et råb om hjælp.. LANGT

Ja eller måske mere bare et lille "det er altså ok" med på vejen..

Jeg har den dejligste søn på 10 dage, men jeg nyder ikke at amme ham.. Jeg elsker nærværet der er i amningen, men jeg bryder mig ikke om, at amme ham..
Nu har sundhedsplejerskerne jo påskeferie til tirsdag morgen, og jeg har endnu ikke talt med min sundhedsplejerske, men hun skulle ringe efter påske blev jeg lovet - så jeg kan ikke ringe til hende og sige HJÆLP!

Jeg overvejer meget kraftigt, at skifte til flasken, også bare pumpe ud.. Det hele startede egentlig med, at Anthon suttede skævt på mine brystvorter, så de blev helt ødelagte og jeg bare sad og tudede af smerte når han skulle ammes, smerterne er ikke så slemme mere, men jeg har mistet glæden ved amning.. Jeg vil så gerne at det skal lykkeds, men jeg er ved at opgive håbet lidt, fordi jeg har det som jeg har det..

Jeg har altid forbundet en god mor med amning, og en god mor med masser af kærlighed.. Kærligheden mangler absolut IKKE, men amningen halter lidt.. Jeg frygter desuden også, at Anthon ikke får nok mad igennem amningen, hvilket jeg garanteret ikke er nødvendigt, men nervøs for det er jeg nu altså alligevel..

Jeg tror det eneste jeg har brug for er, at nogen fortæller mig, at det er helt normalt at have det sådan her, at man ikke føler for, at ville amme, selvom man siden man var lille pige nærmest har tænkt, selvfølgelig skal jeg amme!

Også et sidespørgsmål, hvor meget skal han egentlig have på flasken for, at det er den "rigtige" mængde? jeg har hørt at det er en sjettedel af barnets vægt de skal have på en hel dag, fordelt på 5-6-7 eller hvor mange flasker de nu får, men da jeg var indlagt på neonatal fik han "kun" 60 ml, 6 gange i døgnet, og det hænger ikke sammen med hans vægt..

Martsbaby skriver:

Ja eller måske mere bare et lille "det er altså ok" med på vejen..

Jeg har den dejligste søn på 10 dage, men jeg nyder ikke at amme ham.. Jeg elsker nærværet der er i amningen, men jeg bryder mig ikke om, at amme ham..
Nu har sundhedsplejerskerne jo påskeferie til tirsdag morgen, og jeg har endnu ikke talt med min sundhedsplejerske, men hun skulle ringe efter påske blev jeg lovet - så jeg kan ikke ringe til hende og sige HJÆLP!

Jeg overvejer meget kraftigt, at skifte til flasken, også bare pumpe ud.. Det hele startede egentlig med, at Anthon suttede skævt på mine brystvorter, så de blev helt ødelagte og jeg bare sad og tudede af smerte når han skulle ammes, smerterne er ikke så slemme mere, men jeg har mistet glæden ved amning.. Jeg vil så gerne at det skal lykkeds, men jeg er ved at opgive håbet lidt, fordi jeg har det som jeg har det..

Jeg har altid forbundet en god mor med amning, og en god mor med masser af kærlighed.. Kærligheden mangler absolut IKKE, men amningen halter lidt.. Jeg frygter desuden også, at Anthon ikke får nok mad igennem amningen, hvilket jeg garanteret ikke er nødvendigt, men nervøs for det er jeg nu altså alligevel..

Jeg tror det eneste jeg har brug for er, at nogen fortæller mig, at det er helt normalt at have det sådan her, at man ikke føler for, at ville amme, selvom man siden man var lille pige nærmest har tænkt, selvfølgelig skal jeg amme!

Også et sidespørgsmål, hvor meget skal han egentlig have på flasken for, at det er den "rigtige" mængde? jeg har hørt at det er en sjettedel af barnets vægt de skal have på en hel dag, fordelt på 5-6-7 eller hvor mange flasker de nu får, men da jeg var indlagt på neonatal fik han "kun" 60 ml, 6 gange i døgnet, og det hænger ikke sammen med hans vægt..

til dig.

Det er helt normalt at have det ambivalent med amning. Det er rigtig svært for mange,- ISÆR i begyndelsen.

Umidelbart vil jeg råde dig til at holde ved. Give dig selv lov til at føle, som du gør, men hold fast i amningen. Ofte bliver det ret hurtigt bedre, og så er det en god løsning.

Det med at pumpe ud bliver hurtigt besværligt og hårdt, og så ender det alligevel med erstatning.. Og han har jo bedst af din mælk.

Jeg har prøvet lidt af det hele med mine børn, - så det er selvfølgelig også ud fra mine helt personlige erfaringer, jeg råder dig.

Fortsæt amningen i påsken og snak så med SP, når det er muligt igen.

og held og lykke med det.

Frk. Himmelblå skriver:

til dig.

Det er helt normalt at have det ambivalent med amning. Det er rigtig svært for mange,- ISÆR i begyndelsen.

Umidelbart vil jeg råde dig til at holde ved. Give dig selv lov til at føle, som du gør, men hold fast i amningen. Ofte bliver det ret hurtigt bedre, og så er det en god løsning.

Det med at pumpe ud bliver hurtigt besværligt og hårdt, og så ender det alligevel med erstatning.. Og han har jo bedst af din mælk.

Jeg har prøvet lidt af det hele med mine børn, - så det er selvfølgelig også ud fra mine helt personlige erfaringer, jeg råder dig.

Fortsæt amningen i påsken og snak så med SP, når det er muligt igen.

og held og lykke med det.

Tak..

Ja, der er ikke andet at gøre end at forsøge at holde ved, selvom det er møgsvært synes jeg..
Jeg er udemærket klar over, at han selvfølgelig har bedst af at få mit mælk uanset hvad, og ja det kan nok godt blive surt arbejde at skulle pumpe ud hele tiden også igen, og til sidst er der nok bare ikke mere at tage af, når nu det ikke er ham der holder gang i det..

Jeg havde også planer om, at klare weekenden over, også få SP ud så hurtigt som muligt..

Jeg tror måske også, at det bunder meget ud i, at jeg er nervøs for, om han får nok.. Jeg har jo ikke en anelse om, hvad han får når han dier!

Martsbaby skriver:

Tak..

Ja, der er ikke andet at gøre end at forsøge at holde ved, selvom det er møgsvært synes jeg..
Jeg er udemærket klar over, at han selvfølgelig har bedst af at få mit mælk uanset hvad, og ja det kan nok godt blive surt arbejde at skulle pumpe ud hele tiden også igen, og til sidst er der nok bare ikke mere at tage af, når nu det ikke er ham der holder gang i det..

Jeg havde også planer om, at klare weekenden over, også få SP ud så hurtigt som muligt..

Jeg tror måske også, at det bunder meget ud i, at jeg er nervøs for, om han får nok.. Jeg har jo ikke en anelse om, hvad han får når han dier!

Hvis du har fornemmelse af, at du HAR mælk i brysterne, og at det løber godt, så får han sandsynligvis nok.

Det er vigtigt, at han holder ved i flere minutter ad gangen. Gerne 15 minutter, men mindre kan også gøre det, så skal han blot lægges til oftere..

Det er også et godt tegn, hvis du ser mælk i hans mundvig eller løbende/dryppende fra dit bryst. Så er der godt med flow, og han skulle ikke mangle... Men det er jo så forskelligt fra kvinde til kvinde, men altså, det er min oplevelse af det..

Frk. Himmelblå skriver:

Hvis du har fornemmelse af, at du HAR mælk i brysterne, og at det løber godt, så får han sandsynligvis nok.

Det er vigtigt, at han holder ved i flere minutter ad gangen. Gerne 15 minutter, men mindre kan også gøre det, så skal han blot lægges til oftere..

Det er også et godt tegn, hvis du ser mælk i hans mundvig eller løbende/dryppende fra dit bryst. Så er der godt med flow, og han skulle ikke mangle... Men det er jo så forskelligt fra kvinde til kvinde, men altså, det er min oplevelse af det..

Jeg holder ham altid til i mindst 15 minutter, og der ligger både mælk i suttebrikken (bruges til at skåne mine brystvorter) og han spilder også lidt - så det kan da godt være han får nok.. Det er bare svært når man er helt ny i faget som mor

Martsbaby skriver:

Ja eller måske mere bare et lille "det er altså ok" med på vejen..

Jeg har den dejligste søn på 10 dage, men jeg nyder ikke at amme ham.. Jeg elsker nærværet der er i amningen, men jeg bryder mig ikke om, at amme ham..
Nu har sundhedsplejerskerne jo påskeferie til tirsdag morgen, og jeg har endnu ikke talt med min sundhedsplejerske, men hun skulle ringe efter påske blev jeg lovet - så jeg kan ikke ringe til hende og sige HJÆLP!

Jeg overvejer meget kraftigt, at skifte til flasken, også bare pumpe ud.. Det hele startede egentlig med, at Anthon suttede skævt på mine brystvorter, så de blev helt ødelagte og jeg bare sad og tudede af smerte når han skulle ammes, smerterne er ikke så slemme mere, men jeg har mistet glæden ved amning.. Jeg vil så gerne at det skal lykkeds, men jeg er ved at opgive håbet lidt, fordi jeg har det som jeg har det..

Jeg har altid forbundet en god mor med amning, og en god mor med masser af kærlighed.. Kærligheden mangler absolut IKKE, men amningen halter lidt.. Jeg frygter desuden også, at Anthon ikke får nok mad igennem amningen, hvilket jeg garanteret ikke er nødvendigt, men nervøs for det er jeg nu altså alligevel..

Jeg tror det eneste jeg har brug for er, at nogen fortæller mig, at det er helt normalt at have det sådan her, at man ikke føler for, at ville amme, selvom man siden man var lille pige nærmest har tænkt, selvfølgelig skal jeg amme!

Også et sidespørgsmål, hvor meget skal han egentlig have på flasken for, at det er den "rigtige" mængde? jeg har hørt at det er en sjettedel af barnets vægt de skal have på en hel dag, fordelt på 5-6-7 eller hvor mange flasker de nu får, men da jeg var indlagt på neonatal fik han "kun" 60 ml, 6 gange i døgnet, og det hænger ikke sammen med hans vægt..

jeg havde det ligesom dig, men jeg blev ved... Efter 2 mdr måtte jeg supplere op med flaske og da han var 4 mdr, måtte jeg droppe amningen helt, for der var ikke mere mælk

I starten ønskede jeg bare a give ham flaske, men da jeg ikke skulle amme mere græd jeg faktisk, for jeg savnede det SÅ meget

det var mere hyggeligt + MEGET nemmere, ingen rengøring og ingen klargøring mens man har en sulten lille bebs

og så er det billigere

JEG syntes du skal give det en chance mere, til han er 1-2 mdr

LilleLene skriver:

jeg havde det ligesom dig, men jeg blev ved... Efter 2 mdr måtte jeg supplere op med flaske og da han var 4 mdr, måtte jeg droppe amningen helt, for der var ikke mere mælk

I starten ønskede jeg bare a give ham flaske, men da jeg ikke skulle amme mere græd jeg faktisk, for jeg savnede det SÅ meget

det var mere hyggeligt + MEGET nemmere, ingen rengøring og ingen klargøring mens man har en sulten lille bebs

og så er det billigere

JEG syntes du skal give det en chance mere, til han er 1-2 mdr

Jeg har absolut også tænkt mig at kæmpe til jeg ikke kan mere, det må selvfølgelig heller ikke blive en mega belastning for mig, at skulle amme min kære baby, men det er jo værd at kæmpe for!

Jeg går bare og glæder mig til påsken er ovre så jeg kan få SP på besøg!

Martsbaby skriver:

Jeg har absolut også tænkt mig at kæmpe til jeg ikke kan mere, det må selvfølgelig heller ikke blive en mega belastning for mig, at skulle amme min kære baby, men det er jo værd at kæmpe for!

Jeg går bare og glæder mig til påsken er ovre så jeg kan få SP på besøg!

det var godt 

en dag opdager du at det faktisk ikke gør ondt og ikke er træls længere og den dag er FANTASTISK

LilleLene skriver:

det var godt 

en dag opdager du at det faktisk ikke gør ondt og ikke er træls længere og den dag er FANTASTISK

Det kan godt være det er fordi det er så nyt.. Også oveni de 1000 andre omvæltninger der sker lige pt., når man kommer hjem med en lille ny..

Martsbaby skriver:

Det kan godt være det er fordi det er så nyt.. Også oveni de 1000 andre omvæltninger der sker lige pt., når man kommer hjem med en lille ny..

ja det er det

Men du vil blive SÅ glad for at blive ved