Så nåede vi uge 22 og NU kan jeg altså selv se seriøs fremgang! Hvis jeg sammenligner mavebilledet fra i går med billedet bare en uge tidligere, er der stor forskel.
Hvor er det dejligt!
Jeg elsker simpelthen at være gravid! (Jeg har så heller ikke rigtig haft nogen gener.)
I dag læste jeg så dette her:
"Hvis du gerne vil lege og stimulere dit barn, kan du trykke ganske blidt på maven eller tromme lidt på maveskindet med fingrene, mens du snakker blidt til barnet. Jeg er næsten sikker på, at du får et lille spark, som signal på kommunikationen mellem dig og dit ufødte barn. Denne lille leg er ikke kun hyggelig og morsom. Den er også med til at stimulere nerverne hos din baby.”
- Og dét virker, skal jeg da ellers lige hilse og sige! Frøkenen derinde begyndte at sparke løs og ikke nok med det, jeg kunne se, hvordan hele maven hoppede imens! Jeg sad og må have set helt åndssvag ud, som jeg sad der og prikkede og talte til maven, med et stort, skævt smil i hele ansigtet. Hihi.
Jeg mærker hende mange gange dagligt, men kan nu også se hendes bevægelser. Det hele er blevet så virkeligt nu, og helt, helt fantastisk... 
Nå, bare et lille flip fra mig. Godt nytår, allesammen! 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld