Spørgsmål om barnets første leveår

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

Her var det rimelig problematisk.... Vores søn sov ca 6 timer i døgnet det første halve år så det var få timer om natten.... Manden arbejder nat (19-04, 20-04) og har ca fri hver 3 weekend så det var næsten kun mig der havde ham om natten.... Synes det er svært at aftale før babyen er der, da der er MEGET forskel på børn.....

Det er godt nok 5 år siden min dreng var så lille, men dengang hjulpes vi ad i den måned far havde barsel. Jeg stod op når drengen var sulten, han stod opnår han skulle skiftes (og han var oftest sulten jo ). Efter fars barsel sluttede overtog jeg nattetjanserne 100%, men min søn blev også ammet, så det var så ret. 

Jeg gjorde det dog i soveværelset, og jeg tror ikke far havde problemer med at sove fra det

Mettefpigen skriver:

Her var det rimelig problematisk.... Vores søn sov ca 6 timer i døgnet det første halve år så det var få timer om natten.... Manden arbejder nat (19-04, 20-04) og har ca fri hver 3 weekend så det var næsten kun mig der havde ham om natten.... Synes det er svært at aftale før babyen er der, da der er MEGET forskel på børn.....

Okay. Men man kan også sige, at det jo svært i forhold til jer, da din mand jo arbejder om natten. Her vil han "heldigvis" arbejde om dagen.  

Men på en måde må det have føltes som om du var alene mor eftersom manden jo højest sandsynligt sov om dagen?

 

Ja det er også det jeg har prøvet at forklare kæresten. Men mange tak for svar 

Gigl skriver:

Det er godt nok 5 år siden min dreng var så lille, men dengang hjulpes vi ad i den måned far havde barsel. Jeg stod op når drengen var sulten, han stod opnår han skulle skiftes (og han var oftest sulten jo ). Efter fars barsel sluttede overtog jeg nattetjanserne 100%, men min søn blev også ammet, så det var så ret. 

Jeg gjorde det dog i soveværelset, og jeg tror ikke far havde problemer med at sove fra det

Okay. Var du glad nok for at han havde en måneds barsel i stedet for de 14 dage det ofte er nu? 

Her har vi snakket om at han måske skal holde 1-2 mdr.s barsel eftersom han intet kender til det, at have børn og derfor skal lære det hele fra bunden. 

Men hvordan gjorde i om dagen efter hans barsel?

Okay. Her bliver det svært at amme/give flaske i soveværelse, da min forlovede sover meget let og har svært ved at sove 

Mange tak for svar 

Årh her har vi haft to KoliK børn . Den ældste skreg dagen lang og frem til kl 24-2 om natten sov så hele natten til ca 10 morgen . Han er i dag 2 år .

Vores andet barn sov dagen lang men skreg fra kl 16.30 og frem til kl 24-01 de første 7 uger . Hun er nu to måneder og sover fra 22.30 og til 8.30 ca de fleste dage .
I starten var begge børn selvfølgelig oppe om natten og få mad der var det primært mig som stod op brændte lokummet og jeg var så træt så jeg ikk kunne hænge sammen stod kæresten selvfølgelig op .
I weekenderne har vi delt det meget . Kommer an på hvem der er trættest . Hei er alene med børnene i 12-14 timer i døgnet . Så jeg kan os være træt jo .
Begge mine børn har været flaske børn i henholdsvis i alder 2 uger og 4 måneder .

Her hjælpes vi ad, selvom at han arbejdede og hjem havde barsel.. Det er mindst ligeså hårdt at passe en ny 24/7 som at arbejde.. Så når han bar hjemme, hjalp han til ligeså meget han kunne.. 

Det var også ham der stod op hver nat.. Jeg gjorde brystet og ammepude klar i sovebærelset, og han hentede den lillE.. Jeg ammede og han lagde ind i sengen igen .. 

Tror ikke jeg havde kunne klare at skulle klare alt det alene.. Det er et fuldtidsjob .. Og man bliver nødt til st hjælpe hinanden de første måneder .. Ellers bliver det hårdt ! 

Anonym skriver:

Hej i dejlige baby-brugere

 

Jeg har lovet min forlovede at oprette denne tråd. Her kommer lige lidt for historie. 

Min forlovede og jeg har i næsten 1½ år snakket om at igangsætte PB her inden for rimelig tid. Jeg har været mega skruk siden vi startede snakken. Og min forlovede har det lidt blandet med det. Den ene da vil han virkelig gerne have børn, og den næsten kan han være i tvivl. 

(Jeg kan desværre ikke skrive uanonymt, da vores familie og venner er herinde, og de helst ikke skal vide at vi snart går igang. Vi håber selvfølgelig på svar alligevel. Da jeg ikke er PLUS-medlem kan jeg desværre heller ikke gøre så i kan skrive anonymt. )

 

Nu til vores spørgsmål. Min forlovede døjer en del med migræne, hvis ikke han sover nok. Vi har derfor snakket lidt om, hvordan søvnen er det første år. Hvordan man skal fordele opgavnerne mellem sig mens den ene er på barsel og sidst men ikke mindst, hvordan det så fungere når begge har weekend. 

Mit spørgsmål til jer (altså dem der har fået børn - både nemme og lidt mere krævende børn), hvordan har i gjort hjemme ved jer? Var det bare altid den på barsel der stod op om natten også i weekenderne? Eller hjælpes i altid ad, sådan at det var den ene den ene nat og den anden den næste nat? Og hvordan med weekenderne?

Hvis i havde et lidt mere krævende bare, hvordan klarede i jer så i forhold til for lidt søvn?

 

Håber på svar. 

Min forlovede er nemlig meget i tvivl kun pga. søvn. Jeg har prøvet at forklare, at man altså ikke kan planlægge det før man har barnet ude og ved hvordan det er. Det skal lige siges, at ingen af os har børn. Jeg har dog passet børn fra 0 år, så har lidt mere kendskab til dem end han har. Der er ingen i hans familie der har eller har haft små børn så længe han kan huske. 

 

(Beklager det blev lidt langt) 

hej. Det er jo en spændene beslutning i står overfor :-) hmm her var det mig der stod/står op om natten. Farmand hører simpelhen ikke lillemanden. Og jeg ammede da han var helt lille, så derfor var det jo selvfølgelig mig der var nød til at stå op, far kunne jo af gode grunde ikke tilbyde baby hvad han ville have. Jeg lider også af migræne så ja det er og har ikke været sjovt ikke at kunne sove nok. Men baby overgår alt, også migræne. I kunne evt aftale at en dag om ugen kan far være den der tager baby så du kan sove ud. Så burde det kunne løbe rundt. Og eller kommer der jo et tidspunkt hvor jeres barn lærer at sove. Man skal huske at tænke at det er drøn hårdt med søvn og bekymringer, men alt med børn er perioder, og det er det største i verden med et barn :-) du er evig forelsket i den lille guldklump.

Mortil2tiloktober skriver:

Årh her har vi haft to KoliK børn . Den ældste skreg dagen lang og frem til kl 24-2 om natten sov så hele natten til ca 10 morgen . Han er i dag 2 år .

Vores andet barn sov dagen lang men skreg fra kl 16.30 og frem til kl 24-01 de første 7 uger . Hun er nu to måneder og sover fra 22.30 og til 8.30 ca de fleste dage .
I starten var begge børn selvfølgelig oppe om natten og få mad der var det primært mig som stod op brændte lokummet og jeg var så træt så jeg ikk kunne hænge sammen stod kæresten selvfølgelig op .
I weekenderne har vi delt det meget . Kommer an på hvem der er trættest . Hei er alene med børnene i 12-14 timer i døgnet . Så jeg kan os være træt jo .
Begge mine børn har været flaske børn i henholdsvis i alder 2 uger og 4 måneder .

To kolik børn  Har det ikke været svært at komme igennem? Både for jer, men også for jeres forhold? Man ved ikke hvorfor de havde kolik?

Men det da dejlig de har sovet igennem begge to. 

Okay. Det er også lidt den metod jeg hælder mest til. Men som udgangspunkt skal man helst hjælpes ad hvor man kan. 

Ja det er også det jeg har prøvet at forklare ham. Altså at det kan være næsten lige så hårdt med en helt ny, som det er at gå på arbejde. 

 

Lahn11 skriver:

Her hjælpes vi ad, selvom at han arbejdede og hjem havde barsel.. Det er mindst ligeså hårdt at passe en ny 24/7 som at arbejde.. Så når han bar hjemme, hjalp han til ligeså meget han kunne.. 

Det var også ham der stod op hver nat.. Jeg gjorde brystet og ammepude klar i sovebærelset, og han hentede den lillE.. Jeg ammede og han lagde ind i sengen igen .. 

Tror ikke jeg havde kunne klare at skulle klare alt det alene.. Det er et fuldtidsjob .. Og man bliver nødt til st hjælpe hinanden de første måneder .. Ellers bliver det hårdt ! 

Ja det tænker jeg nemlig også. Man er nød til at hjælpe hinanden hvor man kan. 

Hvordan kan det være det var ham der stod op hver nat? Syntes virkelig det er fedt, at i har været så meget sammen om det. 

Ja men man ved jo ikke 100% hvad man går ind til når man ikke har prøvet det før. Man kan bare have en forstilling om det. Det var også derfor jeg spurgte ham, at han ville have jeg prøvede at oprette en tråd om det. 

Men tror han er ved at være klar over, at man skal hjælpe hinanden, og ikke tænke så meget på sig selv. 

Men et eller andet sted. Går man så ikke også mindre op i søvn når der er en lille? Man tænker vel mere på at barenet skal have det godt, og så kommer man selv i sidste række?