Overvejelser før valget

Moster Lagkage skriver:

hov lige for at tilføje:

jeg har ondt af de børn der ikke ser begge enten deres mor eller far, da de er en del af den man er. så dette begrænser sig ikke kun til donorbørn.

Hvorfor har du ondt af børn som af en grund ikke ser sin bio far/mor.. 

Min søn kom til verden, da jeg havde været sammen med hans far i knap 5 år. Da min søn er 4 uger flytter vi hver til sit. Min søn er 6 mdr, da det endelige brud finder sted. Min søn er snart 4 1/2 år, og har ikke set hans far siden han var 6 mdr.. Jeg valgte ikke at blive "selvvalgt" enlig mor, men det blev jeg. 

Min søn har aldrig haft en far i hans liv, han har en morfar, bedstefar, 4 onkler.. Så mandlige roller i hans dagligdag mangler ikke. 

Jeg var blot 22 år, da jeg stod mutters alene med en baby (jeg har verdens bedste forældre og netværk) og havde ikke regnet med at mit  liv ville tage den drejning som det har gjort, men idag er det min søns fortjeneste at jeg om halvandet år kan kalde mig pædagog.. 

Jeg har ALDRIG fortrudt mine valg.. 

Til ts.. Gør hvad DU føler er rigtigt for DIG alle har en mening om hvad og hvordan andre skal leve livet, men følg dit hjerte. 

Twinkle little star skriver:

Hvorfor har du ondt af børn som af en grund ikke ser sin bio far/mor.. 

Min søn kom til verden, da jeg havde været sammen med hans far i knap 5 år. Da min søn er 4 uger flytter vi hver til sit. Min søn er 6 mdr, da det endelige brud finder sted. Min søn er snart 4 1/2 år, og har ikke set hans far siden han var 6 mdr.. Jeg valgte ikke at blive "selvvalgt" enlig mor, men det blev jeg. 

Min søn har aldrig haft en far i hans liv, han har en morfar, bedstefar, 4 onkler.. Så mandlige roller i hans dagligdag mangler ikke. 

Jeg var blot 22 år, da jeg stod mutters alene med en baby (jeg har verdens bedste forældre og netværk) og havde ikke regnet med at mit  liv ville tage den drejning som det har gjort, men idag er det min søns fortjeneste at jeg om halvandet år kan kalde mig pædagog.. 

Jeg har ALDRIG fortrudt mine valg.. 

Til ts.. Gør hvad DU føler er rigtigt for DIG alle har en mening om hvad og hvordan andre skal leve livet, men følg dit hjerte. 

Jeg tror heller ikke man kan gardere sig mod alt. Men at få er donorbarn er et bevidst valg hvor man kan overveje nogle ting pinden, præcis som trådstarter er ved.  Og ja jeg syntes det er synd for børn når forældre går fra hinanden, af og til er det nødvendigt og for der bedste, men jeg mener helt klart at det er bedst for børn, i de fleste tilfælde, at bevare kontakt til både mor og far. Og din søn har vel nogle af hans fars gener, og ligner ham vel på nogle punkter. Der tror jeg bare ikke på en morfar eksempelvis kan erstatte en samboende far. Men det er min mening, du må da helt sikkert gerne have dine egne holdninger. vi skal jo ikke være ens eller enige for den sags skyld.

Carina:-) skriver:

Ej ved du nu hvad!

Hvorfor i alverden skulle man teste en kæreste bare fordi man ikke ved hvem ens far er ???

 

Hvad så med de børn der er undfanget ved et onenight?

Eller de børn der ikke har haft noget med deres far at gøre?'

Eller de børn hvis far har været utro ,og fået børn uden at vide det?

Der bliver altså født rigtig ,rigtig mange børn i DK ,så risikoen er altså minimal for ikke at sige usandsynlig lille.

Og sikke noget ,hvis alle de børn der ikke lige ved hvem eller hvad farmand er/har lavet skulle de teste sig og en evt partner?

Det er altså en fuldstændig grotesk tankegang,-beklager!

Du må da også have umådeligt ondt af de børn der ikke ser deres far/mor- de mangler jo også en rollemodel....

 

Men så kan jeg trøste dig med at en rollemodel behøver ikke være en biologisk.

Det kan sagtens være en der bare er ven i familien.

Og endelig så er der masser af børn der vokser op uden en mandlig person i deres nærhed,og de har altså et ganske glimrende liv.

 

Jeg har set et dokumentar om donorbørn. Disse tanker fyldte meget i de unges verden. Så jeg synes ikke det er en grotesk tankegang. 

mor:) skriver:

Jeg har set et dokumentar om donorbørn. Disse tanker fyldte meget i de unges verden. Så jeg synes ikke det er en grotesk tankegang. 

Nu kender jeg donorbørn,og har også set dokumentar.

Og har på intet tidspunkt hørt nogen snakke om at de var nødt til at teste deres evt kærester for hvad nu hvis de var søskende.

Der er god kontrol her i DK så det er næppe naboer der får samme sæddonor.

Men det må jo være nemt at sidde og have moralske skrupler på andres vegne,især når man har sit på det tørre med kernefamilie og far med supersæd...

Carina:-) skriver:

Nu kender jeg donorbørn,og har også set dokumentar.

Og har på intet tidspunkt hørt nogen snakke om at de var nødt til at teste deres evt kærester for hvad nu hvis de var søskende.

Der er god kontrol her i DK så det er næppe naboer der får samme sæddonor.

Men det må jo være nemt at sidde og have moralske skrupler på andres vegne,især når man har sit på det tørre med kernefamilie og far med supersæd...

Moralske skrupler på andres vegne???  Hold nu op. Det handler heller ikke om at vi er selvfede i vores kernefamilier. Det handler om at give stof til eftertanke, så en mor kan træffe en velovervejet beslutning. Og lige for at kommentere på at donorregistret har styr på tingende, så så vi jo det tydeligt da en donor gentagende gange var brugt trods arvelig sygdom. ( og jeg kender også donorbørn, derfor jeg svare i denne tråd, så trådstarter kan være mest muligt forberedt)

Moster Lagkage skriver:

Moralske skrupler på andres vegne???  Hold nu op. Det handler heller ikke om at vi er selvfede i vores kernefamilier. Det handler om at give stof til eftertanke, så en mor kan træffe en velovervejet beslutning. Og lige for at kommentere på at donorregistret har styr på tingende, så så vi jo det tydeligt da en donor gentagende gange var brugt trods arvelig sygdom. ( og jeg kender også donorbørn, derfor jeg svare i denne tråd, så trådstarter kan være mest muligt forberedt)

Har du stået i den situation at du ikke kunne få børn?

At du var 39 og ingen mand i sigte?

Eller at din mand var steril?

Nej? Så har du jo netop moralske skrupler på andres vegne.

Du aner jo intet om hvordan det er at stå i den situation,det gør jeg (heldigvis) heller ikke,men det ændrer ikke på at jeg udemærket godt kan sætte mig ind i en kvindes (og en mands) behov for at få et barn,.

Hvad så med adoptivbørn? det må jo være ganske forfærdeligt i din verden når barnet ikke kender nogen af sine forældre.

Men dt er jo self. også enormt svært valg at vælge imellem opvækst med alle sine basale behov dækket og så at være barneprostiueret ...(Ironi kan være anvendt)

Moster Lagkage skriver:

Jeg tror heller ikke man kan gardere sig mod alt. Men at få er donorbarn er et bevidst valg hvor man kan overveje nogle ting pinden, præcis som trådstarter er ved.  Og ja jeg syntes det er synd for børn når forældre går fra hinanden, af og til er det nødvendigt og for der bedste, men jeg mener helt klart at det er bedst for børn, i de fleste tilfælde, at bevare kontakt til både mor og far. Og din søn har vel nogle af hans fars gener, og ligner ham vel på nogle punkter. Der tror jeg bare ikke på en morfar eksempelvis kan erstatte en samboende far. Men det er min mening, du må da helt sikkert gerne have dine egne holdninger. vi skal jo ikke være ens eller enige for den sags skyld.

Hellere at barnet har et godt, stabilt og kærligt hjem med mor, end et ustabilt hjem med en far.. Fordi at det er normen idag.. 

Min søns far har haft et hav af chancer for at se sin søn, men ønsker det ikke.. 

Hvem siger at en kernefamilie idag skal hedde mor, far og børn?! 

Min søn ligner hans far i få træk.. Men det er mig som præger ham hver dag, så han ligner faktisk mest mig og min familie af sind.. 

Carina:-) skriver:

Har du stået i den situation at du ikke kunne få børn?

At du var 39 og ingen mand i sigte?

Eller at din mand var steril?

Nej? Så har du jo netop moralske skrupler på andres vegne.

Du aner jo intet om hvordan det er at stå i den situation,det gør jeg (heldigvis) heller ikke,men det ændrer ikke på at jeg udemærket godt kan sætte mig ind i en kvindes (og en mands) behov for at få et barn,.

Hvad så med adoptivbørn? det må jo være ganske forfærdeligt i din verden når barnet ikke kender nogen af sine forældre.

Men dt er jo self. også enormt svært valg at vælge imellem opvækst med alle sine basale behov dækket og så at være barneprostiueret ...(Ironi kan være anvendt)

Ej hvor er du grim i din argumentation osv.... Læs lige hvad jeg har skrevet, jeg er for donorbørn, og ville også selv have valgt den løsning, men det jeg mener er at man skal overveje det grundigt inden og være så forberedt som man kan. For det er som du selv nævner ikke den mest brugt model, det er stadig far mor og børn. Mht til adoptiv så påvirkér det da børnene ikke at vide hvad de kommer fra, nok derfor så mange har et behov for at opsøge rødderne når de kan. De har brug for at forstå hvorfor de er som de er. Mht til børneprostitution, så jeg da ked af du mener jeg nok heller ser det frem for adoption, men den står for din regning.   Jeg forstår ikke hvorfor du reagere så voldsomt, kan kun gætte på det er fordi din søster er i samme situation, jeg håber da for hende at også hun forbereder sig så godt hun kan, og derudover får alle de børn hun ønsker sig. For det her handler ikke om at man ikke skal få børn via donor, men at man tænker over det, og forbereder sig så godt man kan.

Twinkle little star skriver:

Hellere at barnet har et godt, stabilt og kærligt hjem med mor, end et ustabilt hjem med en far.. Fordi at det er normen idag.. 

Min søns far har haft et hav af chancer for at se sin søn, men ønsker det ikke.. 

Hvem siger at en kernefamilie idag skal hedde mor, far og børn?! 

Min søn ligner hans far i få træk.. Men det er mig som præger ham hver dag, så han ligner faktisk mest mig og min familie af sind.. 

men i den idielle verden ville du så ikke ønske han havde en god far, der ville ham 100% og virkelig var noget for ham???

Carina:-) skriver:

Har du stået i den situation at du ikke kunne få børn?

At du var 39 og ingen mand i sigte?

Eller at din mand var steril?

Nej? Så har du jo netop moralske skrupler på andres vegne.

Du aner jo intet om hvordan det er at stå i den situation,det gør jeg (heldigvis) heller ikke,men det ændrer ikke på at jeg udemærket godt kan sætte mig ind i en kvindes (og en mands) behov for at få et barn,.

Hvad så med adoptivbørn? det må jo være ganske forfærdeligt i din verden når barnet ikke kender nogen af sine forældre.

Men dt er jo self. også enormt svært valg at vælge imellem opvækst med alle sine basale behov dækket og så at være barneprostiueret ...(Ironi kan være anvendt)

Hmmm havde egentlig bestemt mig for at blande mig udenom, men nu er jeg jo sådan én der har valgt donormåden og jeg tillader mig at se tingene fra flere vinkler
Forstår ikke helt hvorfor du reagerer så kraftigt på Moster Lagkage. jeg kan sagtens følge hendes tankegang. Når man tager et bevidst valg, som også har en konsekvens for andre, så skal man da netop overveje og tænke sig godt om. Uanset hvordan man vender og drejer tingene så får barnet her jo ikke en relation til sin bio far og det kan alverdens mandlige rollemodeller jo ikke lave om på. Jeg har det helt fint med mit valg, jeg valgte selv en åben donor så min datter får en mulighed for at møde donor en gang og få sat ansigt på. Men samtidigt er det også en lille sorg at hun ikke vokser op med både mor og far. Omvendt er denne løsning klart at foretrække frem for at få barn med en mand der så bagefter skrider. Man skal huske, at donorbørn i højeste grad er tilvalgte og ønskebørn