Er jeg den eneste

der tør stå frem og sige at det ik altid er himlen når ens kæreste/mand har et barn i forvejen?

El er jeg en af de få der har det hårdt med det, syntes bare uanset hva side man kommer ind på så roser folk det til skyerne, men går man ind på de hjemme sider der hjælper folk der har problemer med det osv så er der mange brugere der.

Jeg er ik altid lige glad når vi skal have hans datter på besøg, det er ik fordi at hun ik er sød men efter vi har fået Emil og hendes mor lavede vrøvl så er det bare ik det samme for mig mere som det var før.

Jeg ved fra min fætter af at det ikk altid er lige let. Han skal selv for første gang være far til sep, men alligevel er han allerede far til 2.
De er super søde de 2 børn, men de har deres problemer fordi deres far er et manipulerende Sv.. og går pigen på 13 helt rundt på gulvet og så opfører hun sig ikk særlig pænt. Ikk en gang over for hendes mor.
Jeg tror bare ikk alle er lige modige til at sige, at der er svært at manden har et barn mere.

Bare se min nevø Jannick på 10 år kan ikk komm etil Cassandras 1 års fødselsdag da han skal hjem til sin far og at der er fødselsdag der også. Men fordi min nevø har nogle problemer med at ville hjem til sin far, må jeg ikk nævne fødselsdagen når han er i nærheden, for elleres vil han ikk derhjem.
Heldigvis har han skolesommerferie d. 3 aug, så han kommer nok med os i zoo den dag. Så er han den ENESTE af min tætte familie derer sammen med Cassandra på hendes 1 års fødselsdag.

Det er svært, det er ligesom om det skal pakkes ind i vat.
At hvis man siger det er hårdt så er det ligesom at svine børnene ned, men sådan er det bare ik. Børnen kan være kanon søde, men derfor behøves det jo ik være nemt.

Ved da godt at nogle har det perfekt med det, det er ik det, men syntes bare der er flere der burde være mere åbne omkring det. Og syntes det er en skam for det er godt at snakke om det, fik jo de der hjemme sider af Tjuhl. Hvor man kan snakke med folk som står i den samme situation og syntes det er herre fedt Viser os at man ik er den eneste.

Vil så lige sige at self er der da gode dage

Du er bestemt ikke den eneste...
Jeg havde en kæreste før jeg mødte Steffan, som havde en datter... Hun var 2 år da vi mødtes og var en skide sød pige...
Men som så mange andre havde forældrene deres kontroverser og kunne slet ikke sammen... Så jeg kom til at stå som en lus mellem to negle, for alt kommunikation kom til at foregå gennem mig... På et tidspunkt bliver man træt af det, fordi man jo skal sørge for at det ikke kommer til at gå ud over barnet... Enden blev at hun hægede sig fast til mig og ikke ville være hos hverken den ene eller den anden...
Da vi så efter 5 år gik fra hinanden, fik jeg den besked at jeg ikke måtte kontakte pigen, hvilket var meget hårdt, for havde jo fulgt hende gennem, blestop, første cykeltur, børnehave, første skoledag, rykkede såmænd også den første rokketand ud på hende...
Så det er bestemt ikke lutte lagkage med bonusbørn... Heller ikke selvom man ingen har selv... For på et eller andet tidspunkt vil det gå galt og det er som regel børnene det går ud over...
Siger ikke at det er i alle tilfælde, men ofte... Tager hatten af for dem der bare får det til at køre og alle er glade...

Hejsa
Nej det kan godt være svært at have et bonusbarn, men det er vigtigt at huske barnet....det er jo barnet som er taberen uanset hvad der sker.
Vi har 3 børn (den ældste bonus) jeg kan specielt mærke det her hvor han er 12 år, det har taget noget tid for ham at "falde til" efter at at have boet hos sin mor i 10 år !  Han er faldet rigtig godt til, og har det MEGET bedre end da han boede hos sin mor, men det er da ikke uden sammenstød (pga. at jeg ikke er hans rigtige Mor) Det er nok også hårdt at komme fra en verden hvor alt drejer sig om barnet til at flytte ind i en storfamilie med 3 børn 5 heste 1 hund 1 hus og 1 sommerhus......Han har heldigvis hele tiden været en del af vores verden, da han kun var 2 år da vi fandt sammen, og han kender mig fra andre sammehæng, så han har altid været meget tryg ved mig
Det er ikke altid "nemt og rosenrødt" som du så malende beskriver, og der ryger da et par ord igennem luften nu og da..men det er også helt fantastisk dejligt og jeg elsker ham højt...

suanne85 skriver:

der tør stå frem og sige at det ik altid er himlen når ens kæreste/mand har et barn i forvejen?

El er jeg en af de få der har det hårdt med det, syntes bare uanset hva side man kommer ind på så roser folk det til skyerne, men går man ind på de hjemme sider der hjælper folk der har problemer med det osv så er der mange brugere der.

Jeg er ik altid lige glad når vi skal have hans datter på besøg, det er ik fordi at hun ik er sød men efter vi har fået Emil og hendes mor lavede vrøvl så er det bare ik det samme for mig mere som det var før.

nej det er ikke altid en dans på roser at være bonus mor/far.....og der er så uendeligt mange aspekter af det.
jeg har selv en bonus søn på 10, og skønt jeg virkelig holder meget af ham....så kommer jeg aldrig til at elske ham som mine egne.
det har taget mig lang tid at indse dette....for det er nogen af de følelser man ikke helt synes er "tilladte"
men kender alt til det.....og synes det kan være rigtigt hårdt til tider.
mange tanker
Lone

nutche skriver:



nej det er ikke altid en dans på roser at være bonus mor/far.....og der er så uendeligt mange aspekter af det.
jeg har selv en bonus søn på 10, og skønt jeg virkelig holder meget af ham....så kommer jeg aldrig til at elske ham som mine egne.
det har taget mig lang tid at indse dette....for det er nogen af de følelser man ikke helt synes er "tilladte"
men kender alt til det.....og synes det kan være rigtigt hårdt til tider.
mange tanker
Lone

Tog os mig lidt tid for jeg ville indse og længere tid før jeg ville indrømme det for folk.
Nu skal kæresten bare acceptere det, kan være svært, for han står jo ik i situationen på samme måde som jeg gør.

suanne85 skriver:

der tør stå frem og sige at det ik altid er himlen når ens kæreste/mand har et barn i forvejen?

El er jeg en af de få der har det hårdt med det, syntes bare uanset hva side man kommer ind på så roser folk det til skyerne, men går man ind på de hjemme sider der hjælper folk der har problemer med det osv så er der mange brugere der.

Jeg er ik altid lige glad når vi skal have hans datter på besøg, det er ik fordi at hun ik er sød men efter vi har fået Emil og hendes mor lavede vrøvl så er det bare ik det samme for mig mere som det var før.

Hej du.

Det kan jeg udemærket godt følge dig i. Min kæreste har også et barn på 2½ fra tidligere forhold, hvor moren virkelig kan formå at skabe problemer og lave ballade.

Jeg vil heller ikke sige det altid er lutter lagkage når hans barn er her. JEg syntes det kan være rigtig svært. Og der er mange følelser man tumler med. Men som sagt er der mange fordomme om hvad der er rigtigt at føle.

Isåfald ville jeg lyve hvis jeg sagde det ikke kunne være møg hamrende irreterende/træls, men man kan jo ikke rigtig gøre noget ved det.

Man skal bare ikke lade det gå ud over børnene.
Men selfølgelig kan det være svært at slås med alle tankerne alene, for det er ikke altid det er så rart at skulle sige til en man elsker, ved du hvad, jeg syntes dit barn er skide træls i dag.

Klem herfra

suanne85 skriver:



Tog os mig lidt tid for jeg ville indse og længere tid før jeg ville indrømme det for folk.
Nu skal kæresten bare acceptere det, kan være svært, for han står jo ik i situationen på samme måde som jeg gør.

ja der står jeg lidt mere lige med min mand. jeg har nelig 3 børn fra tidligere og han har kun 1.
jeg har snakket med ham om det, og indrømmet hvordan jeg har det. men da han altid har været bonus far, har han det ikke på samme måde.
han er vant til at der er andre børn inde i billedet, og han har ingen problemer med at elske mine børn som han segne. (forklaringen dertil er lidt for lang til at komme her)
heldigvis har han stor forståelse for hvordan jeg har det, og ved det er noget jeg arbejder med.
tror også der er stor forskel på hvor gamle børnene er. det er fx. meget nemmere at blive bonusforælder for en 2 årig end for en 9 årig.

Nej, det er ikke lutter lagkage at have et barn der kommer udefra en gang imellem fordi man skal kunne forholde sig til ex'en, og barnet samt altid respektere barnets mor, og det er ikke altid nemt. det hele handler om at sporge sig selv, fra begyndelsen, vil jeg idet hele taget have det. for det folger med uanset hvad. det er en saakaldt pakke man faar med den person man gerne vil leve med, og det er baade det sure med det sode  

det idealle er at have en mand der ikke har born fra tidligere forhold, og hvis han har, saa er born fra en enkelt ex fra tidligere forhold det maksimale for mig. hvis det var flere ex'ers born end det, jeg skulle forholde mig til paa den bedst mulige maade, saa var jeg nok staaet af.