ano14316 skriver:
Jeg citere lige mit eget indlæg, for jeg vil lige understrege
MAGNUS HAR ALDRIG GRÆDT SIG I SØVN
Det der typisk skete i starten var at han blev sur og ville ikke være i sengen, lige så snart vi forlod værelset, og han brokkede sig, også nogen gange meget, men jeg har ALDRIG været i tvivl om at det var andet end brok, og lige så snart det er slået over i at han er blevet ked af det, så er vi/jeg kommet ind og har trøstet ham, til han var helt rolig igen.. og det sidste gang vi har været inde hos ham, hvorefter han er faldet i søvn, har han bare ligget og kigget, og så har vi ikke hørt mere til ham og han er faldet i søvn... I starten faldt han jo sådan set næsten i søvn imens vi var der.. men det essentielle er jo at han skulle falde i søvn uden, for at undgå de mange opvågninger når vi "pludselig" var væk, da han før faldt i vores arme, og når han så blev lagt og vågende lidt op, og så fandt ud af vi var væk, blev han rigtig ulykkelig. Han var tilsammen meget mere ked af det når han faldt i søvn i vores arme, end han var efter 1. gang med den anden måde.
Det var bare lige vigtigt for mig at pointere, at dette ikke er "godnat og sov godt", men min måde at lærer magnus på at hans forældre altid kommer hvis han er ked af det, men at det nu at man skal sove og at man falder i søvn i sin egen seng, og det er ikke farligt eller ubehageligt, men derimod kan det godt være kedeligt, og at han ikke behøver være enig med mig i det, men det er sådan det er.
