Tager juleræset ikke overhånd?

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym, da jeg tænker der måske er nogen der vil tage det (unødvendigt) personligt, så det er bare en lille sikkerhedsforanstaltning.

Har alt det her jul og gaveræs ikke taget overhånd? Jeg sad og læste en debat på en anden side forleden, hvor folk hver dag skriver, hvad de har givet deres børn i pakkekalender. Altså HVER dag. Og det var noget lignende det her: "I dag har han fået en DVD-film, i dag har han fået en stor pakke Duploklodser, i dag har han fået en fisherprice legemobil" - Og jeg sad og tænkte, at mange af de ting var noget jeg ville give i julegave!! Ikke pakkekalender. En anden mor havde gjort noget, synes jeg, genialt. Hun havde købt en pakke duplo, og så fik hendes søn et par klodser om dagen, og det elskede han og glædede sig til hver dag at der kom mere til, så han til slut havde en hel samling.

Når man giver dyre pakkekalendergaver, begynder det så ikke at miste sin magi? Risikerer man ikke at lære sine børn de forkerte værdier?

Det samme med juleaften. Hvor forældre giver i massevis af gaver til deres børn. I stedet for at finde måske én fin ting (eller måske et par stykker), så får de gave efter gave efter gave. Og nogen forældre glæder sig så meget til at give dem, at de giver gaverne på forhånd, og så køber de da bare nogle nye.

Igen: Hvordan lærer børnene så tingenes værdi? Jeg har siddet til så mange juleaftener med børn i min familie, hvor der har været grotesk mange gaver til dem, og de forholder sig jo dårligt nok til gaverne, det er bare et tak og så videre til den næste, og derefter har de så meget, at de slet ikke ved, hvad de skal med alle de ting. Hvorfor er det blevet et spørgsmål om kvantitet?

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville gøre på samme måde, hvis vi havde mange penge. Men svaret er nej! Vores børn vil i fremtiden få kalendergaver, men kun til advent. HVIS vi vil lave pakkekalender for hver dag i december, bliver det bare nogle små ting, fx idéen med en pakke duplo delt op over måneden, blandet med lidt sundt julesnold (fx clementiner og den slags). Sådan gjorde mine forældre, og det var fantastisk - Min bror og jeg havde ikke brug for fancy, dyre gaver hver dag. Ej heller at svømme i en uoverskuelig regn af gaver juleaften.

Vores barn får én julegave af os, en jeg er sikker på, at hun vil elske. Og hun får først adventskalender næste år (hun er ikke så gammel endnu). Og sådan ville vi også gøre, hvis vi var rige - Og vi ville ikke gå ud og bruge 3000 på julegaver til et enkelt barn, fordi vi mener, at det er vigtigt at lære om tingenes værdi og at værdsætte det man får. Ikke dermed sagt at de skal nøjes med én gave hele julen, der er jo også gaver fra familie og så videre. Det behøver bare ikke være sådan et bjerg, som man så ofte ser, som dårligt nok kan være i bilen hjem.

Hvad er jeres tanker om dette emne?

Jeg er helt enig. Selvom vi har tre gaver til vores dreng. Men det er en lille billedbog og duplo. Den sidste er noget jeg havde købt til ham for 4 måneder siden. Han viste ikke interesse for det. Jeg stillede det væk og havde helt glemt vi havde den. Så fandt jeg den tilfældigt igår og tænkte at det vil jeg da pakke ind. Han er så lille at han alligevel ikke kan huske at have fået det før

Jeg vælger at være anonym, da jeg tænker der måske er nogen der vil tage det (unødvendigt) personligt, så det er bare en lille sikkerhedsforanstaltning.

Har alt det her jul og gaveræs ikke taget overhånd? Jeg sad og læste en debat på en anden side forleden, hvor folk hver dag skriver, hvad de har givet deres børn i pakkekalender. Altså HVER dag. Og det var noget lignende det her: "I dag har han fået en DVD-film, i dag har han fået en stor pakke Duploklodser, i dag har han fået en fisherprice legemobil" - Og jeg sad og tænkte, at mange af de ting var noget jeg ville give i julegave!! Ikke pakkekalender. En anden mor havde gjort noget, synes jeg, genialt. Hun havde købt en pakke duplo, og så fik hendes søn et par klodser om dagen, og det elskede han og glædede sig til hver dag at der kom mere til, så han til slut havde en hel samling.

Når man giver dyre pakkekalendergaver, begynder det så ikke at miste sin magi? Risikerer man ikke at lære sine børn de forkerte værdier?

Det samme med juleaften. Hvor forældre giver i massevis af gaver til deres børn. I stedet for at finde måske én fin ting (eller måske et par stykker), så får de gave efter gave efter gave. Og nogen forældre glæder sig så meget til at give dem, at de giver gaverne på forhånd, og så køber de da bare nogle nye.

Igen: Hvordan lærer børnene så tingenes værdi? Jeg har siddet til så mange juleaftener med børn i min familie, hvor der har været grotesk mange gaver til dem, og de forholder sig jo dårligt nok til gaverne, det er bare et tak og så videre til den næste, og derefter har de så meget, at de slet ikke ved, hvad de skal med alle de ting. Hvorfor er det blevet et spørgsmål om kvantitet?

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville gøre på samme måde, hvis vi havde mange penge. Men svaret er nej! Vores børn vil i fremtiden få kalendergaver, men kun til advent. HVIS vi vil lave pakkekalender for hver dag i december, bliver det bare nogle små ting, fx idéen med en pakke duplo delt op over måneden, blandet med lidt sundt julesnold (fx clementiner og den slags). Sådan gjorde mine forældre, og det var fantastisk - Min bror og jeg havde ikke brug for fancy, dyre gaver hver dag. Ej heller at svømme i en uoverskuelig regn af gaver juleaften.

Vores barn får én julegave af os, en jeg er sikker på, at hun vil elske. Og hun får først adventskalender næste år (hun er ikke så gammel endnu). Og sådan ville vi også gøre, hvis vi var rige - Og vi ville ikke gå ud og bruge 3000 på julegaver til et enkelt barn, fordi vi mener, at det er vigtigt at lære om tingenes værdi og at værdsætte det man får. Ikke dermed sagt at de skal nøjes med én gave hele julen, der er jo også gaver fra familie og så videre. Det behøver bare ikke være sådan et bjerg, som man så ofte ser, som dårligt nok kan være i bilen hjem.

Hvad er jeres tanker om dette emne?

Jeg vil delvist give dig ret.
Emilie har fået en gave hver dag i december fordi hun har en julesok med navn og JEG syntes det ville være kedeligt hvis det kun var noget i om søndag men hun har fået alt mellem 1 fignestang, et par strømper hun skulle have haft alligevel, en ny tandbørste som også alligevel skulle skiftes og nogle små kiks. Hun har så fået lidt større adventsgaver men jeg har et absolut max på 100 kr pr søndag og gerne lavere. I år har hun fået perler af en eller anden slags fordi hun ELSKER at lege med perler vi havde bare ikke ret mange og i starten havde vi kun en perleplade så det blev hurtigt kedeligt så jeg købte lidt stort ind da panduro hobby havde 25% rabat for så var det til at betale. Jeg overvejer om jeg næste år skal nøjes med adventsgaver eller men det har jeg heldigvis knap 11 måneder til at overveje.. ;-) samtidig jo så syntes jeg at juleaften et blevet ALT for voldsomt. Og jeg forstår ikke dem der mener børnene skal have 10-20-30 pakker. De kan jo slet slet ikke overskue det. Så jeg et lidt blandet omkring det. Men havde vi mange penge ville jeg helt klart prioritere tid og oplevelser frem for gaver. 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym, da jeg tænker der måske er nogen der vil tage det (unødvendigt) personligt, så det er bare en lille sikkerhedsforanstaltning.

Har alt det her jul og gaveræs ikke taget overhånd? Jeg sad og læste en debat på en anden side forleden, hvor folk hver dag skriver, hvad de har givet deres børn i pakkekalender. Altså HVER dag. Og det var noget lignende det her: "I dag har han fået en DVD-film, i dag har han fået en stor pakke Duploklodser, i dag har han fået en fisherprice legemobil" - Og jeg sad og tænkte, at mange af de ting var noget jeg ville give i julegave!! Ikke pakkekalender. En anden mor havde gjort noget, synes jeg, genialt. Hun havde købt en pakke duplo, og så fik hendes søn et par klodser om dagen, og det elskede han og glædede sig til hver dag at der kom mere til, så han til slut havde en hel samling.

Når man giver dyre pakkekalendergaver, begynder det så ikke at miste sin magi? Risikerer man ikke at lære sine børn de forkerte værdier?

Det samme med juleaften. Hvor forældre giver i massevis af gaver til deres børn. I stedet for at finde måske én fin ting (eller måske et par stykker), så får de gave efter gave efter gave. Og nogen forældre glæder sig så meget til at give dem, at de giver gaverne på forhånd, og så køber de da bare nogle nye.

Igen: Hvordan lærer børnene så tingenes værdi? Jeg har siddet til så mange juleaftener med børn i min familie, hvor der har været grotesk mange gaver til dem, og de forholder sig jo dårligt nok til gaverne, det er bare et tak og så videre til den næste, og derefter har de så meget, at de slet ikke ved, hvad de skal med alle de ting. Hvorfor er det blevet et spørgsmål om kvantitet?

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville gøre på samme måde, hvis vi havde mange penge. Men svaret er nej! Vores børn vil i fremtiden få kalendergaver, men kun til advent. HVIS vi vil lave pakkekalender for hver dag i december, bliver det bare nogle små ting, fx idéen med en pakke duplo delt op over måneden, blandet med lidt sundt julesnold (fx clementiner og den slags). Sådan gjorde mine forældre, og det var fantastisk - Min bror og jeg havde ikke brug for fancy, dyre gaver hver dag. Ej heller at svømme i en uoverskuelig regn af gaver juleaften.

Vores barn får én julegave af os, en jeg er sikker på, at hun vil elske. Og hun får først adventskalender næste år (hun er ikke så gammel endnu). Og sådan ville vi også gøre, hvis vi var rige - Og vi ville ikke gå ud og bruge 3000 på julegaver til et enkelt barn, fordi vi mener, at det er vigtigt at lære om tingenes værdi og at værdsætte det man får. Ikke dermed sagt at de skal nøjes med én gave hele julen, der er jo også gaver fra familie og så videre. Det behøver bare ikke være sådan et bjerg, som man så ofte ser, som dårligt nok kan være i bilen hjem.

Hvad er jeres tanker om dette emne?

Her får Silas kun pakkekalender fordi min mor insisterede og selv købte det der skulle i den... Hun købte to poser med frugt og grøntsager i, som så er blevet delt over alle dage i december og i adventsgaver er der så fire "store" ting, men stadig billige, en traktor, en bil og en fejebakke+lille håndkost

Jo... Det tager overhånd for nogle, men her har det faktisk lært Silas at glæde sig over at få en lille gave hver dag, det havde jeg slet ikke regnet med at han overhovedet ville vise interesse for endnu, men han synes det er sjovt og går hver dag hen og peger på nissen de hænger på og siger, "Niss" og så får han en gave

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym, da jeg tænker der måske er nogen der vil tage det (unødvendigt) personligt, så det er bare en lille sikkerhedsforanstaltning.

Har alt det her jul og gaveræs ikke taget overhånd? Jeg sad og læste en debat på en anden side forleden, hvor folk hver dag skriver, hvad de har givet deres børn i pakkekalender. Altså HVER dag. Og det var noget lignende det her: "I dag har han fået en DVD-film, i dag har han fået en stor pakke Duploklodser, i dag har han fået en fisherprice legemobil" - Og jeg sad og tænkte, at mange af de ting var noget jeg ville give i julegave!! Ikke pakkekalender. En anden mor havde gjort noget, synes jeg, genialt. Hun havde købt en pakke duplo, og så fik hendes søn et par klodser om dagen, og det elskede han og glædede sig til hver dag at der kom mere til, så han til slut havde en hel samling.

Når man giver dyre pakkekalendergaver, begynder det så ikke at miste sin magi? Risikerer man ikke at lære sine børn de forkerte værdier?

Det samme med juleaften. Hvor forældre giver i massevis af gaver til deres børn. I stedet for at finde måske én fin ting (eller måske et par stykker), så får de gave efter gave efter gave. Og nogen forældre glæder sig så meget til at give dem, at de giver gaverne på forhånd, og så køber de da bare nogle nye.

Igen: Hvordan lærer børnene så tingenes værdi? Jeg har siddet til så mange juleaftener med børn i min familie, hvor der har været grotesk mange gaver til dem, og de forholder sig jo dårligt nok til gaverne, det er bare et tak og så videre til den næste, og derefter har de så meget, at de slet ikke ved, hvad de skal med alle de ting. Hvorfor er det blevet et spørgsmål om kvantitet?

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville gøre på samme måde, hvis vi havde mange penge. Men svaret er nej! Vores børn vil i fremtiden få kalendergaver, men kun til advent. HVIS vi vil lave pakkekalender for hver dag i december, bliver det bare nogle små ting, fx idéen med en pakke duplo delt op over måneden, blandet med lidt sundt julesnold (fx clementiner og den slags). Sådan gjorde mine forældre, og det var fantastisk - Min bror og jeg havde ikke brug for fancy, dyre gaver hver dag. Ej heller at svømme i en uoverskuelig regn af gaver juleaften.

Vores barn får én julegave af os, en jeg er sikker på, at hun vil elske. Og hun får først adventskalender næste år (hun er ikke så gammel endnu). Og sådan ville vi også gøre, hvis vi var rige - Og vi ville ikke gå ud og bruge 3000 på julegaver til et enkelt barn, fordi vi mener, at det er vigtigt at lære om tingenes værdi og at værdsætte det man får. Ikke dermed sagt at de skal nøjes med én gave hele julen, der er jo også gaver fra familie og så videre. Det behøver bare ikke være sådan et bjerg, som man så ofte ser, som dårligt nok kan være i bilen hjem.

Hvad er jeres tanker om dette emne?

Jeg synes det er helt op til folk selv hvad de giver deres børn. Har de råd til at give dem ekstra skal de da have lov.

Om det er rigtigt eller forkert kan så diskuteres.

Jeg er nok selv ret forkælet, men har da altid sat pris på de ting jeg får.

- Og selv om jeg er 24, kommer "julemanden" stadig forbi hver søndag

 

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym, da jeg tænker der måske er nogen der vil tage det (unødvendigt) personligt, så det er bare en lille sikkerhedsforanstaltning.

Har alt det her jul og gaveræs ikke taget overhånd? Jeg sad og læste en debat på en anden side forleden, hvor folk hver dag skriver, hvad de har givet deres børn i pakkekalender. Altså HVER dag. Og det var noget lignende det her: "I dag har han fået en DVD-film, i dag har han fået en stor pakke Duploklodser, i dag har han fået en fisherprice legemobil" - Og jeg sad og tænkte, at mange af de ting var noget jeg ville give i julegave!! Ikke pakkekalender. En anden mor havde gjort noget, synes jeg, genialt. Hun havde købt en pakke duplo, og så fik hendes søn et par klodser om dagen, og det elskede han og glædede sig til hver dag at der kom mere til, så han til slut havde en hel samling.

Når man giver dyre pakkekalendergaver, begynder det så ikke at miste sin magi? Risikerer man ikke at lære sine børn de forkerte værdier?

Det samme med juleaften. Hvor forældre giver i massevis af gaver til deres børn. I stedet for at finde måske én fin ting (eller måske et par stykker), så får de gave efter gave efter gave. Og nogen forældre glæder sig så meget til at give dem, at de giver gaverne på forhånd, og så køber de da bare nogle nye.

Igen: Hvordan lærer børnene så tingenes værdi? Jeg har siddet til så mange juleaftener med børn i min familie, hvor der har været grotesk mange gaver til dem, og de forholder sig jo dårligt nok til gaverne, det er bare et tak og så videre til den næste, og derefter har de så meget, at de slet ikke ved, hvad de skal med alle de ting. Hvorfor er det blevet et spørgsmål om kvantitet?

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville gøre på samme måde, hvis vi havde mange penge. Men svaret er nej! Vores børn vil i fremtiden få kalendergaver, men kun til advent. HVIS vi vil lave pakkekalender for hver dag i december, bliver det bare nogle små ting, fx idéen med en pakke duplo delt op over måneden, blandet med lidt sundt julesnold (fx clementiner og den slags). Sådan gjorde mine forældre, og det var fantastisk - Min bror og jeg havde ikke brug for fancy, dyre gaver hver dag. Ej heller at svømme i en uoverskuelig regn af gaver juleaften.

Vores barn får én julegave af os, en jeg er sikker på, at hun vil elske. Og hun får først adventskalender næste år (hun er ikke så gammel endnu). Og sådan ville vi også gøre, hvis vi var rige - Og vi ville ikke gå ud og bruge 3000 på julegaver til et enkelt barn, fordi vi mener, at det er vigtigt at lære om tingenes værdi og at værdsætte det man får. Ikke dermed sagt at de skal nøjes med én gave hele julen, der er jo også gaver fra familie og så videre. Det behøver bare ikke være sådan et bjerg, som man så ofte ser, som dårligt nok kan være i bilen hjem.

Hvad er jeres tanker om dette emne?

Jo! Jeg er helt enig Min datter på 3 år får pakkekalender med gaver hver dag. Det er småting f.eks. Sæbebobler fra Søstrene Grene til 4.88 kr. og strømper til en 5'er osv. Jeg har aftalt med min mor, at hun næste år får adventsgaver i stedet for hver dag. Hendes far og jeg giver for ca. 500 kr. ialt i julegave, selvom vi har råd til mere, men vi synes ikke, der er nogen grund til, at hun bliver alt for forvænt

Her er i øvrigt en interessant artikel:

http://go.tv2.dk/articledag/id-61808021:lola-jense n-s%C3%A5-mange-julegaver-b%C3%B8r-dit-barn-f%C3%A 5.html

Må indrømme at jeg ikke er enig i det hun siger... Hvornår skal de så have gaverne fra dem de ikke holder jul med?

Silas holder jul med farmor, farfar, faster, onkel, fætter, oldemor og hans forældre... Må han så ikke få gaver fra mormor, morfar, morbror og alle de andre på hans mors side af familien, fordi han kan blive forvirret???

Den der kan jeg slet ikke forholde mig til....... 

come2 skriver:

Jeg synes det er helt op til folk selv hvad de giver deres børn. Har de råd til at give dem ekstra skal de da have lov.

Om det er rigtigt eller forkert kan så diskuteres.

Jeg er nok selv ret forkælet, men har da altid sat pris på de ting jeg får.

- Og selv om jeg er 24, kommer "julemanden" stadig forbi hver søndag

 

Jeg er 31 og får også adventspakker af min moaaaar

Muhmi skriver:

Må indrømme at jeg ikke er enig i det hun siger... Hvornår skal de så have gaverne fra dem de ikke holder jul med?

Silas holder jul med farmor, farfar, faster, onkel, fætter, oldemor og hans forældre... Må han så ikke få gaver fra mormor, morfar, morbror og alle de andre på hans mors side af familien, fordi han kan blive forvirret???

Den der kan jeg slet ikke forholde mig til....... 

Der står, at de andre gaver kan gives over de næste par dage.

Vi regner stærkt med at Isabel kun skal have gaver fra os og dem vi holder jul med på mandag - de andre gaver får hun løbende. Men hun er selvfølgelig også kun et år Vi tror ikke hun kan kapere at få alt for mange nye ting på samme tid.

JulieWH skriver:

Der står, at de andre gaver kan gives over de næste par dage.

Vi regner stærkt med at Isabel kun skal have gaver fra os og dem vi holder jul med på mandag - de andre gaver får hun løbende. Men hun er selvfølgelig også kun et år Vi tror ikke hun kan kapere at få alt for mange nye ting på samme tid.

Hehe... Men i et andet interview siger hun at man kun bør holde én jul... Og vil det ikke give børnene et HELT forkert indtryk at i de efterfølgende juledage får man også gaver? Det ville jeg i hvert fald blive forvirret over, når jeg så blev større og gaverne i de efterfølgende dage pludselig stopper....

Jamen jeg krybber til korset. Vi kører frås og svineri stilen ifølge julieWH.
Vores børn får mange gaver og ja dyre gaver. Og pakkekalender.
Nu var jeg selv forkælet da jeg boede hjemme og jeg var stadigvæk taknemmelige for den billigste eller mindste gave.
Så det mener jeg ikke altid hænger sammen.
Ja det kan godt være det har taget overhånd i nogens øjne. Men ikke i mine.
Man bestemmer selv. Jeg siger heller ikke noget til folk der vælger at give en ikke så dyr gave. Det er deres børn og vi er alle forskellige.
Glædelig jul