Spørgsmål om barnets første leveår

Anonym skriver:

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

Herhjemme havde manden taget de 14 dages fædreorlov + 3 måneders barsel, hvilket var rigtig skønt. Vores datter var ikke særlig stor ved fødslen og tog ikke særlig meget på, så jeg skulle amme hver 2. time det første lange stykke tid. Det var hårdt. Meget hårdt. Der var det super rart, at jeg havde kæresten til at støtte mig og at han kun skulle koncentere sig om hans lille datter og mig - og ikke sit job.

Derudover skreg hun ekstremt meget de første to måneder, så vi følte os til sidst som levende døde pga manglende søvn. Kæresten var god til at tage hende når jeg var træt og bare skulle sove.

Vi fandt ud af, at hun havde en mislyd ved hjertet og da hun var 3 måneder blev hun opereret. Vil sige det sådan, at jeg ville ikke have været foruden at manden havde taget barsel og vi kunne sagtens have brugt lidt flere måneder sammen.

Så hvis der er lidt forhindringer på vejen, også bare som f.eks kolik, så er der ikke meget søvn, heller ikke til den forælder som går på arbejder. Man er nødt til at aflaste hinanden - selvom man har barsel kan man sagtens være totalt energiforladt og have brug for en pause.

Mht migræne, så har vi et vennepar der har 4 børn i alderen 2-7 år og der har moderen migræne. Det er hårdt, og engang imellem må hun ligge sig og så tager manden over. Og er manden der ikke, jamen så må hun "ignorere" sin migræne - der ikke så meget andet at gøre.

Synes ikke din kæreste skal vælge børn fra fordi han lider af migræne, men kan godt se at det kan føles lidt uoverskueligt når man virkelig har ondt og ved at man måske ikke bare kan trække sig tilbage. Hvis i er gode til at støtte og aflaste hinanden så tror jeg sagtens i kan få det til at fungere ganske fint.

/Fenja

vi var faktisk lidt i samme situation som jer

min kæreste har gigt, får han ik sin nattesøvn(hvile af især ben) plus nogle timers vågen hvile når han kommer fra arbejde så kommer han ik afsted næste dag. Det har betydet at jeg har skulle være meget på, hvilket jeg var indstillet på da vi påbegyndte pb.

i hverdagene er og har det altid været mig der stod op og jeg kunne ikke forvente et par timers søvn når manden kom hjem. 

noah sov i vores seng så om natten ammede jeg bare halv sovende om dagen sørgede jeg for at få søvn når Noah sov. 

Det kan sagtens lade sig gøre! Du er velkommen til at skrive privat

Altså nu tror jeg min datter går ind under de "mere krævende børn" som du siger 
Men min kæreste står op kl 5 om morgenen og har fysisk hårdt arbejde.. så jeg tog alle nætterne.. også selvom hun kunne være vågen 100 gange.. Han har faktisk aldrig så meget som en eneste gang taget hende..
Men i weekenden der tog jeg hende også, men fik så lov at sove længe både lørdag og søndag og så tog han tit en lur om eftermiddagen 
Da hun så begyndte sove igennem da hun var ca 10 mdr.. (fra kl 19-7).. så tog vi en dag hver i weekenden.. jeg har tit søndag hvor jeg kan sove længe og min kæreste har lørdag..  Men sidder jeg f.eks og er kreativ til ud på natten så tager han hende næste dag..
Er vi ude til sent får den som står tidlig op med hende "lov til" lige at tage en lur..  De første 3 mdr var hård pga manglende søvn.. men altså ikke noget der kunne holde mig fra at få nr to 

Anonym skriver:

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

Isabella har altid være nem - dog ikke i perioder hvor hun fik tænder eller ved sygdom 

Da jeg var på barsel med hende, så var det altid mig der stod op (de første 1-2 uger var det dog min kæreste der tog hende op til mig pga mit ar fra kejsersnittet). 

Nu skiftes vi til at stå op om natten, men det er sjældent hun vågner  før vækkeuret 

Hej.
Isabella er idag 19 mdr og har altid været et let barn. Men da jeg har piskesmæld og kæresten har posttraumatiskstress har og er vi ramt på mange måder.
Min kæreste kan ikke undvære sin søvn da han ikke har overskud til noget ellers. Så for det meste var og er det mig der tager Isabella om morgenen. Hun var flaskebarn men stadig mest mig der tog hende i starten. Men det var ikke hårdt. For hun sov igennem fra hun var 1 mdr. Og ellers så det således ud.
Hun blev lagt i seng 21.30
vågnede kl6 og fik tør ble og flaske
Sov igen til kl 9 fik igen flaske og tør ble
Sov til kl 12 og var så vågen indtil kl 21.30.
Det var et meget underligt mønster hun havde men det gjorde at vi ikke stod op før kl 12 dagligt. Så fik min kæreste sin søvn og jeg gjorde også.
Nu kommer hun i seng kl 19.30 og jeg vækker hende mellem 7.30 -8.00 hvor hun gøres klar til vs.
I weekenderne vågner hun mellem 8-9 og der tager jeg hende som regel nogen gange tager kæresten hende. Hvis jeg har behov for at sove.
Når jeg har dage hvor mine smerter er meget trælse sover jeg et par timer imens Isabella sover til middag. Dvs at år Isabella vågner efter 1 time ca. Står min kæreste op. Og jeg står op en time efter. Det kan til tider være hårdt at det næsten altid er mig der står op med hende både hverdagene og i weekenderne men min kæreste har brug for sin søvn så sådan er det blevet og det er fint nok for mig. For han har ikke overskuddet til hende ellers. Og så har jeg hende mere eller mindre hele dagen så vil jeg hellere at han kan være med.
Det har været hårdt at finde frem til denne løsning men det er det der fungere bedst for os begge da vi begge er ramt fysisk eller psykisk.

Men det vigtigste er bare at i snakker sammen og er ærlige omkring alt så skal det nok gå.

vi har et nemt barn, og det er mig der er oppe om natten, men det er også fordi han skal ammes og det kan manden jo ikke klare. 

Her er alt det praktiske i hjemmet delt lige mellem os, for selvom man "bare" går hjemme på barsel hele dagen, syntes jeg der er rigeligt at se til!

Da vi fik thea, fik hun kolik og skreg 6 timer hver eftermiddag, og sov kun 3x30 min i løbet af dagen, hvor jeg så lige gik i bad eller fik noget at spise. 

Med alberte har jeg mere tid i løbet af dagen, men ka godt finde på at tage en lille lur, når hun sover. De fleste nætter sover hun igennem, men når jeg ammer, er det ham der skifter om natten. 

Det er også ham der skifter de fleste bleer i weekenderne, fordi jeg så lige har tiden til thea, og ik bare sidder med alberte hele tiden.

Her er det så mig der lider af migræne, pga piskesmæld. Det betyder også at nogle dage er jeg bare nød til at sove. Der leger kærsten med ungerne og klare alt, og kommer så og vækker mig når baby ska ha noget at spise. Selvføljelig er det da lidt hårdt, men man får det bare til at fungere. 

Mht til mit arbejde, når jeg ik er på barsel, så har jeg de sidste mange år arbejdet både meget tidligt morgen, aften, nat og weekender, og der her aldrig været problemer. 

Håber det ka bruges. Vh stine

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

Her har jeg klaret det hele selv, da jeg bor alene med min datter Dvs. Jeg ammede liggende 1-2 gange hver nat. Jeg stod op og skiftede, når det var nødvendigt. Jeg trøstede, når der var mavekneb. Jeg gik lange ture med barnevognen osv

Desværre lider jeg også af migræne og i værste tilfælde er. Jeg tvunget til at tage mig af min datter under et anfald, men hvis mine forældre kan,kommer de og henter hende...

Det med for lidt søvn vænner man sig til, så når I er to, ville det da være nærliggende at skiftes til at tage sig af den lille

jeg er den der lettes kunne falde i søvn+ jeg ammede så det var meget naturligt at det var mig.. der tog dem om natten.. mod at han stod op om morgen.. få nætter har det kokset med ekstem uroligt barn og sygdom i flere nætter i træk så der deles vi.. sådan da..

men som udgangspunkt MIG..

nu her er de 7 og 4 og jeg har ikke ammet i  10 mdr overhovdet så nu deles vi helt.. de vågner stadig indimellem.. men mest ved sygdom..

 

jeg mener faktisk ikke det er rimligt og vågne manden når man går på barsel.. med mindre barnet sover helt ekstemt.. men hvis det kun er hver 2 eller 3 time kan man fint selv klare det..

 

Anonym skriver:

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

mit største rpd, ud fra det du skriver med søvnen, er at i har pladsen.

altså nok værelser.

I SKAL have et værelse væk fra baby, hvor manden skal kunne lægge sig eller du gå ind med baby, for der VIL komme aftener/nætter hvor barnet skriger og er larmene, enten pga det er nyfødt, bare er igang med udviklingsspring, er syg eller bare er vågen og vil holde fest.

Så i skal sørge for at i kan gå væk fra hinanden, så den ene (i jeres tilfælde, nok manden) kan få sin søvn.

OG ellers skal du nok bare være indstillet på att gae 90% af arbejdet de første år, altså, det larmende arbejde, fx om natten.

Det skal du forberede dig på, for det er altså rart med lidt aflastning af manden.