Spørgsmål om barnets første leveår

Anonym skriver:

To kolik børn  Har det ikke været svært at komme igennem? Både for jer, men også for jeres forhold? Man ved ikke hvorfor de havde kolik?

Men det da dejlig de har sovet igennem begge to. 

Okay. Det er også lidt den metod jeg hælder mest til. Men som udgangspunkt skal man helst hjælpes ad hvor man kan. 

Ja det er også det jeg har prøvet at forklare ham. Altså at det kan være næsten lige så hårdt med en helt ny, som det er at gå på arbejde. 

 

Jep to af den slags børn . Desværre .
Først gang var knap så hård lyder måske dumt . For jo det var hårdt . Men dettvar første gang og vi havde kun os selv ingen at tage hensyn til . Havde kunne sove længe op til fødslen osv .
Det betød faktisk ikk så meget for forholdet første gang . Vi kom tættere på hinanden der og lærte virkelig at hjælpe hinanden for jo det er hårdt når ens baby skriger det går lige i hjertet .

Den her gang har det til gengæld været ubeskrivelig hårdt . Vi har haft et barnpå kkun 2 år at skulle tage hensyn til os . Det vil sige selvom han sov igennem fra 19-6.30 hver dag så har man ikk selv sovet længe altså man har ikk været lige så ud hvilet den her gang som da man fik første barn . Det går smadret vores søns søvn fuldstændig at hun græder så meget . Vi bor kun i en 2 værelses lejlighed så han er simpelthen vågnet når hun har haft sine væreste skrige ture og ville så ikk sove igen desværre ,
Derudover har min kæreste heller ikk tacklet det så godt den her gang . Så de første 4 uger rendte jeg selv rundt med et skrigende barn på armene . Jeg måtte til sidst "råbe" højt og bede om hjælp fra ham jeg kunne simpelthen ikk mere selv .

De har begge haft meget store problemer med afføring og smerter og luft i maven det er grunden til deres KoliK . Og så har de os fundet frem til at det nok er arveligt . Og da jeg selv havde sammen problemer som spæd mener de at jeg har givet det videre til mine børn . De mener os at det vil ske igen hvis vi får flere børn .den sidste har os døjet med skævhed både i nakke og ryg det er endelig rettet nu ved hjælp af KiopraKTor .
De mener os at hvis vi får flere børn så vil de sammen ting ske igen . Derfor skal vi ikk have flere . Både for vores børns skyld men os for vores forholds skyld . Jeg tror ikk vores forhold vil kunne bære det endnu engang .
Det har tæret meget på forholdet den her gang men vi prøver og kæmpe os oven på igen .

sommerbarn<3 skriver:

Nej havde det ikke oftere end jeg plejer, men mit er også, udover søvnen, udløst af følelser. Altså hvis jeg har brugt mere af mig selv end jeg kunne. Og det gjorde jeg selvfølgelig også, men tror mine moderfølelser lagde en dæmper på migrænen. Havde løvrigt kun migræne 1 gang i graviditeten hvorimod jeg plejer at have det flere dage i træk og så kan der nogen gange gå et par uger hvor jeg ikke mærker noget. Men man får på en måde overnaturlige kræfter når man får børn, og så kan man klare meget mere end man troede. Men det ER hårdt at have børn. MEGET! men det er også fantastisk <3

Okay. Det er da endnu mere træls. Men det da altid noget at det så blev overskygget. 

Men det da fedt det var sådan under graviditeten. Har du oss mindre migræne nu så eller er det det samme?

I forhold til overnaturlige kræfter, så tror jeg du har helt ret. Jeg tror man kan presse sig selv så meget som man aldrig har gjort - og aldrig har troet man kunne.  

Ja det håber og tror jeg også det er. 

 

HeidiØ skriver:

Ja, jeg klager ikke ihvertfald, når man nu har et barn der sys søvn er totalt overvurderet

Med lidt held kan han også godt få det Men ja.. det er jo svært at sige!

Hehe nej

Ja det må vi da håbe. Men altså som sagt til en af de andre. Så kan man måske presse sig selv lidt mere, når det drejer sig om et barn. 

 

Lahn11 skriver:

Man kommer selv i sidste række for hvis barnet vil bære vågen, så er den altså fuldstændig ligeglad med jeres behov  

men nej, man savner søvn, mad, bad osv. Så man glemmer ikke egne behov men man bliver næst til at lægge dem fra sig.. 

Man ved aldrig hvad man går ind til jeg ved her anden gang ikke hvad jeg går ind til. for havde et NEMT barn    Og en NEM fødsel  

 

de første uger stod han op hver gang jeg eller den lille skulle op.. 

Jeg havde fået en 3. Grads bristning ved fødslen.. Og kunne derfor ikke selv stå op af sengen .. 

senere hentede han hende ind til mig imens jeg gjorde bryst klar .. Så lagde han sig til jeg var færdig med at amme, og så HIK han ind og puttede hende igen  

denne gang har han 3 måneders barsel og det glæder vi os rigtig meget til  

men som han sagde: 

"det er meget hårdere, og udmattende at passe hus og barn, end at arbejde" 

så han forstod fint at vi blev nødt til at hjælpes når han var hjemme , på lige fod.. 

 

Ja det jo det. Og det skal man jo nok også lige vænne sig til i starten. 

Nej glemmer er nok ikke det rette behov. Men man sætter det vel i sidste række. 

Ja så kan det jo også ændre sig meget. Men i bund og grund ved man jo aldrig hvad man går ind til før barnet er der. 

Ja 3 måneders barsel er måske også en mulighed. Hvordan kan det være i har valgt at sige 3 mdr.?

Ja. Men det ved man jo også først når man har prøvet det 

Mettefpigen skriver:

Jo det gjorde jeg også, men nu skete der også nogle andre ting der gjorde det mere besværligt..... Men jo det var sindssygt hårdt...

Ja okay. Men man lære vel at tilpasse sig det? 

B&J skriver:

daniel er et utroligt nemt barn man ang søvn det første år var næsten et helvede.....

men min kæreste var i praktik fuldtid, så han stod op mellem 1-2gange om natten hvor jeg stod op resten og det vil sige alt fra 1-15gange

han sov max 30minutter også vågen 3-4 timer nogle gange kun 1time vågen sov i 5-15minutter også kørte det bare der ud af, men din kæreste kan jo sagtens tage jeres barn om natten gang på max 1-2timer også får du lidt søvn også op igen og hvis han nu har migræne skal du jo forberæde dig på det kun bliver dig i et døg måske mere til det er slut....

ellers i weekenden var min kæreste lige så meget oppe som mig så vi begge fik min 7timer men puhh det var hårdt, daniel fik jo flaske så min kæreste kunne jo sagtens hjælpe til, det er sværre hvis du vil amme det kan din kæreste jo ikke klare....

 

 

 1-15 gange?

Puha. Det må have været mega hårdt. Kan slet ikke sætte mig ind i det. Men ja det har du ret i. Men et eller andet sted, så er man jo også enige om at få børn, og så må man jo hjælpes ad så godt man kan. 

Men aner jo heller ikke om jeg kan amme eller ej. Og hvis det nu viser sig, at man skal op så mege, så må man jo se om man hellere vil give flaske.  

Fenja09 skriver:

Herhjemme havde manden taget de 14 dages fædreorlov + 3 måneders barsel, hvilket var rigtig skønt. Vores datter var ikke særlig stor ved fødslen og tog ikke særlig meget på, så jeg skulle amme hver 2. time det første lange stykke tid. Det var hårdt. Meget hårdt. Der var det super rart, at jeg havde kæresten til at støtte mig og at han kun skulle koncentere sig om hans lille datter og mig - og ikke sit job.

Derudover skreg hun ekstremt meget de første to måneder, så vi følte os til sidst som levende døde pga manglende søvn. Kæresten var god til at tage hende når jeg var træt og bare skulle sove.

Vi fandt ud af, at hun havde en mislyd ved hjertet og da hun var 3 måneder blev hun opereret. Vil sige det sådan, at jeg ville ikke have været foruden at manden havde taget barsel og vi kunne sagtens have brugt lidt flere måneder sammen.

Så hvis der er lidt forhindringer på vejen, også bare som f.eks kolik, så er der ikke meget søvn, heller ikke til den forælder som går på arbejder. Man er nødt til at aflaste hinanden - selvom man har barsel kan man sagtens være totalt energiforladt og have brug for en pause.

Mht migræne, så har vi et vennepar der har 4 børn i alderen 2-7 år og der har moderen migræne. Det er hårdt, og engang imellem må hun ligge sig og så tager manden over. Og er manden der ikke, jamen så må hun "ignorere" sin migræne - der ikke så meget andet at gøre.

Synes ikke din kæreste skal vælge børn fra fordi han lider af migræne, men kan godt se at det kan føles lidt uoverskueligt når man virkelig har ondt og ved at man måske ikke bare kan trække sig tilbage. Hvis i er gode til at støtte og aflaste hinanden så tror jeg sagtens i kan få det til at fungere ganske fint.

/Fenja

Jeg begynder mere og mere og tænke over det med en lidt længere barsel. Også fordi det er så stor en ting, og man ikke aner hvilket barn man får. 

Jeg håber også vi kan støtte, aflaste og hjælpe hinanden her. Mit indtryk herinde er også, at der er rigtig mange som hjælpes ad. 

Puha. Sikke en ting at skulle igennem som nybagte forældre. 

Ja  det tror jeg helt sikkert du har ret i. Det er lige så hårdt at være den der "bare" går hjemme. 

Vil give dig helt ret i det sidste. Syntes også der er komme rigtig mange godt indputs. Og vi er faktisk begge glade for at se folks forskellige erfaringer. Men altså man kan jo selvfølgelig aldrig forberede sig 100% på det eftersom man ikke aner hvilke barn man får. Men stadig rart at se andres oplevelse. 

Mange tak for svar 

kirsti skriver:

vi var faktisk lidt i samme situation som jer

min kæreste har gigt, får han ik sin nattesøvn(hvile af især ben) plus nogle timers vågen hvile når han kommer fra arbejde så kommer han ik afsted næste dag. Det har betydet at jeg har skulle være meget på, hvilket jeg var indstillet på da vi påbegyndte pb.

i hverdagene er og har det altid været mig der stod op og jeg kunne ikke forvente et par timers søvn når manden kom hjem. 

noah sov i vores seng så om natten ammede jeg bare halv sovende om dagen sørgede jeg for at få søvn når Noah sov. 

Det kan sagtens lade sig gøre! Du er velkommen til at skrive privat

Ja det kan jeg godt se. Vil dog sige, at jeres er meget værre. Nu er det heldigvis ikke hver dag han har migræne. Men det er da et emne vi har haft oppe og vænne før. 

Men ja. Man skal sørge for at sove når de gør, hvis der ikke er meget søvn om natten. 

Tak. Det kan godt være jer gør det. 

Den lykkelige skriver:

Altså nu tror jeg min datter går ind under de "mere krævende børn" som du siger 
Men min kæreste står op kl 5 om morgenen og har fysisk hårdt arbejde.. så jeg tog alle nætterne.. også selvom hun kunne være vågen 100 gange.. Han har faktisk aldrig så meget som en eneste gang taget hende..
Men i weekenden der tog jeg hende også, men fik så lov at sove længe både lørdag og søndag og så tog han tit en lur om eftermiddagen 
Da hun så begyndte sove igennem da hun var ca 10 mdr.. (fra kl 19-7).. så tog vi en dag hver i weekenden.. jeg har tit søndag hvor jeg kan sove længe og min kæreste har lørdag..  Men sidder jeg f.eks og er kreativ til ud på natten så tager han hende næste dag..
Er vi ude til sent får den som står tidlig op med hende "lov til" lige at tage en lur..  De første 3 mdr var hård pga manglende søvn.. men altså ikke noget der kunne holde mig fra at få nr to 

 Det var ikke for at støde nogen. 

Okay. Men har du så bare sovet om dagen nogen gange også eller?

Vi har også snakket om det med at den ene sover længe den ene dag, og den anden sover længe den anden dag i weekenden. Men om det fungere for os vides jo ikke. 

Hehe. Det er altid rart at vide. 

Babymor2010 skriver:

Isabella har altid være nem - dog ikke i perioder hvor hun fik tænder eller ved sygdom 

Da jeg var på barsel med hende, så var det altid mig der stod op (de første 1-2 uger var det dog min kæreste der tog hende op til mig pga mit ar fra kejsersnittet). 

Nu skiftes vi til at stå op om natten, men det er sjældent hun vågner  før vækkeuret 

Hehe ja okay. Hun lyder til at være dejlig nem. 

Det altid rart når de sover igennem, og ikke vågner før vækkeuret ringer