Synes da bestemt du skal kæmpe for din datters ret til et kæledyr. Det er jo hende og dig der skal tage sig af dyret så det er vel rimeligt.
Jeg har selv både haft hamstere, marsvin og kaniner og de er jo søde på hver deres måde. Selv foretrækker jeg utvivlsomt marsvin som vi pt har 4 af. De er fantastiske kæledyr. Som barn gik jeg på udstillinger med de små dyr og vi havde på et tidspunkt 45 stk. Jeg har aldrig haft en der bed og de er så søde og rolige at sidde med. De et bare så velegnede til børn og så pludrer de og er bare enormt hyggelige. Vi skifter dem en gang om ugen, de går i store bure og vi ligger et tykt lag aviser i bunden dækket med strøelse.
Min store søn på 10 elsker alle sammen og har stor glæde af dem.
Hamstere er også dejlige, men måske lidt sværere at kæle med specielt de helt små, som mest er til at kigge på. Til gengæld er de jo sjove når de løber i løbehjul og er aktive men man skal huske på at de er et natdyr så aktiviiteten er højst om aften og natten og der kan løbehjulet godt støje noget.
Kaniner er jo enormt charmerende og også meget renlige, men de kræver også en del mere motion og plads. Men i sidste ende handler det jo om hvilket dyr man er mest tiltrukket af for fordele og ulemper er der jo ved alle levende væsner.
Men det er bestemt sundt for børn at have et lille væsen at tage sig af, så synes da bestemt du skal arbejde for sagen. 
Anmeld