Overvejelser før valget

Carina:-) skriver:

Det handler som du selv skriver om hvordan man læser det.

Jeg kan jo skrive det samme ,at du misforstår mine indlæg.

(Men er det ikke lidt for nemt? )

Og igen så handler det ikke om hvorvidt hun er imod eller ej,men om at det er ufint at skrive man har ondt af børn af enlige .

Især når man tænker på hvor mange enlige der er herinde.

Fortsat god påske.

Jamen det er vel ikke en hemmelighed at det ikke er ideelt. Det idelle for børn er jo en mor og en far. Men dermed ikke sagt at børn ikke trives hvis der "kun" er mor eller far. 

mor:) skriver:

Jamen det er vel ikke en hemmelighed at det ikke er ideelt. Det idelle for børn er jo en mor og en far. Men dermed ikke sagt at børn ikke trives hvis der "kun" er mor eller far. 

Det idelle for børn er kærlighed,tryghed og stabilitet.

Og det behøver man ikke have både en mor og far for at få.

Tværtimod ser jeg mange stabile og kærlige enlige forældre.

Jeg lever selv i en såkaldt kernefamilie med mine børns far .

Men jeg har ikke så lave tanker om mig selv, at jeg ikke tror at mine børn kunne have været mindst lige så lykkelige uden en far indover.

Verden er ikke sort/hvid-kernefamilien er ikke konsekvent far ,mor og børn.

Der er mange måder at leve sit liv på,og fint nok at have overvejelser.

Men der er ingen der kan overbevise mig om at livet som donorbarn skulle være så ringe at man skal overveje om man overhovedet vil sættet et barn i verden bare fordi man ikke lige har en mand ved sin side.

Og jeg synes stadig moster lagkage kommentar om at det er synd for enliges børn var tarvelig og fuldstændig unødvendig i en diskution om donorbørn.

Men lad os bare være enige om at være uenige- 

Hold da op, sikke en debat jeg her fik startet! Først og fremmest tak for de mange positive tilkendegivelser og input. Jeg Jeg har stor respekt omkring det at være mor og ved det er en kæmpe opgave uanset om man har en partner at dele det med eller ej. Derfor er det også med en vis ærefrygt, at jeg nærmer mig projektet

Jeg er helt med på at der er mange og store etiske overvejelser omkring det at få et donorbarn både ift. åben/anonym donor, arv og miljø og ikke mindst de valg og fravalg man træffer på sit barns vegne. Disse ting er jeg efterhånden afklaret med, og nu nok mere fokuseret på de mere følelsesmæssige ting omkring det at få et barn alene: Hvordan vil det være, bliver jeg overvældet af hverdagen, det praktiske, søvnmanglen og ikke mindst kærligheden til det her barn...?

Jeg har stadig ikke taget den endelig beslutning om at nu er det nu, men jeg nærmer mig vist stille og roligt.

Endnu engang tak for jeres input!

vera80 skriver:

Jeg er ny herinde og er midt i overvejelserne omkring det at blive selvvalgt enlig mor. Her kunne jeg godt bruge nogle gode råd fra andre, der er/har været i samme situation: Hvad har været det vigtigste i jeres vej frem mod beslutningen, hvornår er man helt klar og hvad bliver de største overraskelser undervejs?

Som det måske skinner igennem, synes jeg det er en stor og svær beslutning sådan at skulle tage, og jeg tager derfor gerne imod alle input med kyshånd

Velkommen til

Det vigtigste for mig, var faktisk, at jeg selv skulle være 100 % afklaret med mit valg.. Jeg ville ikke lade mig påvirke, af familie og venners reaktioner... Forbavsende, har reaktionerne været gode, enkelte kan ikke forstå mit valg! Men de respektere det..

Det sværeste for mig var, at få det sagt til min far.. Men han var den der tog bedst i mod det, og glæder sig til den dag, det lykkedes

Nogle har spurgt, om jeg helt har opgivet, at finde en mand.. Det har jeg ikke, men jeg er færdig med at brænde nallerne, og jeg er færdig med at kysse en masse frøer som alligevel ikke bliver til en prins

Han kommer når jeg er klar, og det er jeg ikke endnu.. Men jeg er til gengæld 500 % klar, på at blive mor

Tror aldrig du bliver sådan 5000 % klar.. Men jeg vidste, at jeg var så klar jeg kunne blive, da jeg mærkede den der ro i min mave og mit sind, efter beslutningen var taget...

De største overraskelser for mig har helt klart været, hvor meget det påvirkede mig psykisk, når et forsøg ikke lykkedes!

Jeg havde mit første forsøg i August 2011, andet forsøg i November 2011 (som endte i en SA) , tredie og fjerde forsøg i Maj og Juni 2012.. Så for mig har det været en lang process og er endnu ikke lykkedes mig, men efter en lang pause er jeg nu klar igen

Vi er en del tøser, inde i en lukket gr. på facebook, som hedder Solomor - Fantastisk støtte vi giver hinanden

Knus

Becks skriver:

Velkommen til

Det vigtigste for mig, var faktisk, at jeg selv skulle være 100 % afklaret med mit valg.. Jeg ville ikke lade mig påvirke, af familie og venners reaktioner... Forbavsende, har reaktionerne været gode, enkelte kan ikke forstå mit valg! Men de respektere det..

Det sværeste for mig var, at få det sagt til min far.. Men han var den der tog bedst i mod det, og glæder sig til den dag, det lykkedes

Nogle har spurgt, om jeg helt har opgivet, at finde en mand.. Det har jeg ikke, men jeg er færdig med at brænde nallerne, og jeg er færdig med at kysse en masse frøer som alligevel ikke bliver til en prins

Han kommer når jeg er klar, og det er jeg ikke endnu.. Men jeg er til gengæld 500 % klar, på at blive mor

Tror aldrig du bliver sådan 5000 % klar.. Men jeg vidste, at jeg var så klar jeg kunne blive, da jeg mærkede den der ro i min mave og mit sind, efter beslutningen var taget...

De største overraskelser for mig har helt klart været, hvor meget det påvirkede mig psykisk, når et forsøg ikke lykkedes!

Jeg havde mit første forsøg i August 2011, andet forsøg i November 2011 (som endte i en SA) , tredie og fjerde forsøg i Maj og Juni 2012.. Så for mig har det været en lang process og er endnu ikke lykkedes mig, men efter en lang pause er jeg nu klar igen

Vi er en del tøser, inde i en lukket gr. på facebook, som hedder Solomor - Fantastisk støtte vi giver hinanden

Knus

Hvor kan jeg genkende meget af det du skriver! Især det med gerne selv at ville være helt afklaret inden man får alle mulige andres holdninger til valget. For det er noget, som mange har en holdning til, men som man kun selv kan mærke efter om er det rigtige for en selv. Jeg har så småt luftet tanken om at få et barn selv for et par stykker og der har (selvfølgelig) været opbakning. 

Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt bliver 100 % fuldstændig klar helt uden tvivl og usikkerheden, men tror heller ikke jeg har mødt nogen kommende mødre, som ikke har været fyldt med usikkerhed om hvad der ville komme til at ske. Så måske er det bare sådan det er

Jeg er ked af at høre om dine mange forsøg, og håber selvfølgelig at det lykkes for dig, når du er klar til at prøve igen. Tror lidt at jeg meget naivt tænker, at når jeg nu engang starter op, så går der 14 dage og så er der en positiv graviditetstest. Men sådan er det jo kun sjældent...

Ift. Facebookgruppen så ville jeg gerne være med, men kan se at det ikke er en anonym gruppe, og ikke lige helt klar til at alle kan se mit navn under sådan en gruppe endnu, så venter lige lidt med at blve medlem der. 

Jeg har brugt 6 år på at overveje det med at blive singlemor, og er så småt startet i behandling. 

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om det. Både om hvordan det vil være at stå alene med det hele - følesesmæssigt, praktisk og økonomisk.Men også om hvordan jeg skal takle de evt. negative reaktioner der måske vil komme fra omverdenen. 

Så overvejede jeg anonym/åben donor (det skal være åben, det vidste jeg ret hurtigt) offentlig eller privat klinik. mm.

Men for mig er de tre ting der har fyldt mest, det med at skulle give slip på drømmen om kernefamilien, og så har jeg brugt meget tid på at tænke over, om det virkelig er fair at vælge på et barns vegne at det skal vokse op uden en far - og hvordan vil det påvirke et barn at vokse op på den måde? Det har taget mig adskellige år, og mange overvejelser, at slippe drømmen om kernefamilien, og "finde fred" med at det er ok få et barn der må vokse op uden en far.

Jeg er ikke i tvivl om at det er det rigtige valg for mig. Det var først da jeg havde fundet svar på mine spøgsmål at jeg begyndte at føle mig klar til for alvor at gå i gang.

vera80 skriver:

Hvor kan jeg genkende meget af det du skriver! Især det med gerne selv at ville være helt afklaret inden man får alle mulige andres holdninger til valget. For det er noget, som mange har en holdning til, men som man kun selv kan mærke efter om er det rigtige for en selv. Jeg har så småt luftet tanken om at få et barn selv for et par stykker og der har (selvfølgelig) været opbakning. 

Jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt bliver 100 % fuldstændig klar helt uden tvivl og usikkerheden, men tror heller ikke jeg har mødt nogen kommende mødre, som ikke har været fyldt med usikkerhed om hvad der ville komme til at ske. Så måske er det bare sådan det er

Jeg er ked af at høre om dine mange forsøg, og håber selvfølgelig at det lykkes for dig, når du er klar til at prøve igen. Tror lidt at jeg meget naivt tænker, at når jeg nu engang starter op, så går der 14 dage og så er der en positiv graviditetstest. Men sådan er det jo kun sjældent...

Ift. Facebookgruppen så ville jeg gerne være med, men kan se at det ikke er en anonym gruppe, og ikke lige helt klar til at alle kan se mit navn under sådan en gruppe endnu, så venter lige lidt med at blve medlem der. 

Daisy81 skriver:

Jeg har brugt 6 år på at overveje det med at blive singlemor, og er så småt startet i behandling. 

Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om det. Både om hvordan det vil være at stå alene med det hele - følesesmæssigt, praktisk og økonomisk.Men også om hvordan jeg skal takle de evt. negative reaktioner der måske vil komme fra omverdenen. 

Så overvejede jeg anonym/åben donor (det skal være åben, det vidste jeg ret hurtigt) offentlig eller privat klinik. mm.

Men for mig er de tre ting der har fyldt mest, det med at skulle give slip på drømmen om kernefamilien, og så har jeg brugt meget tid på at tænke over, om det virkelig er fair at vælge på et barns vegne at det skal vokse op uden en far - og hvordan vil det påvirke et barn at vokse op på den måde? Det har taget mig adskellige år, og mange overvejelser, at slippe drømmen om kernefamilien, og "finde fred" med at det er ok få et barn der må vokse op uden en far.

Jeg er ikke i tvivl om at det er det rigtige valg for mig. Det var først da jeg havde fundet svar på mine spøgsmål at jeg begyndte at føle mig klar til for alvor at gå i gang.

dorthemus skriver:

SoloMor er altså hemmelig, så det forstår jeg ikke det er nemlig et sted hvor vi kan dele glæder og bekymringer med hinanden og ikke dele med andre end gruppen.

Hmm da jeg fandt gruppen på facebook kunne jeg godt nok ikke se hvad der blev skrevet, men alle medlemmernes navne fremgik, og der er jeg nok stadig lidt paranoid omkring det, da jeg ikke er så langt i min offentliggørelse. Så det varer nok lidt inden jeg melder mig til

dorthemus skriver:

Det kan jeg helt klart sætte mig ind i rigtig meget held og lykke. Hvor er du startet i behandling henne? Jeg brugte selv Stork Klinik

Tak... Jeg har valgt at starte i behandling hos gynækolog Gitte Glavind i Vejle. Simpelthen fordi det er tættest på hvor jeg bor.