Det der adhd..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.508 visninger
35 svar
9 synes godt om
18. marts 2013

Anonym trådstarter

Jeg har altid vidst at min dreng var mere urolig end andre børn. Ligefra han var helt lillebitte. Jeg har bare aldrig kunne konstatere hvorfor.. nu er han 5 år. 

Hans far fik konstateret add som voksen her for 2 år siden. Jeg bryder mig ikke om den person han er blevet efter diagnosen. Han har altid haft svært ved at organisere sig, holde fokus og havde meget nemt til stress.. og nu vidste vi da hvorfor.. men det er som om diagnosen bliver hans undskyldning for alt nu. Hans dårlige livskvalitet generelt. Han siger der intet er at gøre for ham, han sidder fast, for man kan ikke ændre den dysfunktion han har i hjernen.. og nej, det kan man ikke. Men som pædagog ved jeg at der er masser af muligheder for at lære nye strategier for at klare sig bedre i hverdagen. Det mener han ikke er rigtigt. Vi gik i øvrigt fra hinanden for 4 år siden, og han har vores søn hver anden weekend. Han magter ikke mere.

Nå men.. vores dreng har denne uforklarlige uro i kroppen .. den er der hele tiden. I hænder og fødder. Og det gør, at han ikke ligner én der hører efter når man taler med ham.. men det gør han som regel. Han går bare rundt imens. Han løber også meget. Og bliver hurtigt træt i kroppen. Og han råber.. og snakker konstant. Der er intet aggressivt i ham, han er meget glad, mennesker han kan blive åh så frustreret og vred.. hvilket som regel hurtigt er ovre igen. Det værste er den konstante uro.

Som mor vil jeg bare gerne tage og smide hans uro væk.. for det hæmmer ham. Hans koncentration og måde at være sammen med andre på. Bekymringen opstår også i børnehaven, og vi får sammen kontakt til børnefysioterapeuter, hvor han nu går 1 gang i ugen. Her er det helt tydeligt hvor hans problematikker ligger. Han er klart en dreng med mange kompetencer og mange kreative ideer og stor lyst til at bruge sin krop. Han kan godt koncentrere sig om en ting, men han kan også lynhurtigt springe fra, hvis ikke det interesserer ham. Han virker meget impulsstyret - ser han noget spændende skal det spørges ind til eller prøves også selvom han havde gang i noget andet først. 

Jeg er bekymret over hans uro. Hans far begynder blot at fortælle om sig selv når jeg drøfter mine tanker med ham.. jeg tror han synes det ville være hyggeligt at hans søn fik samme diagnose, for han elsker at kalde ham en tro kopi af sig selv. Men far har bare så store problematikker at det gør ondt på mig, hvis dette er tilfældet. Han må ikke ende som sin far. Jeg ved hvor svært han har det. 

Hvis jeg skulle krydse af, hvilke typiske adhd symptomer min søn viser, så er det de fleste af dem. Men jeg har alligevel aldrig set det som et kæmpe problem herhjemme. Han er urolig i kroppen, men det er ikke noget vi ikke kan holde ud som mange forældre siger til børn med adhd.. at de sommetider er ved at give op og bliver dybt frustrerede.. i en sådan grad oplever jeg det ikke. Men der ér noget... måske er det fordi vi er gode til fast struktur og klare rammer og regler herhjemme. Jeg ved det ikke. 

Kan man have en mild form for adhd? 

Kan nogen berette for mig, hvordan det er at have et barn med adhd?

Og jer uden børn med adhd, hvad tænker i, når i hører et barn have det? 

Åh jeg ville være så ked af det, hvis han ender ud i diagnosen. Ikke fordi han ville blive et andet barn.. men for det første pga hans far.. det skræmmer mig. For det andet for omverdenen.. der følger så mange ting med..

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. marts 2013

Krussedulle

Anonym skriver:

Jeg har altid vidst at min dreng var mere urolig end andre børn. Ligefra han var helt lillebitte. Jeg har bare aldrig kunne konstatere hvorfor.. nu er han 5 år. 

Hans far fik konstateret add som voksen her for 2 år siden. Jeg bryder mig ikke om den person han er blevet efter diagnosen. Han har altid haft svært ved at organisere sig, holde fokus og havde meget nemt til stress.. og nu vidste vi da hvorfor.. men det er som om diagnosen bliver hans undskyldning for alt nu. Hans dårlige livskvalitet generelt. Han siger der intet er at gøre for ham, han sidder fast, for man kan ikke ændre den dysfunktion han har i hjernen.. og nej, det kan man ikke. Men som pædagog ved jeg at der er masser af muligheder for at lære nye strategier for at klare sig bedre i hverdagen. Det mener han ikke er rigtigt. Vi gik i øvrigt fra hinanden for 4 år siden, og han har vores søn hver anden weekend. Han magter ikke mere.

Nå men.. vores dreng har denne uforklarlige uro i kroppen .. den er der hele tiden. I hænder og fødder. Og det gør, at han ikke ligner én der hører efter når man taler med ham.. men det gør han som regel. Han går bare rundt imens. Han løber også meget. Og bliver hurtigt træt i kroppen. Og han råber.. og snakker konstant. Der er intet aggressivt i ham, han er meget glad, mennesker han kan blive åh så frustreret og vred.. hvilket som regel hurtigt er ovre igen. Det værste er den konstante uro.

Som mor vil jeg bare gerne tage og smide hans uro væk.. for det hæmmer ham. Hans koncentration og måde at være sammen med andre på. Bekymringen opstår også i børnehaven, og vi får sammen kontakt til børnefysioterapeuter, hvor han nu går 1 gang i ugen. Her er det helt tydeligt hvor hans problematikker ligger. Han er klart en dreng med mange kompetencer og mange kreative ideer og stor lyst til at bruge sin krop. Han kan godt koncentrere sig om en ting, men han kan også lynhurtigt springe fra, hvis ikke det interesserer ham. Han virker meget impulsstyret - ser han noget spændende skal det spørges ind til eller prøves også selvom han havde gang i noget andet først. 

Jeg er bekymret over hans uro. Hans far begynder blot at fortælle om sig selv når jeg drøfter mine tanker med ham.. jeg tror han synes det ville være hyggeligt at hans søn fik samme diagnose, for han elsker at kalde ham en tro kopi af sig selv. Men far har bare så store problematikker at det gør ondt på mig, hvis dette er tilfældet. Han må ikke ende som sin far. Jeg ved hvor svært han har det. 

Hvis jeg skulle krydse af, hvilke typiske adhd symptomer min søn viser, så er det de fleste af dem. Men jeg har alligevel aldrig set det som et kæmpe problem herhjemme. Han er urolig i kroppen, men det er ikke noget vi ikke kan holde ud som mange forældre siger til børn med adhd.. at de sommetider er ved at give op og bliver dybt frustrerede.. i en sådan grad oplever jeg det ikke. Men der ér noget... måske er det fordi vi er gode til fast struktur og klare rammer og regler herhjemme. Jeg ved det ikke. 

Kan man have en mild form for adhd? 

Kan nogen berette for mig, hvordan det er at have et barn med adhd?

Og jer uden børn med adhd, hvad tænker i, når i hører et barn have det? 

Åh jeg ville være så ked af det, hvis han ender ud i diagnosen. Ikke fordi han ville blive et andet barn.. men for det første pga hans far.. det skræmmer mig. For det andet for omverdenen.. der følger så mange ting med..



Jeg lytter lige lidt med, min dreng er også 5, og nogenlunde som du beskriver din dreng!

Min mand har været sådan altid! Helt som du beskriver din søn, og fik altid af vide i skolen, at han skulle sidde og tie stille'

Og han har overvejet om han kunne have en mild form for ADHD, ligesom, vi har diskuteret om vores dreng kunne have..

Men jeg ved ikke noget om ADHD, og nogle gange tænker jeg at han bare er en ganske almindelig dreng på 5 år!

Anmeld

18. marts 2013

Anonym trådstarter

Krussedulle skriver:



Jeg lytter lige lidt med, min dreng er også 5, og nogenlunde som du beskriver din dreng!

Min mand har været sådan altid! Helt som du beskriver din søn, og fik altid af vide i skolen, at han skulle sidde og tie stille'

Og han har overvejet om han kunne have en mild form for ADHD, ligesom, vi har diskuteret om vores dreng kunne have..

Men jeg ved ikke noget om ADHD, og nogle gange tænker jeg at han bare er en ganske almindelig dreng på 5 år!



Sådan har jeg det nemmelig også. Og jeg vil så nødig stemple ham med noget han ikke har, hvis han bare er en dreng med krudt i røven  Så det er så svært..  børnehaven og fys synes også de kunne se tegnene, men tøver også med at trække adhd-diagnosen frem, selvom den da ligger i tankerne.. han ligger på sådan en gråzone tror jeg.. 

Anmeld

18. marts 2013

AnthonsMor

Anonym skriver:

Jeg har altid vidst at min dreng var mere urolig end andre børn. Ligefra han var helt lillebitte. Jeg har bare aldrig kunne konstatere hvorfor.. nu er han 5 år. 

Hans far fik konstateret add som voksen her for 2 år siden. Jeg bryder mig ikke om den person han er blevet efter diagnosen. Han har altid haft svært ved at organisere sig, holde fokus og havde meget nemt til stress.. og nu vidste vi da hvorfor.. men det er som om diagnosen bliver hans undskyldning for alt nu. Hans dårlige livskvalitet generelt. Han siger der intet er at gøre for ham, han sidder fast, for man kan ikke ændre den dysfunktion han har i hjernen.. og nej, det kan man ikke. Men som pædagog ved jeg at der er masser af muligheder for at lære nye strategier for at klare sig bedre i hverdagen. Det mener han ikke er rigtigt. Vi gik i øvrigt fra hinanden for 4 år siden, og han har vores søn hver anden weekend. Han magter ikke mere.

Nå men.. vores dreng har denne uforklarlige uro i kroppen .. den er der hele tiden. I hænder og fødder. Og det gør, at han ikke ligner én der hører efter når man taler med ham.. men det gør han som regel. Han går bare rundt imens. Han løber også meget. Og bliver hurtigt træt i kroppen. Og han råber.. og snakker konstant. Der er intet aggressivt i ham, han er meget glad, mennesker han kan blive åh så frustreret og vred.. hvilket som regel hurtigt er ovre igen. Det værste er den konstante uro.

Som mor vil jeg bare gerne tage og smide hans uro væk.. for det hæmmer ham. Hans koncentration og måde at være sammen med andre på. Bekymringen opstår også i børnehaven, og vi får sammen kontakt til børnefysioterapeuter, hvor han nu går 1 gang i ugen. Her er det helt tydeligt hvor hans problematikker ligger. Han er klart en dreng med mange kompetencer og mange kreative ideer og stor lyst til at bruge sin krop. Han kan godt koncentrere sig om en ting, men han kan også lynhurtigt springe fra, hvis ikke det interesserer ham. Han virker meget impulsstyret - ser han noget spændende skal det spørges ind til eller prøves også selvom han havde gang i noget andet først. 

Jeg er bekymret over hans uro. Hans far begynder blot at fortælle om sig selv når jeg drøfter mine tanker med ham.. jeg tror han synes det ville være hyggeligt at hans søn fik samme diagnose, for han elsker at kalde ham en tro kopi af sig selv. Men far har bare så store problematikker at det gør ondt på mig, hvis dette er tilfældet. Han må ikke ende som sin far. Jeg ved hvor svært han har det. 

Hvis jeg skulle krydse af, hvilke typiske adhd symptomer min søn viser, så er det de fleste af dem. Men jeg har alligevel aldrig set det som et kæmpe problem herhjemme. Han er urolig i kroppen, men det er ikke noget vi ikke kan holde ud som mange forældre siger til børn med adhd.. at de sommetider er ved at give op og bliver dybt frustrerede.. i en sådan grad oplever jeg det ikke. Men der ér noget... måske er det fordi vi er gode til fast struktur og klare rammer og regler herhjemme. Jeg ved det ikke. 

Kan man have en mild form for adhd? 

Kan nogen berette for mig, hvordan det er at have et barn med adhd?

Og jer uden børn med adhd, hvad tænker i, når i hører et barn have det? 

Åh jeg ville være så ked af det, hvis han ender ud i diagnosen. Ikke fordi han ville blive et andet barn.. men for det første pga hans far.. det skræmmer mig. For det andet for omverdenen.. der følger så mange ting med..



Jeg kender ikke voldsomt meget til ADHD, men jeg har en kammerat, som jeg har kendt i mange år der "lider" under det.. Da vi var børn var han meget frembrusende og som du beskriver din søn, så skulle der ikke meget til at snuppe hans opmærksomhed fra én ting til en anden..

Så vidt jeg ved har min kammerat det i en mild grad, nogen har det jo altså så slemt at selv medicin ikke virker på deres opførsel og impulsivitet..

Jeg håber du får fundet ud af noget, ellers vend dine bekymringer en ekstra gang med lægerne, så de måske kan få sat en udredning igang, for hvis det ikke er ADHD din søn har, så skal han selvfølgelig ikke behandles for det! Så i Go' Morgen Danmark en morgen at det der med at give børn diagnosen ADHD er blevet lidt en "dille", altså at alle urolige børn har bare ADHD punktum! Og det er jo dybt dybt dybt latterligt.. Der kan ligge 1000 ting bag et uroligt sind..

 

Anmeld

18. marts 2013

Anonym trådstarter

Martsbaby skriver:



Jeg kender ikke voldsomt meget til ADHD, men jeg har en kammerat, som jeg har kendt i mange år der "lider" under det.. Da vi var børn var han meget frembrusende og som du beskriver din søn, så skulle der ikke meget til at snuppe hans opmærksomhed fra én ting til en anden..

Så vidt jeg ved har min kammerat det i en mild grad, nogen har det jo altså så slemt at selv medicin ikke virker på deres opførsel og impulsivitet..

Jeg håber du får fundet ud af noget, ellers vend dine bekymringer en ekstra gang med lægerne, så de måske kan få sat en udredning igang, for hvis det ikke er ADHD din søn har, så skal han selvfølgelig ikke behandles for det! Så i Go' Morgen Danmark en morgen at det der med at give børn diagnosen ADHD er blevet lidt en "dille", altså at alle urolige børn har bare ADHD punktum! Og det er jo dybt dybt dybt latterligt.. Der kan ligge 1000 ting bag et uroligt sind..

 



Ligenøjagtig! Og jeg er skide bange for at vi sår for en læge eller psykiater der er hoppet med på dillen, og vil stille diagnosen uden tilstrækkelig grundlag. Det er nemlig blevet sådan en mode-diagnose.. og tænk sig hvis han skal leve med den stempling resten af sit liv uden det er rigtigt.

På den anden side kan han jo så også få den fornødne hjælp, hvis det er tilfældet.. som sagt, er det slet ikke i en så voldsom grad som jeg har oplevet ved børn jeg har arbejdet med.. de kunne virkelig være slemt udadreagerende, voldsomme og helt ustyrlige.. og sådan oplever jeg ham ikke. Men uroen i kroppen giver mug alligevel bekymringer. 

Tak for dit svar 

Anmeld

18. marts 2013

AnthonsMor

Anonym skriver:



Ligenøjagtig! Og jeg er skide bange for at vi sår for en læge eller psykiater der er hoppet med på dillen, og vil stille diagnosen uden tilstrækkelig grundlag. Det er nemlig blevet sådan en mode-diagnose.. og tænk sig hvis han skal leve med den stempling resten af sit liv uden det er rigtigt.

På den anden side kan han jo så også få den fornødne hjælp, hvis det er tilfældet.. som sagt, er det slet ikke i en så voldsom grad som jeg har oplevet ved børn jeg har arbejdet med.. de kunne virkelig være slemt udadreagerende, voldsomme og helt ustyrlige.. og sådan oplever jeg ham ikke. Men uroen i kroppen giver mug alligevel bekymringer. 

Tak for dit svar 



Den unødige medicinering kan også skade ham, så sørg for at understrege for læge og andre at de skal være 110% og gerne mere sikre i deres sag før de stopper piller i din dreng!

Du fortæller jo at han ikke er voldelig eller noget, det er der jo altså også mange ADHD børn der er, desværre, men det kan være det er noget helt andet han kæmper med, som han måske ikke helt selv ved..

Håber du finder en god løsning, han lyder som en dejlig dreng selvom han er lidt urolig !

Anmeld

18. marts 2013

Anonym trådstarter

Martsbaby skriver:



Den unødige medicinering kan også skade ham, så sørg for at understrege for læge og andre at de skal være 110% og gerne mere sikre i deres sag før de stopper piller i din dreng!

Du fortæller jo at han ikke er voldelig eller noget, det er der jo altså også mange ADHD børn der er, desværre, men det kan være det er noget helt andet han kæmper med, som han måske ikke helt selv ved..

Håber du finder en god løsning, han lyder som en dejlig dreng selvom han er lidt urolig !



Ja, børn med adhd er jo ligeså forskellige som andre (det er dog lidt svært at forklare hans far, da han tror de er ens så.. men heldigvis ikke.) Og ja det kan ligeså vel være noget andet. Snakken men fysioterapeuten går jo på om det er enten fysiologisk eller neurologisk, altså i kroppen eller i hjernen.. og det er utrolig svært at sætte fingeren på hvad præcis det er.. 

Anmeld

18. marts 2013

AnthonsMor

Anonym skriver:



Ja, børn med adhd er jo ligeså forskellige som andre (det er dog lidt svært at forklare hans far, da han tror de er ens så.. men heldigvis ikke.) Og ja det kan ligeså vel være noget andet. Snakken men fysioterapeuten går jo på om det er enten fysiologisk eller neurologisk, altså i kroppen eller i hjernen.. og det er utrolig svært at sætte fingeren på hvad præcis det er.. 



Jamen det er svært, selvom de jo arbejder med det hele tiden.. Det er altid svært at sætte fingeren på hvad det lige præcis er din søn "fejler".. Det er jo egentlig heller ikke sikkert der er noget, men at han bare er overstimuleret på en eller anden måde, eller hvad?

Anmeld

18. marts 2013

Anonym trådstarter

Martsbaby skriver:



Jamen det er svært, selvom de jo arbejder med det hele tiden.. Det er altid svært at sætte fingeren på hvad det lige præcis er din søn "fejler".. Det er jo egentlig heller ikke sikkert der er noget, men at han bare er overstimuleret på en eller anden måde, eller hvad?



Nej det er ikke til at sige.... Og frygten for at det er mine forældreevner der fejler rumsterer jo hele tiden .. det gør mest ondt. Men jeg gør hvad jeg kan. Jeg ved at jeg er god til af aflæse min dreng. 

Jeg er glad for at vi har samarbejde med fysioterapeut, som er god til at forklare hvad der sker med hans krop 

Anmeld

18. marts 2013

AnthonsMor

Anonym skriver:



Nej det er ikke til at sige.... Og frygten for at det er mine forældreevner der fejler rumsterer jo hele tiden .. det gør mest ondt. Men jeg gør hvad jeg kan. Jeg ved at jeg er god til af aflæse min dreng. 

Jeg er glad for at vi har samarbejde med fysioterapeut, som er god til at forklare hvad der sker med hans krop 



Synes ikke du skal tvivle på dig selv uden grund!

Du gør jo tydeligvis hvad du kan for at hjælpe din søn!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.