Overvejelser før valget

Jeg er ny herinde og er midt i overvejelserne omkring det at blive selvvalgt enlig mor. Her kunne jeg godt bruge nogle gode råd fra andre, der er/har været i samme situation: Hvad har været det vigtigste i jeres vej frem mod beslutningen, hvornår er man helt klar og hvad bliver de største overraskelser undervejs?

Som det måske skinner igennem, synes jeg det er en stor og svær beslutning sådan at skulle tage, og jeg tager derfor gerne imod alle input med kyshånd

vera80 skriver:

Jeg er ny herinde og er midt i overvejelserne omkring det at blive selvvalgt enlig mor. Her kunne jeg godt bruge nogle gode råd fra andre, der er/har været i samme situation: Hvad har været det vigtigste i jeres vej frem mod beslutningen, hvornår er man helt klar og hvad bliver de største overraskelser undervejs?

Som det måske skinner igennem, synes jeg det er en stor og svær beslutning sådan at skulle tage, og jeg tager derfor gerne imod alle input med kyshånd

Jeg ved intet om det, jeg bor sammen med faren til min datter.

Men jeg ville ikke gå uden et, hvor er det sejt at nogen som dig har overskud til at vælge at blive enlig mor. Det er kun ment som rent positivt. Jeg synes det kræver sin kvinde

vera80 skriver:

Jeg er ny herinde og er midt i overvejelserne omkring det at blive selvvalgt enlig mor. Her kunne jeg godt bruge nogle gode råd fra andre, der er/har været i samme situation: Hvad har været det vigtigste i jeres vej frem mod beslutningen, hvornår er man helt klar og hvad bliver de største overraskelser undervejs?

Som det måske skinner igennem, synes jeg det er en stor og svær beslutning sådan at skulle tage, og jeg tager derfor gerne imod alle input med kyshånd

Det var godt nok ikke selvvalgt men ikke desto mindre blev jeg det alligevel. Alenemor. Jeg kan kun give min varmeste anbefaling. Dog skal det siges at mine børn var utrolig nemme da de var små. Havde jeg haft kolik børn så havde en far måske været et plus.

Jeg synes du er sej. Spring ud i det!

vera80 skriver:

Jeg er ny herinde og er midt i overvejelserne omkring det at blive selvvalgt enlig mor. Her kunne jeg godt bruge nogle gode råd fra andre, der er/har været i samme situation: Hvad har været det vigtigste i jeres vej frem mod beslutningen, hvornår er man helt klar og hvad bliver de største overraskelser undervejs?

Som det måske skinner igennem, synes jeg det er en stor og svær beslutning sådan at skulle tage, og jeg tager derfor gerne imod alle input med kyshånd

Jeg er ikke alene om min datter men jeg vil sige at hvis du har baglandet i orden så spring ud i det havde jeg nok selv gjort hvis jeg ik havde mødt min kæreste

vera80 skriver:

Jeg er ny herinde og er midt i overvejelserne omkring det at blive selvvalgt enlig mor. Her kunne jeg godt bruge nogle gode råd fra andre, der er/har været i samme situation: Hvad har været det vigtigste i jeres vej frem mod beslutningen, hvornår er man helt klar og hvad bliver de største overraskelser undervejs?

Som det måske skinner igennem, synes jeg det er en stor og svær beslutning sådan at skulle tage, og jeg tager derfor gerne imod alle input med kyshånd

Jeg er mor til et donorbarn...en skøn pige på snart tre år
ligesom andre donorforældre var det heller ikke mit førstevalg, men det er det bedste jeg har gjort og livet som mor er skønt, hårdt og udfordrende, men det hele værd....ligesom det er for alle forældre

Jeg er ikke meget herinde længere, men hvis du har en facebook profil kan jeg adde dig inde på SoloMor. Der vil du møde andre som jeg og dig der går med overvejelser i den retning

Jeg har en søster der går med overvejelserne ,og jeg har opfordret hende til bare at komme igang.

 

Der er ingen der ved hvad fremtiden bringer,du kan møde den skønneste mand, og alt er godt men alligevel bliver mange jo skilt.

Jeg synes slet ikke at tanken om at være enlig mor overhovedet skal afskrække dig.

Jeg har født 7 stk og jeg kan jo heller ikke være sikker på at min mand bliver-eller at jeg bliver ved med at ønske at han gør.

Måske står jeg alene om et år måske ikke -men jeg  ville aldrig opgive drømmen om et barn pga en pt manglende far

jeg syntes det er godt at gøre sig nogle overvejelser.

eksempelvis kan drenge have brug for en mandlig rollemodel, piger for den sags skyld også.

hvad med spørgsmål om far, har jeg ikke en far, hvordan er min far, ligner jeg min far, er jeg god til fodbold fordi jeg har arvet det efter far.???

der er en masse spørgsmål som man giver til sit barn når man vælger en donor, for det er halvdelen af det barns arvemasse, og dermed også en del af identiteten. der er selvfølgelig den om hvad der betyder mest, arv eller miljø, hvad der fylder mest vil jeg ikke gøre mig klog på, men begge spiller dog en rolle.

hvis man vælger en åben donor kan barnet jo opsøge donoren når de er 18/21 år hvilket jo er fint, men den dag risikere de også at blive konfronteret med en søskendeflok på 20. jeg tror de lukker ved 20, dog har man altid retten til at få et barn mere med samme donor så alle ens børn har samme donor. det kan jo så blive til en del børn alligevel.

hvis man vælger en lukket donor, som man aldrig kan opsøge, ej heller kende søskende, tja skal man så dna teste alle sine kommende kærester, tænk hvis en donor har 30 børn rendende rund så kunne det jo godt være at man faldt for en der kunne være ens søster eller bror. det er joegentlig heller ikke alle som ved de er donorbørn, nogle har jo en far, bare ikke den rigtige.

 

Det er IKKE for at afskrække dig, eller på nogen måde fortælle dig du ikke skal gøre det, men hvis man skal gøre det så skal man tænke det godt og grundigt igennem, for de eneste det kommer til at gå ud over er børnene, og det gør det jo hvis man ikke er ordenligt forberedt.

jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, det er en svær beslutning.

Moster Lagkage skriver:

jeg syntes det er godt at gøre sig nogle overvejelser.

eksempelvis kan drenge have brug for en mandlig rollemodel, piger for den sags skyld også.

hvad med spørgsmål om far, har jeg ikke en far, hvordan er min far, ligner jeg min far, er jeg god til fodbold fordi jeg har arvet det efter far.???

der er en masse spørgsmål som man giver til sit barn når man vælger en donor, for det er halvdelen af det barns arvemasse, og dermed også en del af identiteten. der er selvfølgelig den om hvad der betyder mest, arv eller miljø, hvad der fylder mest vil jeg ikke gøre mig klog på, men begge spiller dog en rolle.

hvis man vælger en åben donor kan barnet jo opsøge donoren når de er 18/21 år hvilket jo er fint, men den dag risikere de også at blive konfronteret med en søskendeflok på 20. jeg tror de lukker ved 20, dog har man altid retten til at få et barn mere med samme donor så alle ens børn har samme donor. det kan jo så blive til en del børn alligevel.

hvis man vælger en lukket donor, som man aldrig kan opsøge, ej heller kende søskende, tja skal man så dna teste alle sine kommende kærester, tænk hvis en donor har 30 børn rendende rund så kunne det jo godt være at man faldt for en der kunne være ens søster eller bror. det er joegentlig heller ikke alle som ved de er donorbørn, nogle har jo en far, bare ikke den rigtige.

 

Det er IKKE for at afskrække dig, eller på nogen måde fortælle dig du ikke skal gøre det, men hvis man skal gøre det så skal man tænke det godt og grundigt igennem, for de eneste det kommer til at gå ud over er børnene, og det gør det jo hvis man ikke er ordenligt forberedt.

jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, det er en svær beslutning.

Ej ved du nu hvad!

Hvorfor i alverden skulle man teste en kæreste bare fordi man ikke ved hvem ens far er ???

 

Hvad så med de børn der er undfanget ved et onenight?

Eller de børn der ikke har haft noget med deres far at gøre?'

Eller de børn hvis far har været utro ,og fået børn uden at vide det?

Der bliver altså født rigtig ,rigtig mange børn i DK ,så risikoen er altså minimal for ikke at sige usandsynlig lille.

Og sikke noget ,hvis alle de børn der ikke lige ved hvem eller hvad farmand er/har lavet skulle de teste sig og en evt partner?

Det er altså en fuldstændig grotesk tankegang,-beklager!

Du må da også have umådeligt ondt af de børn der ikke ser deres far/mor- de mangler jo også en rollemodel....

 

Men så kan jeg trøste dig med at en rollemodel behøver ikke være en biologisk.

Det kan sagtens være en der bare er ven i familien.

Og endelig så er der masser af børn der vokser op uden en mandlig person i deres nærhed,og de har altså et ganske glimrende liv.

 

Carina:-) skriver:

Ej ved du nu hvad!

Hvorfor i alverden skulle man teste en kæreste bare fordi man ikke ved hvem ens far er ???

 

Hvad så med de børn der er undfanget ved et onenight?

Eller de børn der ikke har haft noget med deres far at gøre?'

Eller de børn hvis far har været utro ,og fået børn uden at vide det?

Der bliver altså født rigtig ,rigtig mange børn i DK ,så risikoen er altså minimal for ikke at sige usandsynlig lille.

Og sikke noget ,hvis alle de børn der ikke lige ved hvem eller hvad farmand er/har lavet skulle de teste sig og en evt partner?

Det er altså en fuldstændig grotesk tankegang,-beklager!

Du må da også have umådeligt ondt af de børn der ikke ser deres far/mor- de mangler jo også en rollemodel....

 

Men så kan jeg trøste dig med at en rollemodel behøver ikke være en biologisk.

Det kan sagtens være en der bare er ven i familien.

Og endelig så er der masser af børn der vokser op uden en mandlig person i deres nærhed,og de har altså et ganske glimrende liv.

 

jeg er ikke imod donorbørn, tværtimod.

men jeg er også for at man kommer hele vejen rundt i ens overvejelser.

jeg tror alle er i stand til at være enlig forældre, men donorbørn kender ikke deres far. det gør skilsmissebørn dog oftest. det gør noget ved de børn.. (det ved jeg)

jeg giver mit besyv med i debatten, og er fortaler for at man ikke kun overvejer det ting der ligger lige for og er lyserøde.

derfor syntes jeg det er godt at trådstarter undersøger sagerne.

Moster Lagkage skriver:

jeg er ikke imod donorbørn, tværtimod.

men jeg er også for at man kommer hele vejen rundt i ens overvejelser.

jeg tror alle er i stand til at være enlig forældre, men donorbørn kender ikke deres far. det gør skilsmissebørn dog oftest. det gør noget ved de børn.. (det ved jeg)

jeg giver mit besyv med i debatten, og er fortaler for at man ikke kun overvejer det ting der ligger lige for og er lyserøde.

derfor syntes jeg det er godt at trådstarter undersøger sagerne.

hov lige for at tilføje:

jeg har ondt af de børn der ikke ser begge enten deres mor eller far, da de er en del af den man er. så dette begrænser sig ikke kun til donorbørn.