ikke til en dårligere mor ikke at amme! Kæmp for det hvis du ønsket det - men en stresset og ked mor pga mislykket amning er ikke godt for både mor og barn.,

sender en masse 

til dig.

Det er helt normalt at bekymre sig om de små for nok, men jeg synes altså det lyder som om han får rigeligt med mælk. Hvordan er han? Er han glad og sover godt mellem måltiderne eller hvad?

Jeg vil sige at han stadigvæk er så lille og det hele er stadigvæk så nyt, så hvis det var mig ville jeg give det en chance en måneds tid endnu og se om du ikke bliver mere glad for det.

Det er rigtig svært i starten. Du skal lige lære hvordan man gør og lillemanden skal lige lære hvordan han skal spise. Øvelse gør mester.

Med min datter var det først efter 1 1/2-2 måneder jeg begyndte at nyde det. Jeg havde også store sår og det gjorde sindsygt ondt, men jeg holdt ud og var så glad for det.

Det er super hårdt i starten, men hold ud jeg lover det bliver bedre og prøv at lade være med at bekymre dig.

optimistmor skriver:

har ikke læst de andre indslag.

vil helt sikkert sige inden du går til flasken så prøv ammebrikker! det kan være det "redder" din amning, og hvis ikke så gå til flasken det er der bestemt intet forkert i... om man ikke kan amme fysisk eller mentalt er det en egen holdning der er vigtigst! 

hvis det er amme mælk der skal gives er jeg i tvivl om hvor meget og sådan, da de ved brystet spiser til der ikke er mere/de ikke kan mere...

håber du kan bruge dette

Jeg bruger i forvejen ammebrikker, oh de hjælper da, men slet ikke nok.. Har ondt i brystvorterne hele tiden..

Martsbaby skriver:

Ja eller måske mere bare et lille "det er altså ok" med på vejen..

Jeg har den dejligste søn på 10 dage, men jeg nyder ikke at amme ham.. Jeg elsker nærværet der er i amningen, men jeg bryder mig ikke om, at amme ham..
Nu har sundhedsplejerskerne jo påskeferie til tirsdag morgen, og jeg har endnu ikke talt med min sundhedsplejerske, men hun skulle ringe efter påske blev jeg lovet - så jeg kan ikke ringe til hende og sige HJÆLP!

Jeg overvejer meget kraftigt, at skifte til flasken, også bare pumpe ud.. Det hele startede egentlig med, at Anthon suttede skævt på mine brystvorter, så de blev helt ødelagte og jeg bare sad og tudede af smerte når han skulle ammes, smerterne er ikke så slemme mere, men jeg har mistet glæden ved amning.. Jeg vil så gerne at det skal lykkeds, men jeg er ved at opgive håbet lidt, fordi jeg har det som jeg har det..

Jeg har altid forbundet en god mor med amning, og en god mor med masser af kærlighed.. Kærligheden mangler absolut IKKE, men amningen halter lidt.. Jeg frygter desuden også, at Anthon ikke får nok mad igennem amningen, hvilket jeg garanteret ikke er nødvendigt, men nervøs for det er jeg nu altså alligevel..

Jeg tror det eneste jeg har brug for er, at nogen fortæller mig, at det er helt normalt at have det sådan her, at man ikke føler for, at ville amme, selvom man siden man var lille pige nærmest har tænkt, selvfølgelig skal jeg amme!

Også et sidespørgsmål, hvor meget skal han egentlig have på flasken for, at det er den "rigtige" mængde? jeg har hørt at det er en sjettedel af barnets vægt de skal have på en hel dag, fordelt på 5-6-7 eller hvor mange flasker de nu får, men da jeg var indlagt på neonatal fik han "kun" 60 ml, 6 gange i døgnet, og det hænger ikke sammen med hans vægt..

Jeg er den glade mor til to flaskebørn. Og min holdning er, at du bliver ikke en bedre mor af at amme. Og specielt ikke, når du ikke nyder det. Du skal lytte til din intuition og gøre det du har det bedst med. Du skal ikke gøre det andre syntes er den bedste løsning, hvis det ikke fungerer for dig... 

Jeg bruger i forvejen ammebrikker, oh de hjælper da, men slet ikke nok.. Har ondt i brystvorterne hele tiden..

så er det ikke nemt :-( 

 hmm tænker lidt, prøv at se tv eller hør noget godt musik til? og se om det kan "distrahere" tankerne fra det negative? er det selve amningen eller også det at mælken løber? for det endet kan sq gøre noget så nas også! men det betyder jo bare der kommer mere mælk :-)

måske du skulle prøve at skåne dine bryster med helende creme? og sige hver anden spisning blir fra flaske? så dine bryster får en chance for at hele? og derfra  genoptage amning til her gang igen? når det er noget du synes er vigtigt er det helt sikkert det værd 

Den følelse havde jeg os.. Jeg følte heller ikke den der WOW hvor er det fedt at amme som så mange snakkede om, det gjorde ondt, var lidt vanskeligt og ja for mig føltes det lidt underligt og det blev aldrig anderledes, amning var ikke for mig men holdte ved og sagde til mig selv at det der med at lave flasker om natten var sku for besværligt, så da Laura begyndte at sove igennem som 4-5 måneder røg hun på flasken.. Det er ski da nemt at hive babsen frem om natten end at sku op og varme osv

Jeg syntes det gjorde mindre og mindre ondt jo mere man kom ind i det og fandt de stillinger der passede os begge..

Men altså hvis man bare ikke syntes om det og syntes det gør ondt og er øv jamen så ska man jo ikke gøre det for en hver pris, mme er jo skabt til at de kan få det så hvorfor ikke, det ska du ikke føle dig som en dårligere mor af..

Mht. mængden ved jeg ikke men der er sådan en vagt sundhedsplejerske man kan ringe til så dem kan du da høre ellers prøv og ring til neo de vil garne trisse gerne hjælpe

Men i hvert fald så ingen rynkede bryn her fra men et held og lykke med det hele

Først et stort og stort tillykke med ham

Dernæst, så er det altså heeeelt normalt at man er der hvor du er når man kun har ammet i 10 dage. Det bliver bedre! Det tog mig 6-7 uger før amnings kørte på skinner og det er vist meget normalt (og den tidshorisont kan man slet ikke overskue når man er dig, det ved jeg), men det er jo helt normalt at man ikke har lyst når man har sår på brysterne Jeg kom en flaske snaps på brystvorten lige fra fryseren til at dulme smerten og så brugte jeg ammebrikker i en kort periode indtil sårene var helet. Til gengæld blev jeg så glad for det at jeg ammede i 17 mdr

Min yngste på 7 mdr. har fået 2 tænder og bider mig dagligt, fordi hun slet ikke kan koncentrere sig om at amme og jeg er ind imellem lidt panisk når jeg skal lægge hende til, fordi det gør så ondt, når hun lige lukker sammen om brystet. Så jeg tror jeg ved, hvordan du har det

Jeg synes lige du skal give det en chance, men når det så er sagt, så er det jo ikke nogen skam at give en flaske. Du er ikke en dårlig mor af den grund!