JJ74 skriver:
Jeg er blevet gravid med min b-ven. Han er ikke interesseret i barnet og har gjort alt for at få mig til at få en abort.
Jeg er 34 og har ingen børn, han er 40 og har 2 børn.
Vi har hele tiden vidst at vi legede med ilden og jeg har ikke lagt skjul på at jeg aldrig ville have en abort hvis uheldet var ude... altså har vi begge kendt til konsekvensen.
Jeg er nu 7+3 og han har endelig forstået (dog ikke accepteret) at en abort er udelukket og har derfor bedt mig om at skrive "ukendt fader" da det er hans eneste mulighed for selv at vælge barnet fra.
Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Det er ingen tvivl om at den nemmeste løsning for mig vil være at han ikke bliver en del af vores liv, men samtidig vil jeg have et moralsk problem overfor mit kommende barn.
Jeg har bedt ham om at vente med at tage den endelige beslutning, da der jo stadig er lang tid til fødsel... men det fylder meget i mit hoved lige nu.
Er der nogen herinde som har været/er i samme situation?
Hejsa.
Jeg står faktisk midt i en lignende situation, da jeg har haft et forhold til en mand igennem et halvt års tid, og skæbnen ville så, at jeg er gået hen og blevet gravid. Jeg har ikke haft mulighed for at få en abort, da jeg først sent fandt ud af, at jeg var gravid. Han er 40 år, gift, og har 3 børn, og han har anerkendt, at barnet er hans, men der er endnu ikke underskrevet nogle papirer.
Reglerne er således, at barnet har ret til at kende sit ophav, og derfor SKAL man angive, hvem faderen er, når barnet kommer til verden. Hvis faderen ikke vedkender sig faderskab, skal man igennem en større mølle med DNA-test osv. Du kan se mere omkring reglerne for faderskab her:
https://www.personregistrering.dk/index.php?id=19Du er meget velkommen til at skrive til mig personligt, hvis du vil udveksle erfaringer eller andet, for jeg om nogen forstår så udemærket din situation og de frustrationer du måtte gennemgå.
Knus Linda 23+6
Anmeld