Jeg var så ulykkelig igår...

Jeg brugte 3 timer på at få Julie til at sove... Når jeg lagde hende i sengen begyndte hun at skrige... Så tog hende op og trøstede hende.. og lod hende falde i søvn hos mig... Hvilket SP siger at det må hun bare ikke... Der sker jo ikke noget ved at hun gør det engang imellem...

Jeg sad og hylet og hylet igår, der var bare ikke noget der hjalp...  
Julie´s far prøvede os, han kunne heller ikke....

Når hun så endelig faldt i søvn hos mig. lagde jeg hende ned og så begyndte hun skrige... Gjorde det mange gange i løbet af de 3 timer jeg brugte på det...
Til sidst var hun godt brugt og træt og sov hos, og så kunne jeg ligge hende ind...
Første gang jeg har prøvet at det tog så lang tid...

Ville bare ud med det...

Nogen der har prøvet det?

Ja, undskyld mig, men man skal ikke altid bare gøre som sp siger ....

Hvis det var mit barn, og nu er hun jo også så lille, så havde hun altså bare fået lov at falde godt og grundigt i søvn i mine trygge arme. Hun har vel enten ondt eller har brug for tryghed.

Kan godt forstå, at du var ked, men synes du en anden gange bare skal lytte til dig selv og ikke lade så lille et barn lille og græde ulykkeligt

Anja skriver:

Ja, undskyld mig, men man skal ikke altid bare gøre som sp siger ....

Hvis det var mit barn, og nu er hun jo også så lille, så havde hun altså bare fået lov at falde godt og grundigt i søvn i mine trygge arme. Hun har vel enten ondt eller har brug for tryghed.

Kan godt forstå, at du var ked, men synes du en anden gange bare skal lytte til dig selv og ikke lade så lille et barn lille og græde ulykkeligt

Hun fik skam os lov til at sove hos mig... Jeg lod hende for skuds skyld ikke ligge og skrige... (Min mor kunne finde på det) Hun fik lov til at putte hos mig alt det hun ville og det vil hun blive ved med...

Jeg gør det som er bedst for os... SP siger jo mange ting.. sådan og sådan må du ikke og bla bla...

Jeg gør altså hva der er bedst for min søn og ikke hva sp el andre siger ..
Han bliver ammet i søvn og så sover han i min seng hver nat  Han skal ikke være trist  De er jo stadig så bitte små og trøst og tryghed kan de ikke få for meget af

Bliver dælme så glad når jeg hører at andre også ser lidt stort på det som SP siger.

Hos os har vi altid gjort hvad VI mente var det bedste for vores dreng.
Kan tydeligt huske at SP engang sagde at vi ikke måtte lade ham stå for meget (men uden begrundelse), men hvordan kan du tvinge en dreng der er meget aktiv i at stå op på sine ben? Selvfølgelig kan man styre hvor meget vægt der kommer på benene, men vores søn har aldrig villet sidde ned ret længe ad gangen.

Husker også at hun sagde at små børn kun kunne trille rundt ved at trække benene op og så trille - det var min søn absolut ligeglad med....han lagde sig ud i en banan-form og trillede rundt.
Hun sagde også at han først ville begynde at kravle når han var ca. 9 måneder - igen var min søn totalt ligeglad og begyndte at kravle 3 dage før han blev 7 måneder.
Og med hensyn til at gå sagde hun at det ville han ikke begynde på før han var ca. 11-12 måneder. Tjah - I har sikkert regnet det ud....min søn var totalt ligeglad. 14 dage efter han begyndte at kravle begyndte han at rejse sig opp ved ting, og i en alder af 9 måneder (han er 9 1/2 måned nu) begyndte han altså at gå og går nu rimeligt stabilt.

Intet er noget vi har presset på for at få ham til - hvert udviklingstrin er noget han selv har sat igang, og så har vi naturligvis grebet muligheden og støttet/motiveret ham i hans udvikling. Og heldigvis er børn så fantastisk forskellige, at man ikke kan sammenligne dem - men må da indrømme at jeg er hamrende stolt af min lille dreng.

Blot et ekesempel (eller flere) på at man altså ikke altid skal høre for meget efter hvad SP'en siger.

Generelt har vi ikke fået meget ud af vores SP - men det er en helt anden historie.

netdaddy skriver:

Bliver dælme så glad når jeg hører at andre også ser lidt stort på det som SP siger.

Hos os har vi altid gjort hvad VI mente var det bedste for vores dreng.
Kan tydeligt huske at SP engang sagde at vi ikke måtte lade ham stå for meget (men uden begrundelse), men hvordan kan du tvinge en dreng der er meget aktiv i at stå op på sine ben? Selvfølgelig kan man styre hvor meget vægt der kommer på benene, men vores søn har aldrig villet sidde ned ret længe ad gangen.

Husker også at hun sagde at små børn kun kunne trille rundt ved at trække benene op og så trille - det var min søn absolut ligeglad med....han lagde sig ud i en banan-form og trillede rundt.
Hun sagde også at han først ville begynde at kravle når han var ca. 9 måneder - igen var min søn totalt ligeglad og begyndte at kravle 3 dage før han blev 7 måneder.
Og med hensyn til at gå sagde hun at det ville han ikke begynde på før han var ca. 11-12 måneder. Tjah - I har sikkert regnet det ud....min søn var totalt ligeglad. 14 dage efter han begyndte at kravle begyndte han at rejse sig opp ved ting, og i en alder af 9 måneder (han er 9 1/2 måned nu) begyndte han altså at gå og går nu rimeligt stabilt.

Intet er noget vi har presset på for at få ham til - hvert udviklingstrin er noget han selv har sat igang, og så har vi naturligvis grebet muligheden og støttet/motiveret ham i hans udvikling. Og heldigvis er børn så fantastisk forskellige, at man ikke kan sammenligne dem - men må da indrømme at jeg er hamrende stolt af min lille dreng.

Blot et ekesempel (eller flere) på at man altså ikke altid skal høre for meget efter hvad SP'en siger.

Generelt har vi ikke fået meget ud af vores SP - men det er en helt anden historie.

Er 1. gangs mor, så i starten lyttede jeg utrolig meget til SP... Men nu, gør VI hvad der er bedst for Julie og for os... Så det kan ikke være bedre...  

Anja skriver:

Ja, undskyld mig, men man skal ikke altid bare gøre som sp siger ....

Hvis det var mit barn, og nu er hun jo også så lille, så havde hun altså bare fået lov at falde godt og grundigt i søvn i mine trygge arme. Hun har vel enten ondt eller har brug for tryghed.

Kan godt forstå, at du var ked, men synes du en anden gange bare skal lytte til dig selv og ikke lade så lille et barn lille og græde ulykkeligt

Kan kun give Anja ret.
Når Liva var sådan fik hun lov at falde i søvn hvor hun havde brug.
Man skal gøre det der virker for en selv.
Håber dte går lettere i aften

netdaddy skriver:

Bliver dælme så glad når jeg hører at andre også ser lidt stort på det som SP siger.

Hos os har vi altid gjort hvad VI mente var det bedste for vores dreng.
Kan tydeligt huske at SP engang sagde at vi ikke måtte lade ham stå for meget (men uden begrundelse), men hvordan kan du tvinge en dreng der er meget aktiv i at stå op på sine ben? Selvfølgelig kan man styre hvor meget vægt der kommer på benene, men vores søn har aldrig villet sidde ned ret længe ad gangen.

Husker også at hun sagde at små børn kun kunne trille rundt ved at trække benene op og så trille - det var min søn absolut ligeglad med....han lagde sig ud i en banan-form og trillede rundt.
Hun sagde også at han først ville begynde at kravle når han var ca. 9 måneder - igen var min søn totalt ligeglad og begyndte at kravle 3 dage før han blev 7 måneder.
Og med hensyn til at gå sagde hun at det ville han ikke begynde på før han var ca. 11-12 måneder. Tjah - I har sikkert regnet det ud....min søn var totalt ligeglad. 14 dage efter han begyndte at kravle begyndte han at rejse sig opp ved ting, og i en alder af 9 måneder (han er 9 1/2 måned nu) begyndte han altså at gå og går nu rimeligt stabilt.

Intet er noget vi har presset på for at få ham til - hvert udviklingstrin er noget han selv har sat igang, og så har vi naturligvis grebet muligheden og støttet/motiveret ham i hans udvikling. Og heldigvis er børn så fantastisk forskellige, at man ikke kan sammenligne dem - men må da indrømme at jeg er hamrende stolt af min lille dreng.

Blot et ekesempel (eller flere) på at man altså ikke altid skal høre for meget efter hvad SP'en siger.

Generelt har vi ikke fået meget ud af vores SP - men det er en helt anden historie.

Præcis .. Har heller ikke fået meget ud af vores ,, Hun virker direkte nervøs og når hun foreslår noget som jeg modsiger hende i så skifter hun fuldstændig mening

TbCp skriver:



Kan kun give Anja ret.
Når Liva var sådan fik hun lov at falde i søvn hvor hun havde brug.
Man skal gøre det der virker for en selv.
Håber dte går lettere i aften

Det håber jeg os... Der har ikke været nogen problemer med at få hende til at sove her i formiddags eller her til middag...

Dutte84 skriver:

Jeg brugte 3 timer på at få Julie til at sove... Når jeg lagde hende i sengen begyndte hun at skrige... Så tog hende op og trøstede hende.. og lod hende falde i søvn hos mig... Hvilket SP siger at det må hun bare ikke... Der sker jo ikke noget ved at hun gør det engang imellem...

Jeg sad og hylet og hylet igår, der var bare ikke noget der hjalp...  
Julie´s far prøvede os, han kunne heller ikke....

Når hun så endelig faldt i søvn hos mig. lagde jeg hende ned og så begyndte hun skrige... Gjorde det mange gange i løbet af de 3 timer jeg brugte på det...
Til sidst var hun godt brugt og træt og sov hos, og så kunne jeg ligge hende ind...
Første gang jeg har prøvet at det tog så lang tid...

Ville bare ud med det...

Nogen der har prøvet det?

Du kunne lige så godt have skrevet hvad der forgik her hjemme igår aftes. Viktor ville bare ikke falde til ro heller, han skreg og skreg, når han endelig faldte i søvn gjorde jeg som du og så startede det hele forfra. Jeg var fuld stændig smadret efter den omgang

Hvorfor siger din SP du ikke må tage hende op?