Er det naivt eller dumt?

linda2009 skriver:

Jeg var bare lidt nysgerrig - hvis I føler det er det rigtige for jer, er det jo kun en ting at gøre... og det er at gå igang...

det er skam også helt i orden.. jeg svare gerne..

Lige lidt lomme-psykologi. Hvorfor tror du selv, at du ønsker dig et barn så tidligt? 

Det er ikke for at lyde negativ, bare fordi der er rigtig mange der "brænder nallerne" på projekt baby, fordi de ikke har overvejet konsekvenserne. 

Når man taler med folk der er blevet mødre i en tidlig alder, syntes jeg bare sjældent de er sammen med faderen længere ? 

Du lyder slet ikke negativ - nærmere fornuftig! hehe..

Jamen i første omgang tror jeg klart det skyldes min mor, der som 17 årig blev gravid med min storebror.. det var dog ikke ventet, men hun valgte at beholde..

Vi har selvfølgelig snakket meget om det, - at hun nok havde ventet hvis hun kunne, men absolut ikke har fortrudt, at hun beholdte ham-

så jeg tror hun i min underbevidsthed, som fuld bevidst hed siger mig, at man sagtens kan klare at være ung mor, og at der endda, - somme tider - kan være mange fordele ved det.. såvel som ulemper..

Den anden grund er at jeg har mødt min kæreste, som har forandret min personlighed meget (til det gode).. i forhold til modenhed osv...

samtidig er jeg med tiden, begyndt at holde mere og mere af ham, og er blevet sikker på at det ham jeg ønsker at være sammen med resten af livet.. og ikke kan leve foruden ham.. jeg ønsker ham som min , og jeg som hans støtte resten af livet..,


Jeg tror det er meget af det, der er skyld i det.. håber det svarede nogenlunde på dine spørgsmål.

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor der er så mange unge par der går fra hinanden.. men måske fordi deres ønsker ikke er gennemtænkt ?.. fordi faderen har hoppet fra, pga manglende mod (han ikke har følt sig klar nok)..

jeg skal ikke gøre mig klog på det, men kan jo kun håbe at det ikke vil ske for min kæreste og jeg..

Lindskjold skriver:

jeg synes selv man bestemmer, hvis i er klar er i klar. Men vil du ikke gøre din uddanelse færdig først? Jeg har ikke selv læst mens jeg har haft en søn, men bliver det ikke mega hårdt?

Enig og velkommen til siden.

Diana... skriver:



Enig og velkommen til siden.

Hehe blev lige forvirret, troede du bød mig velkommen. thi hi

Lindskjold skriver:



Hehe blev lige forvirret, troede du bød mig velkommen. thi hi

Hi hi jamen os velkommen til dig griner 

Knusser og håber lille manden har det godt 

Når du vælger et barn til, så skal du ikke tænker "bare jeg har støtte fra faren og familien", så skal du istedet tænke: "kan jeg klare at være mor for mit barn selvom jeg måske ender med at være alene med det?". Intet er sikkert, så du skal gøre op med dig som om DU er klar .

Hvis ja, så er alder kun et tal. Det giver selvfølgelig nogle komplikationer med uddannelse, men hvis du har viljen, så go for it

Og velkommen til siden

T09 skriver:

Når du vælger et barn til, så skal du ikke tænker "bare jeg har støtte fra faren og familien", så skal du istedet tænke: "kan jeg klare at være mor for mit barn selvom jeg måske ender med at være alene med det?". Intet er sikkert, så du skal gøre op med dig som om DU er klar .

Hvis ja, så er alder kun et tal. Det giver selvfølgelig nogle komplikationer med uddannelse, men hvis du har viljen, så go for it

Og velkommen til siden

Hej , og tak for dit indlæg.. det er rigtig godt..

Det er helt klart et vigtig apsekt at have med i sine overvejelser, om man ville kunne klare et barn alene..

Hej Stine...

Et lille råd fra en ung også....

Da jeg var 18 ønskede jeg mig også brændende et barn, men valgt heldigvis og vente til jeg havde taget min uddannelse færdig.. ( Er lige blevet udlært social og sundhedsassistent) Jeg fortryder på intet tidspunkt at vi har ventet, er kun glad for det, da jeg idag har fået en uddannelse, købt hus og har fået fast arbejde... Alt dette gør fremtiden meget lysere for mig...
Jeg føler mig samtidig også meget mere klar nu, da jeg hele vejen i gennem min uddannelse, har fået lov til at låne venners børn...  I starten sys jeg det var hårdt og passe dem, men dette sys jeg ikke mere... (Tror det er pga min lidt ældre alder)
Er i dag 21 og vi er lige startet på projekt baby...

Håber du kan bruge min livs erfaring til noget..  Og held og lykke med beslutningen..

Knus fra Maria (som venter på at det bliver test dag)

Havde det på præcis samme måde da jeg var 18 år. min kæreste ville gerne vente lidt da han ikke var helt klar. Derfor besluttede jeg at gøre min uddannelse færdig. Jeg er super lykkelig for jeg har ventet. Ventetiden har været lang men synes vi har fået meget godt ud af ventetiden. (hus, bil, fast indtægt, lært at leve sammen på godt og ondt) føler at jeg nu kan give et barn meget mere da jeg er blevet ældre og meget mere moden (har altid fået at vide at jeg var meget moden af min alder, så var også mere moden da jeg var 18)

Vi er nu gået i gang med projekt baby (stadig med samme kæreste som da jeg var 18) Jeg ville helt klart vente, hvis jeg var dig. Selvom man synes man er klar og moden og voksen og alt det, så sker der bare noget når man går i skole og færdiggører uddannelse og komme ud og arbejde. Tror du vil få en større ro i forhold til arbejde. Når du har en lille vil den altid komme i første række i forhold til uddannelse. Hvis du får en uddannelse først vil det komme i første række.

Men det er bare min mening

Er 24 år nu.

 

det er også rigtig dejligt at hører andres meninger og erfaringer - selvom de sikkert ikke vil ændre på mine egne .. men derfor skader det ikke med gode inputs..

nu har jeg redigeret 100 gange i mit indlæg fordi jeg ikke kunne blive enig med mig selv om hvad der skulle stå

Men noget jeg sikkert kan sige uden, det bliver alt for langt og virker som et 'forsvar' mod jeres indlæg, så kan jeg kun sige at det føles helt rigtigt for mig, at skulle få et barn om et år eller to år.. jeg villig til at tage det ansvar det er at få et barn og de udfordringer det vil bringe mig.. også med uddannelsen..


men tak igen, kan også være jeg kommer med et nyt indlæg i morgen, når jeg ikke er så træt..