Anonym skriver:
Jeg vælger at være anonym, da jeg tænker der måske er nogen der vil tage det (unødvendigt) personligt, så det er bare en lille sikkerhedsforanstaltning.
Har alt det her jul og gaveræs ikke taget overhånd? Jeg sad og læste en debat på en anden side forleden, hvor folk hver dag skriver, hvad de har givet deres børn i pakkekalender. Altså HVER dag. Og det var noget lignende det her: "I dag har han fået en DVD-film, i dag har han fået en stor pakke Duploklodser, i dag har han fået en fisherprice legemobil" - Og jeg sad og tænkte, at mange af de ting var noget jeg ville give i julegave!! Ikke pakkekalender. En anden mor havde gjort noget, synes jeg, genialt. Hun havde købt en pakke duplo, og så fik hendes søn et par klodser om dagen, og det elskede han og glædede sig til hver dag at der kom mere til, så han til slut havde en hel samling.
Når man giver dyre pakkekalendergaver, begynder det så ikke at miste sin magi? Risikerer man ikke at lære sine børn de forkerte værdier?
Det samme med juleaften. Hvor forældre giver i massevis af gaver til deres børn. I stedet for at finde måske én fin ting (eller måske et par stykker), så får de gave efter gave efter gave. Og nogen forældre glæder sig så meget til at give dem, at de giver gaverne på forhånd, og så køber de da bare nogle nye.
Igen: Hvordan lærer børnene så tingenes værdi? Jeg har siddet til så mange juleaftener med børn i min familie, hvor der har været grotesk mange gaver til dem, og de forholder sig jo dårligt nok til gaverne, det er bare et tak og så videre til den næste, og derefter har de så meget, at de slet ikke ved, hvad de skal med alle de ting. Hvorfor er det blevet et spørgsmål om kvantitet?
Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke ville gøre på samme måde, hvis vi havde mange penge. Men svaret er nej! Vores børn vil i fremtiden få kalendergaver, men kun til advent. HVIS vi vil lave pakkekalender for hver dag i december, bliver det bare nogle små ting, fx idéen med en pakke duplo delt op over måneden, blandet med lidt sundt julesnold (fx clementiner og den slags). Sådan gjorde mine forældre, og det var fantastisk - Min bror og jeg havde ikke brug for fancy, dyre gaver hver dag. Ej heller at svømme i en uoverskuelig regn af gaver juleaften.
Vores barn får én julegave af os, en jeg er sikker på, at hun vil elske. Og hun får først adventskalender næste år (hun er ikke så gammel endnu). Og sådan ville vi også gøre, hvis vi var rige - Og vi ville ikke gå ud og bruge 3000 på julegaver til et enkelt barn, fordi vi mener, at det er vigtigt at lære om tingenes værdi og at værdsætte det man får. Ikke dermed sagt at de skal nøjes med én gave hele julen, der er jo også gaver fra familie og så videre. Det behøver bare ikke være sådan et bjerg, som man så ofte ser, som dårligt nok kan være i bilen hjem.
Hvad er jeres tanker om dette emne?
tænker lidt, mange folk ( Ikke fordi jeg siger folk herinde er sådan ) men mange skal overgå andre :/ ved ik lige hvorfor.
men sådan er det da tit hvis man taler med nogle, og de spørg , " Nåe hva har du givet underne eller manden i gave ?
og så svare man... og får så svar tilbage
" vi har købt det og det og det og deeeeeeeeeeeeet og deeeeeeeeeeet og
så får man helt dårlig samvittghed
emilie på 2 år får KUN""" et bil rat med lyde, musik mm... og nøgler med lyde musik mm...
matilde på 4 mdr får ingenting 
hun mangler jo intet, hun arver fra stpresøster
