Hvornår begyndte I at kunne se maven?

Pessimisten skriver:

Dejligt du værdsætter det kender mange, der misunder at du kan det

jeg forventer det værste, og håber på at blive positivt overrasket. Min mor fik enormt meget væske i kroppen, og har en veninde det tog RIGTIG meget på. Så jeg nyder at jeg hverken har kvalme eller andre voldsomme reaktioner på min graviditet, og sover på maven hver nat -bare fordi jeg stadig kan og så må jeg brage de kommende fysiske udfordringer som de melder deres ankomst 

Jeg forventede også det værste begge gange fordi min mor tog 25 og 30 kg på under sine graviditeter, så jeg var sikker på at det også ville ske for mig Til gengæld fik jeg strækmærker på maven som faktisk var min største frygt. Men det er til at leve med

Men ja, jeg sov også på maven så længe jeg overhoved kunne og nu hvor jeg ikke kan længere savner jeg det heeelt vildt Men ja man må bare tage det som det kommer og bliver der noget fysisk så kan man jo bare trøste sig med at det kun er midlertidigt

Martsbaby skriver:

Det kan være du lige er kommet ind i en travl periode måske?

Jeg har også en veninde der kom til NF også så de en lille bitte reje, som var død flere uger inden - uden de vidste det, så derfor var jeg ekstra nervøs, det kunne jo ske for mig også tænkte jeg..

Men det var vidst noget med, at den var gået til FØR hjertet var begyndt at skulle slå, så kroppen har bare ikke opdaget det og har derfor ikke udstødt det selv..

Puha, så kan jeg godt forstå du var nervøs. Og det er jo de historier som vi alle sammen kender til på den ene eller anden måde som gør os så skide nervøse. Man glemmer alle dem man kender, hvor det er gået godt 

Men jeg er heldig at ramme ind i påsken. Så jeg er blevet skubbet så meget jeg kunne tror jeg

Bruus skriver:

Jeg føler mig en kende ramt af din kommentar  Men vil gerne lige have det nævnt at meget af det jo også skyldes væske 
Men lad os nu håbe at det ikke sker for dig!! Der er jo ingen graviditet der er ens.... 

Haha!! Undskyld skatte  Jeg ved godt at det var væske meget af det; glemmer aldrig dine smiley fod  

Men derfor ligger derfor stadig i mig, at jeg ikke har lyst til at tage så meget på.

LuLy skriver:

Jeg forventede også det værste begge gange fordi min mor tog 25 og 30 kg på under sine graviditeter, så jeg var sikker på at det også ville ske for mig Til gengæld fik jeg strækmærker på maven som faktisk var min største frygt. Men det er til at leve med

Men ja, jeg sov også på maven så længe jeg overhoved kunne og nu hvor jeg ikke kan længere savner jeg det heeelt vildt Men ja man må bare tage det som det kommer og bliver der noget fysisk så kan man jo bare trøste sig med at det kun er midlertidigt

Sådan nogle fortællinger kan jeg også om min mor, desværre.  Jeg ved jo godt at det på ingen måde garanterer noget omkring mit kommende forløb, men det er ingen hemmelighed at jeg ikke er nogen lille nips. Og det har jeg det helt fint med. Men tanken om at min krop skulle blive meget større, kan godt skræmme mig lidt. Jeg vil jo helst gerne kunne holde sommerferie fremover, uden jeg behøver skamme mig.

Pessimisten skriver:

Sådan nogle fortællinger kan jeg også om min mor, desværre.  Jeg ved jo godt at det på ingen måde garanterer noget omkring mit kommende forløb, men det er ingen hemmelighed at jeg ikke er nogen lille nips. Og det har jeg det helt fint med. Men tanken om at min krop skulle blive meget større, kan godt skræmme mig lidt. Jeg vil jo helst gerne kunne holde sommerferie fremover, uden jeg behøver skamme mig.

Det kan jeg godt forstå, det gælder bare om at komme ud og gå nogle gode ture med barnevognen ligeså snart man kan, for at komme af med babyfedtet

Pessimisten skriver:

Puha, så kan jeg godt forstå du var nervøs. Og det er jo de historier som vi alle sammen kender til på den ene eller anden måde som gør os så skide nervøse. Man glemmer alle dem man kender, hvor det er gået godt 

Men jeg er heldig at ramme ind i påsken. Så jeg er blevet skubbet så meget jeg kunne tror jeg

ja så er det klart de skubber dig, for det kan også blive for tidlig jo

og ja, man glemmer nemlig alle dem der faktisk har fået børn i første hug uden nogle problemer, ligesom vi faktisk også har, kender i hvert fald ikke til at jeg skulle have været gravid før

Pessimisten skriver:

Det er godt nok længe mange af jer har kunne 'skjule' bulen. Er det fordi du er slank og maven bare ikke har vokset, eller har du haft slidt mave til glemme bulen i?

Jeg er ikke helt med hvad du mener med det sidste  Men ja, jeg er slank, måske derfor. Men jeg har ikke skjult det, der har bare ikke rigtigt været noget at se, altså heller ikke for mig selv.