Spørgsmål om barnets første leveår

michelledam skriver:

Hej.
Isabella er idag 19 mdr og har altid været et let barn. Men da jeg har piskesmæld og kæresten har posttraumatiskstress har og er vi ramt på mange måder.
Min kæreste kan ikke undvære sin søvn da han ikke har overskud til noget ellers. Så for det meste var og er det mig der tager Isabella om morgenen. Hun var flaskebarn men stadig mest mig der tog hende i starten. Men det var ikke hårdt. For hun sov igennem fra hun var 1 mdr. Og ellers så det således ud.
Hun blev lagt i seng 21.30
vågnede kl6 og fik tør ble og flaske
Sov igen til kl 9 fik igen flaske og tør ble
Sov til kl 12 og var så vågen indtil kl 21.30.
Det var et meget underligt mønster hun havde men det gjorde at vi ikke stod op før kl 12 dagligt. Så fik min kæreste sin søvn og jeg gjorde også.
Nu kommer hun i seng kl 19.30 og jeg vækker hende mellem 7.30 -8.00 hvor hun gøres klar til vs.
I weekenderne vågner hun mellem 8-9 og der tager jeg hende som regel nogen gange tager kæresten hende. Hvis jeg har behov for at sove.
Når jeg har dage hvor mine smerter er meget trælse sover jeg et par timer imens Isabella sover til middag. Dvs at år Isabella vågner efter 1 time ca. Står min kæreste op. Og jeg står op en time efter. Det kan til tider være hårdt at det næsten altid er mig der står op med hende både hverdagene og i weekenderne men min kæreste har brug for sin søvn så sådan er det blevet og det er fint nok for mig. For han har ikke overskuddet til hende ellers. Og så har jeg hende mere eller mindre hele dagen så vil jeg hellere at han kan være med.
Det har været hårdt at finde frem til denne løsning men det er det der fungere bedst for os begge da vi begge er ramt fysisk eller psykisk.

Men det vigtigste er bare at i snakker sammen og er ærlige omkring alt så skal det nok gå.

Ja okay. Så skal vi jo slet ikke klage 

Okay. Ja det er da et lidt specielt mønster hun har haft. Men det er da mega fedt, at i har kunne få det til at fungere sådan. 

Ja men det da godt i har fundet jeres egen rytme. OG at det fungere for alle parter.

Det vil jeg skrive mig bag øret - snakke sammen og ærlighed. 

Tak for de vise ord 

Guldimaven skriver:

vi har et nemt barn, og det er mig der er oppe om natten, men det er også fordi han skal ammes og det kan manden jo ikke klare. 

Hehe nej. Men det kan være man i det næste liv skal bestille mænd der kan amme. Hehe. 

StineW79 skriver:

Her er alt det praktiske i hjemmet delt lige mellem os, for selvom man "bare" går hjemme på barsel hele dagen, syntes jeg der er rigeligt at se til!

Da vi fik thea, fik hun kolik og skreg 6 timer hver eftermiddag, og sov kun 3x30 min i løbet af dagen, hvor jeg så lige gik i bad eller fik noget at spise. 

Med alberte har jeg mere tid i løbet af dagen, men ka godt finde på at tage en lille lur, når hun sover. De fleste nætter sover hun igennem, men når jeg ammer, er det ham der skifter om natten. 

Det er også ham der skifter de fleste bleer i weekenderne, fordi jeg så lige har tiden til thea, og ik bare sidder med alberte hele tiden.

Her er det så mig der lider af migræne, pga piskesmæld. Det betyder også at nogle dage er jeg bare nød til at sove. Der leger kærsten med ungerne og klare alt, og kommer så og vækker mig når baby ska ha noget at spise. Selvføljelig er det da lidt hårdt, men man får det bare til at fungere. 

Mht til mit arbejde, når jeg ik er på barsel, så har jeg de sidste mange år arbejdet både meget tidligt morgen, aften, nat og weekender, og der her aldrig været problemer. 

Håber det ka bruges. Vh stine

Nyder virkelig at læse de opslag der slutter med "vh Stine". Har efterhånden læst en del af de opslag der slutter sådan. 

JA det er også hvad jeg kan forstå af andre. 

Puha. Noget at en omgang. 

Okay. Så i er begge oppe om natten? Okay. Det lyder faktisk også som en meget god ide. Så får i også lidt tid. Uden hun hele tiden tænker - Er det nu kun Alberte der duer (ikke at jeg vil dømme eller noget!). 

Ja man må bare hjælpe ad. Som en anden skrev så skal man nok klare sig. Når bare man snakker sammen, støtter hinanden og ja hjælpes ad. 

Det kan det ihvertfald. Mange tak for svar. 

Baagøe skriver:

Her har jeg klaret det hele selv, da jeg bor alene med min datter Dvs. Jeg ammede liggende 1-2 gange hver nat. Jeg stod op og skiftede, når det var nødvendigt. Jeg trøstede, når der var mavekneb. Jeg gik lange ture med barnevognen osv

Desværre lider jeg også af migræne og i værste tilfælde er. Jeg tvunget til at tage mig af min datter under et anfald, men hvis mine forældre kan,kommer de og henter hende...

Det med for lidt søvn vænner man sig til, så når I er to, ville det da være nærliggende at skiftes til at tage sig af den lille

Puha. Det må være hådrt. Men tror samtidig at det på nogen områder er nemmere at være selv. Men generelt tror jeg det er mega hårdt. 

Men ja. Man skal hjælpes ad når man kan. 

raca skriver:

jeg er den der lettes kunne falde i søvn+ jeg ammede så det var meget naturligt at det var mig.. der tog dem om natten.. mod at han stod op om morgen.. få nætter har det kokset med ekstem uroligt barn og sygdom i flere nætter i træk så der deles vi.. sådan da..

men som udgangspunkt MIG..

nu her er de 7 og 4 og jeg har ikke ammet i  10 mdr overhovdet så nu deles vi helt.. de vågner stadig indimellem.. men mest ved sygdom..

 

jeg mener faktisk ikke det er rimligt og vågne manden når man går på barsel.. med mindre barnet sover helt ekstemt.. men hvis det kun er hver 2 eller 3 time kan man fint selv klare det..

 

Okay. Det er lidt sjovt, at se en med en helt anden holdning end alle de andre. 

Men rart, at se at andre også får det til at fungere på andre måder. 

LR85 skriver:

mit største rpd, ud fra det du skriver med søvnen, er at i har pladsen.

altså nok værelser.

I SKAL have et værelse væk fra baby, hvor manden skal kunne lægge sig eller du gå ind med baby, for der VIL komme aftener/nætter hvor barnet skriger og er larmene, enten pga det er nyfødt, bare er igang med udviklingsspring, er syg eller bare er vågen og vil holde fest.

Så i skal sørge for at i kan gå væk fra hinanden, så den ene (i jeres tilfælde, nok manden) kan få sin søvn.

OG ellers skal du nok bare være indstillet på att gae 90% af arbejdet de første år, altså, det larmende arbejde, fx om natten.

Det skal du forberede dig på, for det er altså rart med lidt aflastning af manden.

Ja det er faktisk en meget god pointe. Det havde jeg faktisk ikke lige tænkt på. 

MEGET gode råd du kommer med. Det skal helt sikkert også skrives bag øret.

Mortil2tiloktober skriver:

Jep to af den slags børn . Desværre .
Først gang var knap så hård lyder måske dumt . For jo det var hårdt . Men dettvar første gang og vi havde kun os selv ingen at tage hensyn til . Havde kunne sove længe op til fødslen osv .
Det betød faktisk ikk så meget for forholdet første gang . Vi kom tættere på hinanden der og lærte virkelig at hjælpe hinanden for jo det er hårdt når ens baby skriger det går lige i hjertet .

Den her gang har det til gengæld været ubeskrivelig hårdt . Vi har haft et barnpå kkun 2 år at skulle tage hensyn til os . Det vil sige selvom han sov igennem fra 19-6.30 hver dag så har man ikk selv sovet længe altså man har ikk været lige så ud hvilet den her gang som da man fik første barn . Det går smadret vores søns søvn fuldstændig at hun græder så meget . Vi bor kun i en 2 værelses lejlighed så han er simpelthen vågnet når hun har haft sine væreste skrige ture og ville så ikk sove igen desværre ,
Derudover har min kæreste heller ikk tacklet det så godt den her gang . Så de første 4 uger rendte jeg selv rundt med et skrigende barn på armene . Jeg måtte til sidst "råbe" højt og bede om hjælp fra ham jeg kunne simpelthen ikk mere selv .

De har begge haft meget store problemer med afføring og smerter og luft i maven det er grunden til deres KoliK . Og så har de os fundet frem til at det nok er arveligt . Og da jeg selv havde sammen problemer som spæd mener de at jeg har givet det videre til mine børn . De mener os at det vil ske igen hvis vi får flere børn .den sidste har os døjet med skævhed både i nakke og ryg det er endelig rettet nu ved hjælp af KiopraKTor .
De mener os at hvis vi får flere børn så vil de sammen ting ske igen . Derfor skal vi ikk have flere . Både for vores børns skyld men os for vores forholds skyld . Jeg tror ikk vores forhold vil kunne bære det endnu engang .
Det har tæret meget på forholdet den her gang men vi prøver og kæmpe os oven på igen .

Ja. Men man kan slet ikke sætte sig ind i det, når ikke man selv har prøvet det tror jeg. 

Puha.. Der må man virkelig blive testet. 

Okay. Det lyder da ikke rart. 

Det kan jeg godt forstå. Det må være virkelig tærrende. Super flot at i kæmper for at komme oven på igen. 

Anonym skriver:

Nyder virkelig at læse de opslag der slutter med "vh Stine". Har efterhånden læst en del af de opslag der slutter sådan. 

JA det er også hvad jeg kan forstå af andre. 

Puha. Noget at en omgang. 

Okay. Så i er begge oppe om natten? Okay. Det lyder faktisk også som en meget god ide. Så får i også lidt tid. Uden hun hele tiden tænker - Er det nu kun Alberte der duer (ikke at jeg vil dømme eller noget!). 

Ja man må bare hjælpe ad. Som en anden skrev så skal man nok klare sig. Når bare man snakker sammen, støtter hinanden og ja hjælpes ad. 

Det kan det ihvertfald. Mange tak for svar. 

 

De nætter hvor hun trænger til en ny ble, er det 90 procent af gangen kærsten der skifter hende. Han gør det på 2 min, og jeg bruger mindst 5 min på det. Han gør det halv sovende, hvor jeg vågner helt op, hvis jeg først ska ud af sengen og ud i lyset. Også falder jeg bare ik i søvn igen. Tror endelig han syntes det er lidt hyggeligt. Og de fleste nætter sover hun fint igennem, fra kl 23-6-7. Så på det punkt er vi meget heldige!

Ja det er nemlig for at undgå at thea føler sig overset af mig, når jeg har siddet og ammet, at det så er kærsten der skifter. Vi har så heller ik oplevet problemer med thea, efter vi har fået alberte, så for os må det siges at virke rigtig fint.

Men thea er så også bare FAR'S PIGE. Totalt pot og pande. Elsker bare at sidde og kigge/ høre på de 2 tosser, når de leger. Så satser på alberte og mig ka rotte os sammen, når hun bliver lidt større vh stine

Anonym skriver:

Ja. Men man kan slet ikke sætte sig ind i det, når ikke man selv har prøvet det tror jeg. 

Puha.. Der må man virkelig blive testet. 

Okay. Det lyder da ikke rart. 

Det kan jeg godt forstå. Det må være virkelig tærrende. Super flot at i kæmper for at komme oven på igen. 

Anonym skriver:

Ja okay. Men man lære vel at tilpasse sig det?