ano14316 skriver:
Jeg har ikke brugt nogen "metode", men ahr da gjort noget lign. har ikke læst det hele..
Men mit har været - og er - rimelig simpelt... Og bruger det stadig og der virker bare rigtig godt også til middagslurerne..
Vi forbereder Magnus på at nu skal have sove, vi snakker om det, går ind og får nat tøj på, med dæmpet lys og godnat melodien kørende, så får han sin flaske og han bliver lagt i seng med et kys og godnat og lidt nus på kinden og vi forlader rummet... Når i starten rejste han sig op som en fjeder, og det fik han også lov til, og han blev sur og brokkede sig og det fik han også lov til, det er jo okay at være utilfreds og gøre opmærksom herpå, men det betyder ikke at man skal have sin "vilje". Men lige så snart han blev ked af det, reagerer vi prompte og vi kommer ind, trøster ham, giver ham sutten og putter ham igen. JEG SYNES DET ER MEGET VIGTIGT AT HAN IKKE FÅR LOV AT VÆRE KED AF DET UDEN AT VI REAGERE MED DET SAMME.
I starten tog det vel 45 min. (før tog det 1-2 timer at putte ham og så vågnede han med 20 min intervaller) i løbet af en uges tid var vi nede på 15 min til aftenputningerne.
Så begyndte vi at bruge samme måde til middagslurerne. det er lidt sværere i starten, men min erfaring er at det vigtigste er forberedelsen på luren, at man er rolig, og siger "nu skal du ind og sove" og sådan.
Og nu er han 15 mdr. og han finder selv sin sut og sin bamse, og kommer og kigger på os indtil vi "fatter" at nu vil han altså gerne puttes. 
Og så lægger vi ham bare i sin seng og 9 ud af 10 gange falder han i søvn i 1. forsøg.
Og fordi vi nu har fået sådan en fuldstændig fast rutine, kan jeg putte ham hvor som helst og ligegyldigt om det er til lur eller nat.
Han vågner så somregel et par gange i løbet af natten, og lige pt tror jeg at han drømmer rigtig rigtig meget og at det er derfor, da han ofte pludre i søvne, og vågner og er rigtig ulykkelig nogen gange..
Jeg citere lige mit eget indlæg, for jeg vil lige understrege
MAGNUS HAR ALDRIG GRÆDT SIG I SØVN
Det der typisk skete i starten var at han blev sur og ville ikke være i sengen, lige så snart vi forlod værelset, og han brokkede sig, også nogen gange meget, men jeg har ALDRIG været i tvivl om at det var andet end brok, og lige så snart det er slået over i at han er blevet ked af det, så er vi/jeg kommet ind og har trøstet ham, til han var helt rolig igen.. og det sidste gang vi har været inde hos ham, hvorefter han er faldet i søvn, har han bare ligget og kigget, og så har vi ikke hørt mere til ham og han er faldet i søvn... I starten faldt han jo sådan set næsten i søvn imens vi var der.. men det essentielle er jo at han skulle falde i søvn uden, for at undgå de mange opvågninger når vi "pludselig" var væk, da han før faldt i vores arme, og når han så blev lagt og vågende lidt op, og så fandt ud af vi var væk, blev han rigtig ulykkelig. Han var tilsammen meget mere ked af det når han faldt i søvn i vores arme, end han var efter 1. gang med den anden måde.
Det var bare lige vigtigt for mig at pointere, at dette ikke er "godnat og sov godt", men min måde at lærer magnus på at hans forældre altid kommer hvis han er ked af det, men at det nu at man skal sove og at man falder i søvn i sin egen seng, og det er ikke farligt eller ubehageligt, men derimod kan det godt være kedeligt, og at han ikke behøver være enig med mig i det, men det er sådan det er.
